Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor er hostingbranchen på vej hen

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Vejle
Tilmeldt 30. Jul 10
Indlæg ialt: 1451
Skrevet kl. 19:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 20:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Spændende med syn på branchen indefra. Jeg synes at der sker meget spændende i hostingbranchen, og det interesserer mig da lidt Smile 

Som jeg ser det, som alm. forbruger, er der tre kategorier. Der er hosting af alm. webhoteller som kan bruges til mange formål, så er der de mere specialiserede som er gode til specifikke opgaver, og så er der cloud hosting/løsninger (måske ikke de rette fagudtryk).

Den første kategori er der jo rigtig meget volumen på, men vel også der hvor der er størst konkurrence på prisen. Det er blevet et produkt vi ikke vil betale mange kroner for, det er metervarer. Det er nok også ofte småt med innovation her, de fleste udbydere kører vel stadig med en simpel LAMP stack.

Specialiseret hosting er blevet mere interessant, i mine øjne, da flere og flere webapplikation frameworks ikke passer ind i de typiske webhosting tilbud. Der er typisk også flere services bygget ind i deres udbud. Det jeg godt kan lide ved eks. Heroku, OpenShift og lign. er, at man hurtigt kan teste sine ideer uden at bruge meget tid på at konfigurere stack etc. Jeg tror at en del alm. hostingkunder vil glide over i denne kategori.

Den sidste kategori er jo nærmest eksploderet de sidste 12-24 måneder, og der er efterhånden en del om buddet. Eks. Amazon, Microsoft, IBM, Google etc. Jeg har brugt Amazon AWS i over 3 år efterhånden, og det er virkelig en stærk platform at bygge sine produkter på, ikke mindst som iværksætter.

Fra Vejle
Tilmeldt 30. Jul 10
Indlæg ialt: 1451
Skrevet kl. 23:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Carsten

Jeg er for så vidt enig med dig i din "opdeling" dog med et par enkelte tilføjelser Smile

Carsten Jacobsen:
Den første kategori er der jo rigtig meget volumen på, men vel også der hvor der er størst konkurrence på prisen. Det er blevet et produkt vi ikke vil betale mange kroner for, det er metervarer. Det er nok også ofte småt med innovation her, de fleste udbydere kører vel stadig med en simpel LAMP stack.

Der skal i denne "kategori" være rigtig mange kunder for at det i det hele taget kan betale sig at røre ved dette segment, i min optik rigtig mange kunder før der er noget ved denne kundegruppe, ellers kan det ganske enkelt ikke betale sig, det koster bl.a på forskellige ting som set med mine øjne bliver vigtigere og vigtigere, jeg tænker her specielt på support og kundeservice, en ting der i flere år har haft meget gehør og som kunderne forventer mere og mere af, desværre for dette segment en af de ting der gives mere og mere "køb på", altså at den del er en "by i rusland" og det tror jeg ikke man kan idag, det er kunderne alt for kloge til idag til at man kan behandle dem på den måde.

Ovenstående vil stille og roligt føre kunderne over i det andet segment, nemlig specialisering alt efter hvad man nu skal bruge, og meget ofte vil det være ud fra det CMS, framework, E-commerce etc. kunden vælger at bruge, da man her som firma vil kunne tilbyde den service og support som er så afgørende vigtig idag og som kunderne forventer, det er der nemlig plads til i dette specialiserede segment, hvor man kun tilbyder ting man KAN supportere og ikke er bundet op på at skulle servicere og supportere 100 vis af forskellige ting, det tror jeg bliver meget afgørende i fremtidens hosting, at kunderne kan få den service de har brug for.

Derfor er jeg, som jeg også skriver i artiklen, overbevist om at de små og mellem hosting udbydere enten er nødt til at være forandrings villige og parate til sådan en omstilling eller også dør de eller bliver opkøbt af andre spillere på markedet, sådan som det fornylig er sket med Zitcom og Scannet, der begge med et enkelt slag er opkøbt af HgCapital(iøvrigt rigtig spændende at en kapitalfond går ind på dette marked), jeg tror måske endda at de har været heldige at kunne fremvise gode tal på bundlinjen og derfor var "værd" at investere i, mange vil i stedet bare stille visne og dø. Det bliver en spændende udvikling at følge de næste 6,12,24 måneder hvad der sker på det Danske marked, ingen tvivl om at det sker, spørgsmålet er bare hvornår.

Carsten Jacobsen:
Den sidste kategori er jo nærmest eksploderet de sidste 12-24 måneder

Cloud platformen er en liga for sig selv efter mine begreber og der skal rigtig mange penge og ressourcer til for at være på dette marked, det ses også ganske tydeligt ude i verden, hvor feltet indsnævres til nogle få, men meget store udbydere, der findes mange mindre Cloud udbydere, men de taber altid på prisen i forhold til de store og lige på Cloud platformen kræver det at man kan yde en ekstraordinær god service, bl.a fordi det er "nyt" og langt de fleste har brug for meget hjælp når de kaster sig ud i at bruge Cloud platformen, men de ressourcer har de store firmaer, de små Cloud udbydere er både for dyre og leverer desværre ikke den support og service der skal til for at får "konsum brugerne" over på denne platform.

//Kim

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)