Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Studerende i tvivl om IT-branchen er en god branche at vælge

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Sep 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 15:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg er ved at vælge vidderegående uddannelse, og har kraftigt overvejet at tage en IT-uddannelse. Nærmere bestemt enten datalogi eller software ingeniør.

Men efter at have læst en del nyheder omkring it-branchen er jeg blevet en smule forskrækket. En del af artiklerne drejer sig om, at vi mangler specialister herhjemme og især dem med de såkaldte "tungere uddannelser". Det lyder jo umiddelbart fint for en som overvejer en uddannelse indenfor dette felt. Men efter så at have læst en del kommentarer på de artikler, kan jeg forstå at mange som har været i branchen en del år, har svært ved at få et job hvis de er blevet fyret fra deres arbejdsplads.
Derfor er jeg lidt påpasselig med om jeg skulle vælge den retning. Er ret bange for, om jeg efter måske en 10 - 15 år vil have svært ved at finde arbejde.

Og dette ærgrer mig en del, da jeg virkelig interesser mig for Software og i det hele taget IT.

 

Hilsen

Rasmus

Tilmeldt 3. Sep 15
Indlæg ialt: 55
Skrevet kl. 15:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du brænder for den branche du går ind i. SÅ kan man altid finde jobs indenfor det man ønsker! :) 

Tilmeldt 24. Sep 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 15:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det er også det jeg håber og regner med. Jeg er i hvert fald meget motiveret for at blive meget dygtig inden for feltet.

Tilmeldt 19. Aug 15
Indlæg ialt: 288
Skrevet kl. 16:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Som ingeniør skal jeg gerne bekræfte at der ikke er nogen mangel på ingeniører og slet ikke kemiingeniører som mig. Kender flere der ufrivilligt har forladt faget.

Indenfor IT er situationen måske anderledes lige nu, men husk også at virksomhederne hele tiden truer med at udflytte arbejdet til lavtlønslande. Derimod er der vist gode muligheder som selvstændig med IT kundskaber.

Lyt til dine ønsker og LUK ørene for propaganda fra DI

Fra Aarhus
Tilmeldt 20. Mar 13
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 16:53
Hvor mange stjerner giver du? :

IT branchen kræver du holder dig opdateret. Hvis du arbejder med én teknologi og kun kender til den teknologi og den er ved at blive udfaset, så står du ganske rigtigt mindre heldigt.

Hvis du er datalog og bare nogenlunde dygtig kommer du ikke til at gå arbejdsløs rundt.

Fra Hellerup
Tilmeldt 11. Apr 06
Indlæg ialt: 3722
Fra  CloudSprout Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

IT-branchen er i mine øjne, en af de mest attraktive brancher både hvad gælder muligheder for spændende job indhold og en god løn.

Der er massiv mangel på højt kvalificerede IT-folk, og der er ikke noget der tyder på at det ikke bliver værre i fremtiden.

Selvom der er mangel på folk, så betyder det paradoksalt nok, ikke at alle it folk bare kan gå ud og få et arbejde. For ligesom i alle andre af livets forhold, er der nogle der er gode til det og nogle der ikke er. Samtidigt er der i IT et vedvarende krav om at man sætter sig ind i nye ting, for at holde sig relevant. Det sker typisk for folk der har været samme sted i mange år, at de ikke får lært de nye teknologier, og hvis de så bliver fyret, så kan det være svært for dem at finde nyt arbejde, specielt hvis de ikke er blandt de dygtige.

IT Branchen er lidt for forkælet, men det er ikke nogen sovepude, hvis man tror man kan læne sig tilbage på sin kontorstol, og bare se pengene rulle ind hver måned til man bliver pensioneret, så tager man fejl. Men hvis man syntes det er spændende og man gider at arbejde for det, så er der næppe brancher med bedre muligheder.

Tilmeldt 24. Sep 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 17:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det kan jeg godt se. Der sker en del indenfor erhvervet og jeg synes sådan set, at det er spændende at lære nyt og høre om de nye teknologier. Mit mål er også at blive datalog.

Tak for svaret.

Tilmeldt 24. Sep 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 17:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Desuden så kan man jo vælge en del områder at arbejde inden for hvis man er datalog. Så det er også det jeg regner med, at det vil være en god og solid uddannelse at vælge. Noget jeg godt kunne tænke mig at arbejde med var omkring cyber sikkerhed. Og endnu engang mange tak for svarene.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Tharas:
Men efter så at have læst en del kommentarer på de artikler, kan jeg forstå at mange som har været i branchen en del år, har svært ved at få et job hvis de er blevet fyret fra deres arbejdsplads.

Du skal stadig huske på at langt de fleste i It branchen faktisk er autodidakte, så det er nok dem der har svært ved at finde arbejde, da deres jobs tit outsources til udlandet.  Men specialisterne er der altså stadig mangel på, så har du en uni uddannelse som datolog eller ingeniør bliver der nok ikke de store problemer med at få jobs. 

Jeg han varmt anbefale dig at tage til de åbenhus arrangementer der findes på uddannelsesinstitutionerne, det vil give dig et indblik i hvordan studiet er det pågældende sted.

 

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 18:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er meget enig i Lundsby's svar.

Hvis der går ledige software udviklere rundt, så er det fordi de ikke løbende har investeret i, at holde sig opdateret på nye teknologier, frameworks, metoder etc. eller ikke har specialiseret sig.

Jeg har valgt at specialisere mig i et par områder, men afsætter en del tid til at lære nye sprog, nye frameworks, nye databaser etc. Jeg deltager i workshops, hackathons, meetups etc.

Der er masser af arbejde til gode software udviklere, og det vil der altid være. Men jeg oplever også at der stilles stigende krav, så det er nok blevet vanskeligere at være en middelmådig, selvlært udvikler. Udfordringerne som udvikler stiger efterhånden som de fleste løsninger i dag skal kunne håndtere større datamængder, og langt større pres.

Mvh Carsten

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)