Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan fremstår min side, og hvordan får jeg gang i salg?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Oct 15
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 19:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej trofaste Aminoer.

Jeg har for nyligt opstartet min egen lille "virksomhed" for at prøve hvordan hele denne verden er. Jeg er meget ung, og går currently på Handelsskolen og min interesse for at få egen erfaring inden for området er derfor steget betydeligt.

Af selv-samme grund, har jeg derfor valgt at sælge meget "almindelige varer", det er altså ikke fordi jeg sælger noget unikt på min side. Min side har nu været oppe og køre i småt 2-3 uger, men jeg har desværre intet salg haft på den endnu. Jeg har forsøgt mig med reklamer på facebook, og har da også haft en masse besøgende men ingen salg. Derfor ville jeg høre:

     1) Hvordan fremstår min side? Hvad kan jeg forbedre/ændre?

     2) Kan jeg gøre andet for at øge salget på min side, det er jo snart jul så ville gerne have nogle salg igennem.

Hilsen Anne K

PS: Lige forklaring på hvorfor min side hedder som den gør, jeg har endnu ikke fået mit domæne connected med den tjeneste jeg har brugt til at lave min hjemmeside.

LINK: http://all4women.tictail.com/

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Anne

Sådan lige umiddelbart kan jeg se flere ting som du kunne gøre, f.eks kører du med en blanding af dansk og engelsk, har ikke eget domæne navn endnu og så har du en "Start a shop" i øverste højre hjørne - og meget af det hænger nok sammen med at du benytter en platform som Tictail.

Det første jeg ville gøre hvis jeg var dig, var at overveje hvad ambitionsniveauet er, og om økonomien kan bære til det.

Hvis du bare gerne vil igang med at sælge noget, findes der en del steder hvor du kan "leje" en webshop, også nogle der ikke er så kostbare, jeg tror, hvis jeg var dig, at jeg ville hoppe på en af disse.

Men allervigtigst, så bør du kigge på hvad du vil med din shop, lige nu "stritter" det lidt i alle retninger, og meget er "out-of-stock" - find dig et segment, sørg for at have varerne på hylderne, og gå så efter dette ene segment, ihvertfald til at starte med.

Anyway, så held og lykke med dit projekt

//Morten

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2491
Skrevet kl. 19:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Din side fremstår..... meget engelsk!

7 produkter "out og stock"

Virker ikke særlig godt for mig..

Tilmeldt 20. Oct 15
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 19:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Grunden til dette, at jeg har lagt ud med ikke at bestille det største varesortiment. Har faktisk de varer der er på lager. Jeg satte de andre ind, for at siden skulle virke mere troværdig, da jeg synes det virkede lidt tamt med kun 5 produkter

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2491
Skrevet kl. 19:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Anne K:

Grunden til dette, at jeg har lagt ud med ikke at bestille det største varesortiment. Har faktisk de varer der er på lager. Jeg satte de andre ind, for at siden skulle virke mere troværdig, da jeg synes det virkede lidt tamt med kun 5 produkter

Det er da mere "tamt" at du smider varer på, som du ikke engang har bestilt hjem.

Desuden ville jeg aldrig handle på en side, hvor der ikke er et cvr nummer.

Du skriver "virksomhed" og at du er meget ung. For ung til at stifte vikesomhed, registrere dig og betale moms osv.?

Tilmeldt 20. Oct 15
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 19:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Ung som i under 18

Fra København
Tilmeldt 31. Jul 15
Indlæg ialt: 805
Fra  PashminaWear Skrevet kl. 20:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du kun har mulighed for at købe få varer hjem, burde du nok kalde din shop noget andet. Find en niche som du kan specialisere dig i. Det bliver også langt nemmere at skille sig ud og ikke mindst blive synlig i søgemaskinerne

Luksus accessories i cashmere, silke og yak. Cashmere tørklæder, sjaler og poncho.

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 20:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Anne K:
Ung som i under 18
 

Det også sejt nok at komme tidligt igang - Jeg var selv midt i fyrrerne :)

Til mit forsvar skal siges at der ikke fantes webshops da jeg var 18 ..

Men lidt hårdt og kontant sagt, skal du bestemme dig for om du vil/kan ofre nogle flere penge på en "rigtig" shop.

Kunderne er jo ligeglade hvor ung/ gammel / fattig / nybegynder osv. man er - De vil bare have varerne billigt, hurtigt, godt udvalg, mange betalingsmuligheder, osv. osv. - skide krævende er de :)

Med din nuværende shop tror jeg ganske enkelt ikke du får solgt noget som helst :( Der er alt for mange ting der mangler.

Jeg vil tro du som minimum skal regne med 4-5000 for at komme godt i gang med løsning, design, betalingsmuligheder mv.

Så hellere vente, og spare lidt sammen hvis muligt - ihvertfald bedre end at bruge penge på annoncering på din nuværende.

Go vind med projektet - du har god tid foran dig :)

Tilmeldt 20. Oct 15
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 20:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for ærligt svar. Det er ikke fordi jeg ikke har pengene, det er bare dét at tage springet og komme i gang. Det er jo mange penge lige ud af vinduet, hvis det ikke bliver til noget. Men det er jo selvfølgelig risikoen.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 13. Nov 13
Indlæg ialt: 332
Fra  MOBILAKTIV.DK / CBD4EVER.DK Skrevet kl. 21:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Anne, 

først engang kan jeg rigtig godt sætte mig ind i det du tænker, og du skal selvfølgelig gå efter det, hvis du virkelig brænder for det, al begyndelse er svær og det bliver heller ikke anderledes for dig - for hvorfor skulle det det ?

Du kan dog tage nogle genveje, og droppe nogle af de ting, som andre har fejlet med, det er her du skal sætte ind, du skal spørge folk,
som véd, hvad hvad de snakker om, og ikke bare TROR og det er jo også derfor at du sikker t er havnet her på Amino  ikke ?

Du skal selvfølgelig også lave fejl, for hvad er der ellers at forbedre - og er det så sjovt / spændende hvis ikke  ?

Mine råd til dig, blot for en start :)

- Giv dine venner, bekendte, familiemedlemmer, markeder, osv. mulighed for at prøve at købe noget af dig.
- Få nogle succes oplevelser, derved
- Vent med at publicere din shop til du har dit eget domæne, og en ordenlig e-mail adresse
- Få dit CVR nummer, kontaktoplysninger, handelsbetingelser, fragt, og ikke kun PayPal betalings gateway på osv. osv 
- Lige nu vil dine annoncekroner være et waste of money, for man kan ikke se at vi bør have tillid til din shop.
- Som det er nu, er du kun med til at gøre tictail.com bedre i søgemaskinerne istedet for dig selv, det er der mange som ikke forstår, når de laver gratis shops.
- og så er der mange andre ting, men tag én ting ad gangen, prøv og sælg dine produkter til nogen som er dig nær, de har tillid til dig,
få nogle succes oplevelser, gem overskuddet og byg din shop op, i et tempo du kan følge med til, og har råd til.

Jeg håber ikke at have taget modet fra dig, du skal tro på det, men det tager tid at opbygge en god, sund og stabil forretning,
og du skal tilpasse dig det danske marked, hvilket er noget af det sværeste i hele verden, fordi vi er af natur meget skeptiske og vil godt lige se 
tingene an, inden vi beslutter os for et evt. køb.

Med dette, god fornøjelse, og rigtig held og lykke med din shop - Go for It.

Mvh. Per

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)