Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er det ok at "tørre" factoring af på en kunde?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 10:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino´er.

Jeg står i den situation at jeg er stødt på en kunde (en potentiel ret stor kunde) der ønsker meget lang betalingsfrist. Han ønsker afregning ved endt opgave + 45 dage. Opgaverne kan nemt vare 1 og 2 måneder, så potentielt kan jeg stå og skulle vente i 2-4 måneder på at få penge ind. 

Det er hårdt ved likviditeten og selvom jeg nu har en driftskredit kan jeg ikke belaste den så meget og i så lang tid.

Derfor tog jeg fat i et factoring firma og er blevet tilbudt 4,5% ved salg af faktura. Det syntes jeg egentlig er en ok pris, og den ordre jeg p.t er ved at give tilbud på lyder på 100.000.- kroner. I så fald vil det koste 4500.- at sælge fakturaen

Men jeg kom til at tænke lidt over at det vel ikke er fair at kunden sætter krav op til meget lang betaling så jeg skal lege "bank" for ham og sikre hans likviditet mens min egen smerter og gør ondt uden at han skal betale for det? Skulle han låne pengene i en bank skulle han jo også betale renter.

Så spørgsmålet er egentlig hvordan det vil blive modtaget hvis jeg tørrer den udgift af på ham ? 

Skal jeg afholde udgiften for ham og jeg dividerer det ud på timeprisen vil min timepris faktisk falde med 40 kroner pr time !! Og det er jeg da ikke interesseret i.. Så hvad gør i andre ? 

Mvh

Ruben

Fra Svendborg
Tilmeldt 10. Aug 15
Indlæg ialt: 36
Fra  Web Content Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ruben,

Jeg kender dit problem alt for godt, men desværre er det noget mange firmaer oplever rigtig ofte, og især hvis man handler med større virksomheder, eller det offentlige. 

Når vi har leveret en opgave til en kommune, så får vi først vores penge +30 dage efter, for det er et krav de har, og som står i den kontrakt vi har lavet med dem.

Hvis du ikke ønsker at sælge fakturaren, kunne du evt. høre dem om de ikke kunne betale en procentdel af beløbet inden opstart, også resten +45 dage efter opgaven er leveret?

Hvis du ikke har givet ham et konkret skriftligt tilbud endnu, så kan du jo sagtens ligge de 4.500,- oveni og kalde dem administrations omkostninger, fordi han skal have 45 dages kredit?

Et lille input herfra.

God dag!

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 10:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Den med Administrationsomkostningerne kan jeg godt lide. Point taken! :) 

Alternativet er at hæve timeprisen 4,5% og så passer pengene jo hver gang uanset :)

Fra Svendborg
Tilmeldt 10. Aug 15
Indlæg ialt: 36
Fra  Web Content Skrevet kl. 11:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja du kan også sagtens hæve din time pris så det kommer til at passe, men når det er så stor en opgave har han sikkert fået tilbud fra andre, og hvis deres time pris er næsten 5% billigere, så vil dit tilbud jo se knapt så godt ud i forhold til hvis du har udspecificeret det på tilbudet at de 4.500,- udgør et administrationsgebyr grundet deres ønskede kredit :)

Tilmeldt 19. Aug 15
Indlæg ialt: 288
Skrevet kl. 11:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er da vist meget normalt og jo større firma jo længere frist. Kender betingelser på op til 3 mdr + 45 dage

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 11:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Uldal:
Men jeg kom til at tænke lidt over at det vel ikke er fair at kunden sætter krav op til meget lang betaling så jeg skal lege "bank" for ham og sikre hans likviditet mens min egen smerter og gør ondt uden at han skal betale for det? Skulle han låne pengene i en bank skulle han jo også betale renter.

Hvad er problemet Ruben, du har jo en udenlandsk bank som så gerne vil hjælpe dig med lidt likviditet -  spøg til side ;-)

Start med at gå i dialog med kunden og gør dem klar at du ikke kan være bank for dem, normalt er de til at forhandle med. En anden Alternativt kan du sælge din faktura billigere hos dansk Fakturabørs, du har alle penge efter -2-5 dage.

www.danskfakturabors.dk

Fra Hillerød
Tilmeldt 3. Dec 08
Indlæg ialt: 149
Fra  Heldigselv - Lifewave Latterkursus Skrevet kl. 11:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Uldal,

Jeg ser det ikke som at "tørre den af". Det er jo faktisk det virksomheden gør, ved at kræve at du ændrer i dine betalingsbetingelser. Så selvfølgelig skal de betale et administrationsgebyr. De store virksomheder skal ikke have fordel af at de kan diktere de små virksomheders betalingsbetingelser.

På den anden side risikerer man at blive fravalgt næste gang der udbydes en opgave, fordi man insisterer på at få dækket sine omkostninger. Så spørgsmålet er vel mere om kunden forventes at komme tilbage, eller om de altid er nye kunder?

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 11:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes egentlig det er et lidt sjovt spørgsmål.

Selvfølgelig skal du indregne alle omkostninger i din pris/timepris.

Om det er husleje, likviditet eller hvad ved jeg.

Omvendt er den problemstilling ret ligegyldig for køber - de ønsker bedst mulige tilbud.

Om du så kalder omkostningerne for det ene eller andet, eller "bager" det ind i priserne er op til dig.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

OM du kan få det med i prisen er EN sag - Har du givet pris og nu skal hæve den de 4,5% kan det let blive nej.

Ellers - generelt, bag det ind i prisen, lad for himlens skyld være med at rode med "administrationsgebyr" eller andet - Kunden gir givet pokker i din "administration"

Lang betaling er helt alm for store firmaer - det er lidt trynen af de små, men de små er jo ikke tvunget til at takke ja. Ex Carlsberg har typisk som Bkoning beskrev det

Ofte - hvis det netop er så store og bomsikre firmaer som Carlsberg - kan man få øget driftskreditten mod at transportere betalingen til konto i banken, så pengene altid går ind i bank - ofte - men ikke altid

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Brønderslev
Tilmeldt 21. Jun 06
Indlæg ialt: 514
Fra  Daltek IVS Skrevet kl. 12:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan så hilse at sige at det ikke er en regel uden undtagelser at de "store" kræver lange betalingsfrister. BLADT Industries som vi også løser opgaver for lader underleverandøren bestemme helt selv. Vi kører en 14-8 aftale med dem og det skulle hverken forhandles eller noget som helst. 

Det til side, driftskreditten kan ikke sluge det her. Vi snakker en test ordre til 100.000.- kroner, så når de rigtige ordrer begynder at falde så kan vi nemt snakke 4-500.000.- kroner ad gangen som jeg så skal vente 3-4 måneder + 45 dage på at få dækket ind, potentielt hele og halve år... Og det kan min driftkredit på ingen måder opsluge, og det skal den iøvrigt heller ikke. Driftskreditten er jo noget mere kortsigtet tiltænkt.

Som jeg ser det er belåning eller som i dette tilfælde salg af fakturaen den korrekte løsning.

Jeg er enig i at man bør lægge den ind i prisen som en driftomkostning, og at factoring bør indgå som en del af kostprisberegningen pr time som John skriver. Det er helt korrekt anskuet. Lige med den konkrete sag er jeg lidt på bagkant, så det kan godt være jeg kommer til at sluge den første gang på denne ordre, men vil "bygge" det ind i prisen fremadrettet til den pågældende kunde.

Tak for jeres kommentarer :) 

mvh

-Ruben

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)