Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Partnerskab i virksomhedskoncept tilbydes (tidsstyring og finans)

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Gentofte
Tilmeldt 16. Sep 07
Indlæg ialt: 100
Skrevet kl. 11:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg ejer en virksomhed hvor vi internt i selskabet har udviklet et koncept/IT-system. Systemet har bevist sit værd i virksomheden på helt basic niveau - og jeg synes faktisk det er synd hvis det ikke får en bredere udbredelse som "stand-alone". Men - sandheden er at jeg har ikke tid til at løbe med bolden selv. Så jeg søger iværksættere som mangler noget at sætte iværk. Måske kan vi skabe afsæt for idéen i fælleskab?

Systemet har 3 områder:

a) Tidsregistrering af salg af timer og transport (KMpenge). Kan udvides til at være styring af f.eks. håndværkerakkorder i byggeriet. Det er store penge som flyder hér, og dermed sikring af indtægter for kunden/brugeren. Værdien kan ses med det samme.

b) Kundens godkendelse og betaling af ovenstående (betalingsmodulet er ikke udviklet endnu). Det er jo blevet lovkrav at man betaler >10.000 elektronisk. Denne løsning skal gøre det "on the fly" med et dankort. Penge i kassen er f.eks. i håndværksbranchen en svær disciplin.

c) Finansiering og afdragsordninger af ovenstående (Kreditkøb af ovenstående ydelser. Altså ret beset en factoringforretning baseret på crowdfunding.). Igen det er store penge. Mange kunder kunne godt være tiltrukket af at få betalinger spredt ud over et antal afdrag. Men sælger vil have pengene i kassen. Klassisk finansierings forretning med mulighed for god forrentning af den investerede kapital.

Registrerings- og betalingsdel drives p.t. på SMS for at ramme selv folk med en Nokia9210, men kan nemt overføres til en App (det skal den også). Herudover en planlagt finansiel virksomhed som tilbyder køb og finansiering af fakturaer (ikke sat i drift). Virksomheden har et meget meget godt navn til begge divisioner. Ideelt til marketing. Tanken er dog at de to divisioner drives adskilt.

Så de kompetencer der er brug for, for at kunne rulle denne virksomhed i gang er mindst:

- En salgsorienteret person som kan lave en marketingstrategi.

- En teknisk person som kan forestå at udviklingen af SW/Apps sker (styring af outsourcet udviklerteam)

- En finansiel person som kan udvikle og styre forretningsudviklingen af factoringvirksomheden. Altså ikke skaffe penge som skal bruges til drift, men skaffe penge til køb af fakturaer og lave forretningsgangen hvordan man gør dette.

Således gerne et team af 3 (eller flere). Konceptet kan også rulles ind som en del af en eksisterende virksomhed som trænger til at blive revitaliseret.

Er du interesseret, så kontakt mig. I dette offentlige forum vil jeg ikke slippe alle informationer, men svarer gerne på overordnede spørgsmål. 

MvhA

"People can learn to recognize and take advantage of opportunities others don't think exist" --Michael Dell

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)