Hej Amino folket, Vi er lige gået i luften med en online markedsplads, hvor kunstnere og kreative sjæle kan oprette en gratis webshop hvor de kan sælge deres værker. Sitet mangler stadig de sidste rettelser og vi knokler på højtryk for at få dem fixet.
Vi håber at du vil bruge 2 min af din tid og give lidt konstruktiv kritik. Link til sitet Artiee.com
Først og fremmest vil jeg sige: Hold FAST en flot og overskuelig side - virkelig godt arbejde!
Jeg synes dog, at forsiden rummer for få informationer - jeg savner lidt at få fortalt med få ord, at der er tale om en markedsplads, hvor køber kan møde sælger og omvendt. Slideren i toppen er en anelse forvirrende - her ville jeg nok bare lave noget statisk, og så sætte to CTA-knapper ved siden af hinanden - eksempelvis med teksterne: "Køb kunst" og "Sælg kunst".
Ville I ikke gøre jer selv en tjeneste ved at gøre hele siden engelsk? Både pga. .com-domænet og navnet og I vil kunne nå MANGE flere mennesker og ikke kun lillebitte Danmark
Hvis jeg endelig skal være kritisk, så ville jeg nok arbejde på logoet. Ved et hurtigt skimt kunne det ligne noget fra en solariebutik eller et feriecenter - og typografien generelt kunne også gøres lidt mere interessant.
Men ellers synes jeg det hele virker logisk og overskueligt
Super godt arbejde. Rigtig fed side i har banket sammen.
I kunne måske overveje at sætte noget af jeres tekst ind i boks eller noget under jeres diy-blog, så tekstområdet ikke er fuld bredde. Det er lidt hårdt at læse, når man sidder med en større skærm.