Giv din interesse tilkende, hvis du synes, at en woocommerce- izettle integration kunne være super. Hvis nok mennesker viser interesse, er der stor sandsynlighed for, at det bliver udviklet. Det er uforpligtende at vise interesse, og det kan gøres her: http://www.onlineforce.net/woocommerce-izettle-dev/ Der er sikkert mange - som jeg - der har brugt dagevis på at undersøge betalingsløsninger, kassesystemer, regnskabsprogrammer - for det er en jungle derude. Jeg er endt op med at synes, at det skal være velafprøvet, billigt og let at integrere. Det letter jo trods alt hverdagen en del, når lagerstyring, kasseapparat og regnskabssystem 'taler' sammen. Izettle er gratis at komme i gang med som iværksætter - og kræver ikke bankgaranti på 25.000 og lang ventetid som hos NETS, så det tænker jeg at bruge - sammen med en enkel form for mobilepay - i første omgang til erhvervsmobilnummer. Imidlertid har Izettle umiddelbart ikke integration med webshops. (Måske er det mig, der ikke har øje for det) Woocommerce er velafprøvet - og gratis. Jo, jo udvidelserne koster noget, men de fleste af dem kun én gang. Dinero kan integreres med Woocommerce - og hvis Izettle ender med også at kunne gøre det, så er der måske mulighed for at komme i gang for meget få penge... Er der nogle garvede derude, som vil slå på tromme for andre løsninger, så kom med det. Jeg skal igang 1/1 16 med fysisk butik og tre webshops. Er vidtåben for forslag :) Venlige hils(e)ner Fru Pedersen |
Kreakurs:Imidlertid har Izettle umiddelbart ikke integration med webshops. (Måske er det mig, der ikke har øje for det)
Det skyldes jo nok at Izettle er en løsning til fysisk betaling direkte med kreditkort. Og det er nok de færreste webshops der tror på at kunderne lige kommer forbi for at betale for varen.