Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad vægter I, når I skal hyre nogle til en service?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Mar 12
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Synes virkelig at, der er ved at komme mange webbureauer og lignende virksomheder, der allesammen beskæftiger sig med nogenlunde det samme; opsætning af Wordpress temaer, grafisk arbejde, SEO, tekstforfatning, etc. Der er utroligt mange om buddet, og det skaber stor konkurrence. Der er mange, der sælger så billigt, at der efterhånden ikke må være nogle, der kan lave det til en rentabel forretning, udover nogle få, der klarer sig bedre end konkurrenterne. Selv, ville jeg have svært ved at beslutte mig for, hvem jeg ville vælge. 

Hvad vægter I, når I skal hyre nogle til at udføre en opgave for jer? Hvad skal der til for at differentiere sig på et marked, hvor der er så mange konkurrenter?

Digital Markedsføring | kontakt@frederikbaastrup.dk

Tilmeldt 19. Sep 07
Indlæg ialt: 353
Fra  Virksomhed33 Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er vi selv en af de omtalte.
http://www.epro.dk/shop/frontpage.html

Mit bedste råd er at ringe og tage en snak med flere forskellige.
Hør på priser og kompetencer til det, du skal have lavet.
Forhør dig om nogle referencer, så du har en fornemmelse af hvad du får.
Tag evt. nogle stikprøver ved at spørge om nogle helt andre emner for at hører deres vurdering af disse.

Tag en brainstorm med de forskellige bureauer - Allerede i den process kan du skille halvdelen fra.

Prisen afspejler ofte det du får.
Og ofte afspejler det du får,
vedkommendes erfaring i branchen.

Så et nyt bureau leverer måske billigt - Men de har selv nogle murer de mangler at løbe ind i.
Så vil du undgå at løbe ind knolder på vejen - så vælg et bureau med mange år på bagen.

Og lad for guds skyld være med at binde dig til noget.
Det gør bare tingene ekstra dyrt.

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 11:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Du har helt ret, det er ret "Red-Ocean" på mange af disse markeder, og prisen er ofte skruet så langt ned at det må være vanskeligt for udbyderne at få en fornuftig forretningsmodel ud af det.

Som udgangspunkt kigger jeg på prisen.

Hermed mener jeg ikke hvem der er absolut billigst, jeg mener hvis man har behov for at sælge sine timer til under 200-300 kroner, så siger det mig at man enten er:

a) forholdsvis grøn, og ikke rigtigt ved hvad man har med at gøre

b) at man har en eller anden bagtanke, som f.eks at man efterfølgende er låst til et abonnement, eller andet hvor prisen så pludselig er en anden

Generelt bør prisen være "fair", det betyder at samarbejdspartneren også er der om 1 eller 2 år, og en god handel er jo en som begge er glade for, også på den lidt længere bane.

Derudover har jeg en række andre kriterier, og en del af dem er nok meget styret af at jeg normalt arbejder med offshore freelancere, men en del af dem gælder også for de danske partnere som jeg vælger at arbejde med.

  1. Jeg arbejder primært med enkelt freelancere eller meget små firmaer - de har, de steder hvor jeg finder dem, meget investeret i at yde en god service til mig. Når firmaerne bliver lidt større holder udvikleren typisk ferie uanset om han er færdig med det han skal leverer eller ej, sådan er det jo.
  2. Jeg arbejder kun med folk der er dedikerede, dvs, ikke folk der studerer eller har andet arbejde ved siden af.
  3. Og så den luftige men nok mest vigtige - tillid.
    Jeg skal have fuld tillid til, at de ved hvad de har med at gøre, og at de afleverer et fornuftigt stykke arbejde til mig
    Og jeg skal have tillid til at de ikke drives af andre motiver, end deres lyst til at leverer et godt og anstændigt stykke arbejde, indenfor de retningslinier som jeg mener er best-practise (dvs ingen Black-hat SEO, ikke noget med at rette i Wordpress Core, levere en løsning efterfølgende som jeg selv kan vedligeholde osv.)
    Og ja, den er selvfølgelig svær, men det handler om "mave-fornemmelse", samt om at de løsninger de arbejder på udvikles på en måde så jeg nemt kan skifte leverandør

Håber det hjælper lidt

//Morten

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :

ODC:
Hvad skal der til for at differentiere sig på et marked, hvor der er så mange konkurrenter?

Vi er lige midt i den branche, og jeg kan fortælle hvad vi har gjort:

Vi udvikler responsive wp-templates fra bunden og laver større kodeløsninger fra bunden specifikt efter kundernes behov. Det betyder man kan hive nogle kunder i land, som de små template/plugin-bureauer ikke har nogen chance for at lande. Derudover kan man blive underleverandører til diverse reklamebureauer, som ønsker meget specifikke løsninger, som template og plugins ikke kan løse. Der er ikke mange der kan/gør dette til WP så konkurrencen er egentlig ret lille.

Udvikle apps der spiller sammen med WordPress. Igen noget næsten ingen andre gør, så konkurrencen er lille.

Sørge for at have styr på ting som SEO/Adwords og ikke mindst sporing af disse, så man har nogle professionelle ydelser at sælge sammen med webløsningerne.

Arbejde langsigtet og IKKE tage opgaver ind man ikke kan løse. Det er vel nok den ting som de fleste template/plugin-bureauer gør forkert. Når man kun løser opgaverne 90% får man aldrig de anbefalinger som gør at man ikke længere behøver bekymre sig om hvem næste kunde er. Hvis man kan løse hvad som helst og aldrig må sige nej et ønske (udover hvis budgettet ikke tillader det), så får man langt flere anbefalinger fra eksisterende kunder, og lige pludselig tager salgsarbejdet næsten ingen tid, fordi potentielle kunder altid kontakter dig.

Generelt handler det om hvorvidt man vil bruge den tid det tager på at blive blandt de bedste, for så er konkurrencen faktisk ret lille og kunderne mange. Eller om man vil være den bløde mellemvare som kan ca. det samme som alle andre, og som kun langsomt bliver bedre til det de laver.

Fra København
Tilmeldt 8. Oct 14
Indlæg ialt: 412
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Nå vi i min virksomhed skal have lavet noget bruger vi for det meste dem vi har tjekket, da ved at de gør det som det skal gøres.

Vi tjekker dem lidt på samme måde som en job samtale, vi kræver ikke 15 års erfaring hvis du kan det du skal kunne. Men ud fra en mail korrespondance udvælge vi dem som vi kan se potentialet i og invitere dem til samtale. For når du ser en(eller flere) personer face-to-face kan du lettere bedømme om de virker engagerede.

Så tager vi en stik-prøve i form af en test, fx: Hvis vi skal have en til at designe noget for os, vil der til samtalen blive spurgt ind til nogle fagudtryk som kun en "rigtig" fagmand kender til.

På den måde hyre du ikke en dårligt uddannet person(er).

Jeg vil mene at du skal gribe det an som når du søger folk til ansættelse i din virksomhed, hvis du ikke ville ansætte dem, hvorfor vil du så give dem en opgave?

Hvis buddet er svært fordi der er mere end en god i blandt ansøgerne, så har jeg tidligere brugt "test opgave" metoden. Som betyder at du kan udlevere en opgave(ligesom i folkeskolen), hvor du siger at den der løser den bedst vinder. Dette skal jo være en lille opgave som maks tager nogle timer...

De få gange hvor jeg har gjort dette faldt de fleste "lidt arrogante" fra, da de viste hvad de kunne og ikke havde noget at skulle bevise.

Hvortil jeg altid svare: Du har altid noget at bevise overfor en ny kunde, jeg giver dig da ikke bare penge på baggrund at du på din hjemmeside skriver at du er Verdens bedste.

Dette er min erfaring og næsten alle dem som blev valgt bruger vi stadig i dag. Så mit råd er at du bare skal se situationen som en ansættelse :)

Tilmeldt 22. Mar 12
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 11:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Fedt - tak for jeres respons. Mange gode svar allerede!

Jeg vil til hver en tid også hellere betale eksempelvis 10.000,- kr. for en hjemmeside, der er professionel og hos et firma, der udstråler engagement og troværdighed, end hos en billig virksomhed, der udelukkende bruger templates, selvom det er billigt. Men jeg synes egentlig, at det er fint nok, at folk bruger templates, så længe de også har forstand på programmering og design, så de kan ændre i koden og få det til at sidde lige i øjet.

Digital Markedsføring | kontakt@frederikbaastrup.dk

Tilmeldt 22. Mar 12
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 11:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Morten Hjorth Nielsen:

(dvs ingen Black-hat SEO, ikke noget med at rette i Wordpress Core, levere en løsning efterfølgende som jeg selv kan vedligeholde osv.)

Af ren nysgerrighed, kan du så fortælle mig, hvad Wordpress Core dækker over helt specifikt? Selve kildekoden?

Digital Markedsføring | kontakt@frederikbaastrup.dk

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Oct 12
Indlæg ialt: 175
Fra  Indexed Webbureau Skrevet kl. 12:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Konkurrencen er ikke hårdere end i så mange andre brancher. Tværtimod så er der så mange bureauer fordi der er så mange opgaver og der kommer kun flere hele tiden. Istedet for at kalde sig selv ekspert på SEO, markedsføring, social medier og f.eks. wordpress så kan man skille sig ud fra mængden og specialisere sig i et specifikt område hvor konkurrencen er lav og man i virkeligheden faktisk ER specialist.

En tømre markedsføre sig jo heller ikke sig selv som elektriker? men mange "webbureauer" skyder netop med spredehagl for at ramme så mange som muligt.

Så for at svare på indlægget, så tjek og følg op på deres referencer. Snak med dem som de har bygget løsninger for eller lign. Spørg rundt i byen (amino) og få noget feedback.

og så en klassiker:) man får hvad man betaler for...

Fra Sorø
Tilmeldt 4. Oct 14
Indlæg ialt: 999
Fra  MHN Consulting Skrevet kl. 22:58
Hvor mange stjerner giver du? :

ODC:
Af ren nysgerrighed, kan du så fortælle mig, hvad Wordpress Core dækker over helt specifikt? Selve kildekoden?

Yes, jeg mener i princippet selve kildekoden - de nærmere detaljer lader jeg mit team om, jeg er ikke Wordpress mand - men det er altid en rigtig god idé at sørge for at der ikke rettes i "kildekoden" uanset om der er tale om Wordpress, Magento, SAP, eller hvad det nå er for et system.

Du skal hele tiden have muligheden for at kunne opgraderer plugins, temaer, og selve wordpress installationen - har du ikke det kan du ikke holde et fornuftigt sikkerhedsniveau på din løsning, og du kan løbe ind i mange andre problemer undervejs.

//Morten

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)