Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Overtagelse af anparter

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Nov 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Jeg skal overtage 20% af anparterne i en eksisterende virksomhed (ApS) med en omsætning i år på under 200.000. Regnskabsåret er fra 1/1-31/12. Virksomheden kører med underskud og har ingen egenkapital. Derfor køber jeg anparterne til kr. 1,-. Virksomheden har et meget stort vækstpotentiale i de kommende år, og jeg vil selv være en aktiv del af driften og udviklingen af virksomheden og vil efter overtagelsen blive ansat i virksomheden.

Jeg har desuden et personligt ejet selskab med overskud (som ikke har noget med ovenstående selskab at gøre).

Mit spørgsmål er:

Hvordan overtager jeg bedst disse anparter? Skal jeg oprette en selvstændig juridisk enhed (ApS, IVS, etc.) eller skal jeg eje dem personligt? Og er der andet jeg skal være opmærksom på? Jeg vil yderligere gerne undgå at skulle indskyde kr. 50.000 i et ApS.

Stil endelig uddybende spørgsmål - jeg skal nok svare så godt jeg kan. 

På forhånd tak for jeres input - det sætter jeg stor pris på!

Mvh. 

Peter

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:51
Hvor mange stjerner giver du? :

enten overtage privat - hvad jeg da umiddelbart ville - alternativt i IVS som nyt holding.

Du skal i alle fald med 20% have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring til ca 1800 kr - uanset du kun er +5% aktionær i selve det ApS eller du har nyt IVS - der skal du bare ha forsikringen til at skrive begge CVR numre på (kan være lidt dyrere med to selskabers CVR på policen - men nyt IVS holding giver jo lidt arbejde og adm/ekstra årsrapport, som du ikke har som person http://johnhannover.blogspot.dk/2014/12/holding-kort-om-for-og-bagdele.html 

Det at du overtager til 1 kr er ikke et problem i sig selv - Det som ikke skal ske er, at skat vil kunne mene, det er erstatning for løn for arbejde du nu laver fremad - men det at der er underskud vil nok gøre 1 kr rimeligt let at dokumentere. HVIS skat kan se det som forskud på betaling for arbejde - og du så arbejder gratis - og der måske er en goodwill i selskabet (trods underskud) - så ville der kunne sættes en skat af fiktiv løn vil jeg mene

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 10:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorvidt du skal stifte feks et holdingselskab eller det bedst kan svare sig at eje anparterne privat. Det afhænger primært af hvordan forholdene vil se ud om nogle år.

Har du en reel forventning om at det selskab du køber dig ind i vil være i stand til at udlodde et udbytte til jer, som du vil lægge til side. Så vil holding være den bedste løsning.

Forventer du derimod at selskabet kun i begrænset omfang vil udlodde udbytte (til forbrug), så er det ingen ide med et holding.

Holdingselskab betyder også løbende omkostninger til bl.a. forsikring og regnskab, og mange oplever at de med holding kun har en ekstra udgift.

Det er endvidere muligt at stifte Holding på et senere tidspunkt, såfremt det skulle vise sig at selskabet udvikler sig mere positivt end du på nuværende tidspunkt forventer. Det er selvfølgelig ikke omkostningsfrit, da det kræver at du får rådgivning til at gennemføre indskuddet af anparterne i et kapitalselskab, men det er selvfølgelig heller ikke omkostningsfrit at have et holdingselskab liggende i skuffen i flere år.

En ting du endvidere skal være opmærksom på er, at skulle du ende ude i en situation med et meget gunstigt salg af Aps'et så vil det være for sent at stifte et holding på daværende tidspunkt og høste fordelene ved at gemme provenuet oppe i holding.

Tilmeldt 24. Nov 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Arguins

Mange tak for dit udførlige svar! Det lyder som om at et IVS-holding vil være det rigtige for mig. Men hvilken forsikring er der tale om at man skal bruge. Og jeg læser også noget om en direktørkontrakt. Ved du om det er nødvendigt?

- Peter

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Den lovpligtige forsikring er ARBEJDSSKADEFORSIKRING som du kan få i alle forsikringsselskaber - Direktør kontrakt er ikke lov krav hvis du er ene ejer og direktør - men det skader jo ikke at lave en

Læs evt mere i min E-bog om IVS med huskelister og meget andet du kan ha glæde af http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/09/ivs.html 

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)