Som mange andre herinde sidder jeg hver tirsdag, eller en af dagene efter klinet til skærmen for at se det næste afsnit af løvens hule. Super fedt program, og rigtig meget inspiration at hente. Men der er et par ting jeg ikke forstår... For det første, værdiansættelserne.. Hvad sker der lige for det, og hvordan kan 5 så prominente forretningsfolk som løverne nu er sidde og være enige i at en virksomhed på idé-stadiet er adskillige mio kroner værd ??? Det andet jeg så heller ikke forstår er at det lader til at alle ønsker at lave et "uber-produkt" af en slags. Altså noget uberficeret dele dit og dele dat, dele barnevogne, dele hus, dele kone og børn, dele pakketransport som i den seneste.. Jeg forstår ikke forretningskonceptet, og jeg forstår ikke tanken bag, for som jeg kan se det så skal man arbejde helt enormt meget for hver krone tjent. Og hvor idérigt og innovative er vi lige her i DK hvis det bedste vi kan finde på er at nogen lige skal tage en pakke med for mig fra Aalborg til København ? Altså jeg kører tit til Nyborg fra nordjylland, jeg gider ikke køre ind i Aalborg, for bagefter at skulle køre ind i Odense med en pakke og få 350.- kroner for det. Det er da den dårligste timeløn næst efter avisbudet.. Hvorfor ser man ikke flere der rent faktisk producerer noget, eller nogen der leverer en helt fantastisk service ? Jeg klappede i mine fede hænder over den der personlige børnebog. Aldrig i mit liv har jeg set så fedt et koncept og så godt et produkt. Dét var dælme noget der rykkede. Men tilbud på mobilen når man går forbi en butik, ej come-on... Det er ikke fordi jeg er bitter eller skal lege "sur mand". Slet ikke. Jeg respekterer alle der starter virksomhed dybt, men jeg forstår bare ikke hvor det innovative er henne i rigtig mange af de ting man ser. Vi er jo ude i at det kun er 5-10% der rent faktisk er innovative og nyskabende...? Det virker bare som om at man kun kan være iværksætter hvis man har en online ting, eller en app. Det er jo langt fra sådan det forholder sig ?? |
Der har da været flere som har haft fysiske produkter. Jeg kunne rigtig godt lide det japansk inspirerede regntøj som Ilse Jakobsen investerede i. Dem som lavede beskyttelsestøj til militæret virker også som en god idé som også fik en investering.
Grunden til at man ser mange internet og app baserede produkter, har nok noget at gøre med at startomkostningerne til at lave en prototype er lavere end at skulle lave et fysisk produkt. Det skalerer også ofte nemmere.