Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mærkeligt forsikringsbrev

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. May 10
Indlæg ialt: 81
Skrevet kl. 21:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle

Prøver lige om nogle skulle være inde i det med forsikringer...

Min søn taber min mors iPhone hvilket resultere i en "misfarvning" på skærmen.

Jeg melder det selvfølgelig til min forsikring og har fået en kopi af et brev tilbage der er sendt til min mor.

Der står bl.a.

"Uden i øvrigt at tage stilling til erstatningsansvaret skal vi gøre opmærksom på at en tingforsikring altid går forud for en ansvarsforsikring i henhold til erstatningsansvarsloven, hvorfor du bedes anmelde skaden til din indbo forsikring

Hvis dit selskab ikke vil dække skaden, bedes du indsende afvisningsbrevet til os hvorefter vi vil vurdere sagen"

Hvordan skal det forståes?

Hvis jeg skyder en bold gennem naboens vindue er det hendes forsikring der skal dække?

Synes det lyder lidt mærkeligt. Og min mor er pga to erstatninger for brækkede ben ikke meget for at skulle blande dem ind i det

Håber nogle kan hjælpe

DBH

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 22:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej DBH

Tingsforsikring går forud for ansvarsforsikring. Det er sådan, fordi man i forsikringsaftaleloven har en bestemmelse om, at en ansvarlig skadevolder ved simpel uagtsomhed kan slippe for ansvar, hvis den skete skade er forsikret (tingsforsikring).

Det synes jeg egentlig er et pænt træk - altså at man slipper for ansvar ved skade, som man har forårsaget ved en lille fejl, hvis skadelidtes interesse er beskyttet ved en tingsforsikring. At forsikringerne så lader os forbrugere have besværet med at anmelde skaderne snart til den ene forsikring så til den anden (måske i håbet om at trætte os) er noget andet - Men problemet er jo også, at de jo ikke kan vide, om der er en tingsforsikring og i så fald, hvor den er tegnet.

Men i hvert fald held og lykke med det. 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)