Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Min virksomhed får aldrig noget egentligt overskud - hjælp

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Holsted
Tilmeldt 15. Jan 14
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 23:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Inden jeg går i gang vil jeg på forhånd gerne undskylde for min meget rodede måde at sætte tallene op på - jeg er langt fra god til det her.

Jeg oprettede i starten af 2014 en enkeltmandsvirksomhed. Siden jeg var en ung teenager har jeg elsket gaming, og jeg er gået meget op i spilservere. Et par venner og jeg bestemte os for, at det kunne være meget sjovt at hoste spil- og voiceservere (TeamSpeak) for privatpersoner, så vi gik i gang med at undersøge, hvor vi billigst kunne få en dedikeret server. Det kunne vi i Frankrig hos et firma kaldet OVH, hvor vi fik at vide, at der var omvendt betalingspligt, så vi modtager fakturaer uden moms og indberetter så 25% af det beløb, når vi betaler moms. Der har vi nu en helvedes masse servere. 

Vores 'betalingssystem'/hjemmeside er WHMCS, og der er ingen moms anført på fakturaen. Jeg er ikke sikker på, om de overhovedet gør sig i moms.

Derudover har vi et kontrolpanel, som er lavet af en amerikansk virksomhed - der er heller ikke anført moms på fakturaerne. En gang om året betaler vi en halv arm for et SSL EV certifikat, og det er også fra en amerikansk virksomhed.

På et kvartal har vi i alt købt for 1.121,25 kr. i Danmark. I lande med omvendt betalingspligt har vi købt for lidt over 14.000 kr., og I lande, hvor der slet ingen moms er anført har vi købt for lidt over 6.100 kr.

I alt har vi i perioden haft indtægter på 30.500 kr. Alt i alt betalte vi lidt over 9.400 i moms for kvartalet.

Vi er nok den spilhost i Danmark, der har det bedste ry (vi gør rigtigt meget ud af vores support), men vi er også en af dem, der er dyrest. Vi startede virksomheden som en hobby, og i starten havde vi ikke noget imod, at vi ikke tjente noget - vi havde masser af serverplads til overs, og vi var hardcore gamere, så vi var fint tilfredse med at kunne boote en spilserver op, når vi ville, eller hoste en hjemmeside på vores hardware, til et projekt vi havde gang i. Det var jo ellers ting, som man normalt skulle betale hundredevis af kroner for i måneden.

Nu er tingene dog lidt anderledes. Jeg er for nyligt blevet mere eller mindre hjemløs, har ikke noget arbejde fra d. 1. november, og aner ikke, hvad dælen jeg skal gøre af mig selv og min virksomhed. 

Siden sidst vi betalte moms, har vi tjent 11.323,29 ind på vores bankkonto plus 1.100 kr. på vores PayPal - så i alt omkring 12.425 kr. Når de 9.400 kroner er betalt i moms, har vi omkring 3.000 kroner i overskud.... over en periode på 3 måneder. 

Der er aldrig blevet trukket penge ud af firmaet - ingen har nogensinde fået løn, og det begynder virkeligt at føltes som spildt arbejde, når vi bruger flere timer dagligt - også i weekender - på at holde det kørende (det er dog mest kundesupport, der laves).

I en periode var jeg stensikker på, at vi gjorde noget forkert, for der findes masser af mindre momsregistrerede spilhosts i Danmark, der har dedikerede servere samme sted som os, der er halvt så billige som vi er - og de har ansatte, der får løn. Min søster, som for nyligt har uddannet sig inden for sådan noget regnskabs og bogføringshalløj, har hjulpet mig med momsindberetningen, og alt blev gjort, som jeg plejede at gøre det.

Jeg er ved at give op. Det virker umuligt for mig at få noget ud af at køre virksomheden - det er sjovt nok, og jeg lærer lidt hver dag, men der er absolut ingen penge i det. 

Laver jeg begynderfejl? Udnytter jeg ikke systemet nok? Tips, tricks, gode råd - alt hjælp tages imod med åbne arme!

Tilmeldt 9. Mar 14
Indlæg ialt: 1562
Fra  Debedstepriser.com Skrevet kl. 23:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Vil du ikke sende mig en mail til ever444ever@live.dk så vil jeg gerne hjælpe dig med gode råd og fif gratis.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 23:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Når I nu beregner moms i forbindelse med omvendt betalingspligt og importmoms - så trækker I vel det samme beløb fra i købsmoms? Umiddelbart virker det ikke sådan når man ser på de tal du nævner.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

umiddelbart lyder det underligt med den moms - det burde være neutral importmoms - men der er meget der ikke er klart, salget med eller uden moms og ting du siger du får uden moms. Jeg tør godt garantere, at en bogholder let vil finde store fejl, og måske i dit favør. Du har kan se en der vil hjælpe gratis her i tråden, prøv det - eller find en online bogholder til gennemgang af regnskabet - det er ikke dyrt www.agera.dk eller nogen melder sig. For mig lyder det som om du kan ha fejl i regnskabet og ting du ikke har checket til bunds, så det kan gå begge veje

vh john Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)