Hej alle sammen :)
Jeg har en god idé (synes jeg selv) med en web-butik. Men jeg har aldrig prøvet at drive en virksomhed og derfor har jeg ikke jeres store erfaring med hvad er tilladt og hvad ikke er tilladt. Jeg tror det er bedst jeg beskriver et muligt forløb og handlinger, og så kan I byde ind med "fy!" og "det må du sagtens" :)
Her er scenarioet:
Jeg arbejder i forvejen. Min nuværende arbejdsplads ligger 30 km fra mit hjem. Jeg kører i egen bil, 100% betalt og på hvide plader.
Jeg har sparet op 100.000 kr. på personlig konto. Disse penge er udelukkende kommet fra løn-udbetalinger.
Jeg vil nu stifte et enkeltmandfirma og derfor svinger jeg forbi banken og opretter bank-konto til mit lille firma.
Her kommer så nogle spørgsmål:
1. Kan jeg simpelthen give de 100.000 kroner til mit firma uden at yderligere betale noget som helst form for skat eller afgifter?
2. Hvad hvis jeg fortryder dagen efter og vil have pengene tilbage? Betales der skat eller andre former for udgifter for at få pengene tilbage til min egen konto?
3. Bliver det første indskud (de 100.000 kroner) betragtet som overskud i firmaet når året er oppe?
Nå, videre i scenarioet:
Det næste jeg gør er at sørge efter et lagersted jeg kan opbevare mine varer i. Ved siden af min arbejdsplads bor en man, han har en lade han gerne vil udleje til 6.000 om måneden. Men nu har jeg også en lade og enda lige stor en.
4. Kan jeg vælge og udleje min lade til 0 kr. til mit firma?
5. Hvis jeg vælger og leje hos ham der ude ved mit arbejde, vil de 6.000 kroner betragtes som underskud i mit firma som jeg så kan trække fra i skat på min personlige indkomst, givet at firmaet ikke kører særligt godt og jeg ikke har nogen som helst form for indtjening?
6. Hvis nr 5 er et "ja": Kan jeg vælge og udleje min lade til 6.000 kroner til mit firma hvor jeg så også kan trække de 6.000 fra min personlig indkomst?
Lad os nu sige jeg vælger at leje hos ham ved siden af mit arbejde. Nu skal vi tænke over det med transport.
7. Kan jeg overføre min personbil til mit firma til 0 kroner på den samme måde som i nr 1?
8. Hvis nr 7 ikke kan lade sig gøre. Hvordan forekommer så et eventuelt salg af bilen fra mig til mit firma? Er der omkostninger/skat forbundet?
9. Hvis jeg sælger bilen til firmaet, til 30.000 kroner, vil det så blive betragtet som underskud som jeg så kunne trække de penge fra min personlig skat?
10. Nu har jeg solgt/givet bilen til mit firma. Da bilen er på hvide plader, kan jeg så stadigvæk bruge den personligt? Altså, kan jeg køre til/fra mit "normale" arbejde i den?
Nåh, nu er vi nået til indretning i den lade jeg har lejet. Jeg har fundet nogle flotte reoler på loppemarket til 1.000 kroner. Men jeg synes selv de har en værdi af 15.000 kroner i forhold til hvad jeg ellers har set.
11. Hvordan er det med moms når mit firma finder noget på loppemarket? Jeg er så forvirret omkring dette, jeg næsten ikke ved hvordan jeg skal stille spørgsmålene. Firmaer må vel gerne købe på loppemarkeder? (Kan selv ikke se noget problem, men vil hellere spørge)
12. Hvis firmaet nu køber reolerne til 1.000 kroner så kan man vel ikke bogføre dem til 1.000 kroner når hver mand kan se de har meget større værdi. Eller hvad?
Reolerne er på plads nu og mit inventar er købt hjem. Der kommer snart gang i salget og pengene strømmer ind. Jeg arbejder fra eftermiddagen af og ind mod aftenen hver dag, for at få varerne sendt af sted.
Men jeg har været dårlig til og prislægge mine varer. Jeg sælger meget, men det dækker ikke særlig godt alle mine omkostninger så som el/varme, web-abonnement, server omkostninger og så videre. Faktum er at jeg kommer til at kun have 10.000 kroner på firma kontoen ved årets udgang. Ved ren tilfældighed har jeg ingen varer på lager ved årets udgang, alt er solgt og sendt af sted. Men min personlig konto er dog blevet fed igen pga. mit andet arbejde.
13. Er det her jeg siger til skat jeg skal have 90.000 kroner tilbage fra min personlig indkomstskat fordi mit firma har underskud?
14. Kan jeg nu bare overføre flere penge fra min personlig konto og løbe hele møllen igennem endnu en gang?
Når alt dette er sagt, så må jeg hellere få det helt 100% afklaret at jeg forventer IKKE og have så dårlig indtjening i mit firma. Jeg spørger kun fordi jeg ikke forstår reglerne helt og hvis nu tingene ikke kører som jeg håber, så er det bedre og kende sin ret og have forståelsen på sin side.
Ingen skal forstå at jeg har nogen som helst intentioner at ikke betale skat. Jeg synes skat er en god ting og jeg har aldrig taget noget som helst ud af systemet jeg ikke havde brug for.
Jeg håber nogen kan svare på mine (underlige) spørgsmål, på denne ellers dejlige fredag :)
Mvh.
Jarmi