Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på VVSpriser.com

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Vester Skerninge
Tilmeldt 12. Jun 08
Indlæg ialt: 514
Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer...

Vi gik for et par måneder siden i luften med vores nye side som sammenligner priser på VVS produkter.

Vi arbejder løbende på at forbedre siden og er ved at være godt tilfredse med siden som en version 1.0. Der mangler stadig at blive oprettet en del produkter samt indhentet priser fra endnu flere forhandlere - det kommer.

Mit spørgsmål til jer: Hvad synes I om siden? Er konceptet klart? Kunne I se jer selv bruge siden på et tidspunkt?

Siden kan findes her: https://vvspriser.com/

Jeg ser frem til at modtage jeres konstruktive kritik.

mvh.
Tobias Bay

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 11:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tobias 

Synes måske det skal være helt klart fra start at der er tale om VVS artikler, og ikke serviceydelser. Ellers er konceptet meget klart for mig. Tilføj eventuelt en tagline i logoet, eller på forside slideren. 

Dit design og din opbygning er moderne og brugervenligt - thumps up Yes

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Det ser hamrende godt ud. Konceptet holder 100.
Tænker kun lige, at man kunne måske også lave brands direkte på forsiden og ikke kun typer.

Alt efter jeres publikum, kan I jo overveje om I vil være mere brand-inspirerende eller bare kun prisoplyse direkte på enkelt-dele. Jeg tænker bare, at man kunne oplyse om et særtilbud eller en speciel pris på et produkt. Men det ville ikke give mening hvis det var en skrue til en håndvask, men mere hvis det var et dyrt badekar osv.
Prøv at checke edbpriser de har noget der hedder "produkfocus", men ellers har de også en slider hvor der står at der er 37% på en eller anden, tror det er en harddisk-case eller noget fuldstændig uinteressant. Der skal ligesom være styr på hvilke produkt som er interessante nok til at blive fremhævet.

Ellers stor respekt :-)

Fra Rødovre
Tilmeldt 21. Jan 16
Indlæg ialt: 160
Fra  Meal4U ApS Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tobias,

Umiddelbart ser det fint ud :) Dog havde jeg nok valgt en anden farve til "Til butik"-knapperne? En blålig, eller grønlig knap havde nok været bedre?

Hilsen,

Meal4U

Fra Hillerød
Tilmeldt 19. Apr 10
Indlæg ialt: 392
Fra  NiceMedia I/S Skrevet kl. 05:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tobias,

Det er faktisk en rigtig god side, du der har fået lavet. Designet er brugervenligt og let at navigere i.

Jeg synes du skal øge fokus på jeres kerneydelse - prissammenligning af VVS produkter. Der er jo potentielt MEGET store penge at spare for køberen, der skal renovere badeværelser, bryggers og køkken.

Et eksempel er forsiden: Øverst står "SØG VVS PRISER / Prissammenligning på mere end 80.000 VVS produkter". Det kunne godt laves mere eksotisk, eksempelvis i stil med "Find de billigste VVS priser her / Vi har fundet de laveste priser på 80.000 VVS produkter". Altså, gør det mere tydeligt hvad den besøgende får ud af at besøge jeres side.

Et andet eksempel er jeres produktsider. Der ville jeg nok have sat den laveste pris med CTA-knap op ved siden af produkt-billedet, ligesom de gør hos Pricerunner. Gør det tydeligt at DETTE er den laveste pris. Jo mindre dine besøgende skal arbejde for det, jo flere kan du hjælpe og jo mere kan du potentielt tjene.

Må jeg spørge hvilken platform siden ligger på? Er det noget i selv har kodet fra bunden?

Jeg spørger fordi jeg selv er ved at udarbejde en forretningsplan med en shoppingportal i en anden niche :-)

Held og lykke med projektet!

Thomas ╳ MitBredbånd.dk

Fra Vester Skerninge
Tilmeldt 12. Jun 08
Indlæg ialt: 514
Skrevet kl. 18:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for jeres feedback.

#Simon: Jeg forstår hvad du mener og vil forsøge at finde en løsning så det fremgår mere tydeligt, at der kun er tale om VVS artikler.

#pbille: Tak for de pæne ord. Vi finder rigtig meget inspiration af EDBpriser, som er en side jeg personligt har brugt rigtig meget. Det er gode idéer du bringer på banen og faktisk allerede noget som vi har i pipeline, mere eller mindre.

#Meal4U: Kan jeg få dig til at uddybe dine tanker? Hvad tænker du som er dårligt ved den nuværende farve? Har du erfaringer, evt. tests, som viser at blå eller grønne knapper performer bedre?

#Thomas: Du har ret. Vi skal være bedre til at sælge vores produkt, så brugeren ikke forsvinder igen. Det er gode bud du kommer med. Mht. platform, så er det en side vi har udviklet fra bunden vha. det framework som hedder Laravel - held og lykke med dit kommende projekt.

Kom meget gerne med mere kritik, det er guld værd :-)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)