Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

DNS A records og MX records

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 12. May 15
Indlæg ialt: 43
Skrevet kl. 11:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har et DK domæne hvor jeg har oprettet følgende DNS records:

- En A record fra domæne.dk der peger på IP adressen for webhotellet

- En MX record til mail.domæne.dk

Nu har jeg fået at vide at jeg også skal lave en A record fra mail.domæne.dk der peger på IP adressen for mailserveren. Er dette korrekt? Og hvorfor har man både brug for A record og en MX record?

Kunne man ikke bare have peget MX recorden direkte på IP adressen for mailserveren så?

Fra Aarhus
Tilmeldt 7. May 13
Indlæg ialt: 967
Skrevet kl. 12:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Uden at kende dit øvrige DNS opsæt, eller din hosting løsning, så lader det bestemt ikke til at være nok.

Din MX record peger pt. på et A record der ikke eksisterer (hvis det du skriver er korrekt). mail.domæne.dk kan derfor ikke hentes fra DNS'en og derfor vil du aldrig modtage en mail sendt til det pægældende domæne.

MX records SKAL bestå af hostnames. Hvis din mailserver og webserver ligger på samme fysiske server, vil det derfor være nok at sætte din MX record til at være domæne.dk (og ikke mail.domæne.dk). Men hvis din mailserver ligger andetsted skal du enten indsætte IP'en til den server i en A record (som f.eks. mail.domæne.dk) og lave en MX record der peger på den A record.

Hvis du har en trediepartsudbyder til mail, så bør de have nogle hostnames og prioriteter du kan indsætte i dine MX records.

Vær opmærksom på at hvis du kun har én A record til dit domæne, så er det kun det hostname du har skrevet ind din side kan kontaktes på. Et typisk setup for en simpel hjemmeside (hvor mailserver ligger på samme server som selve hjemmesiden) ville være:

A records:

domæne.dk -> 192.168.1.15

CNAME records:

www.domæne.dk -> domæne.dk

MX records

domæne.dk (prio 10 eksempelvis)

PHP Freelancer med speciale i Laravel og API integrationer

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)