Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Webbureau: Smart at have en fast pris på sine ydelser?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Mar 12
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 17:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej. Jeg vil gerne starte en enkeltmandsvirksomhed, hvor jeg sælger hjemmesider til virksomheder. Jeg er i tvivl omkring, om jeg skal fastsætte et prisleje for mine produkter og skrive det på hjemmesiden - fx 6900,- kr. for en hjemmeside + en bestemt række ydelser? Eller om jeg skal vente med at sætte til prisleje til jeg har hørt om kundens opgave. Jeg synes personligt, at det virker mere professionelt, hvis jeg kan se, at en virksomhed tager sig tid til at udregne en specifik pris, fremfor at sælge pakkeløsninger. På den anden side frygter jeg en smule, at folk ikke kontakter én, fordi det gør processen langsommere, samt at de ikke på forhånd kan se, hvilket prisleje, de har med at gøre.

Håber at I komme med nogle fordele og ulemper ved dette, så jeg kan spore mig ind på, hvad der giver mest mening ifht salg.

Digital Markedsføring | kontakt@frederikbaastrup.dk

Tilmeldt 5. Aug 15
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Synes lige jeg ville give nogle gode råd da jeg selv har lavet hjemmesider for folk.

Du skal under ingen omstændigheder have en pakkeløsning og her er nogle grunde hvorfor:

Folk der ikke har forstand på IT ser det at lave hjemmesider som en ting der tager maks 1-2 timer. De ser på det som om du bare lige skal ud på lageret og hente en hjemmeside frem til dem og have pakkeløsninger forstærker den tro.

Jeg har oplevet at der er nogle der har bestilt en hjemmeside og vi har aftalt pris, hvorefter jeg begyndte at arbejde på hjemmesiden. Efter et par uger skriver de til mig at de ikke længere skal bruge hjemmesiden og aftalen er aflyst. Jeg kræver dog stadig betaling fordi jeg har stadig brugt min tid på et produkt de bestilte, men de er ofte ikke villige til at betale. Det er derfor MEGET VIGTIGT at du laver en skriftlig kontrakt med dine kunder så de ved hvad de går ind til og ikke kan løbe fra aftalen når du først er gået i gang.

Og sidst men ikke mindst, hvis du har pakkeløsninger vil kunderne ofte sammenligne dig med andre pakkeløsninger de kan få meget billigere fordi dem der sælger det har outsourcet programmeringen til fx Indien.

Håber dette kunne besvare dit spørgsmål, ellers skriv lige igen så jeg kan prøve at besvare det bedre.

Fra Aarhus
Tilmeldt 12. Nov 09
Indlæg ialt: 303
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 21:22
Hvor mange stjerner giver du? :

I min optik, så handler det om at kende din målgruppe. Hvad ville dine kunder foretrække? Hvis din løsning er skræddersyede løsninger vil pakkeløsninger og faste priser på den måde ikke fungerer - her skal du ind og vurdere prisen udfra flere samtaler og en kravspecifikationer. Såfremt du vælger at sælge en hjemmeside til en fast pris på f.eks. 6900 ( et tal grebet i den blå luft ;-)? ) skal du ret præcist have kalkuleret dit timeforbrug og nogle faste processer. Hvis du sælger en hjemmeside til 6900 vil du få svært ved at udarbejde kravspec, estimere på priser mm. indenfor et rimeligt budget. Så ryger dine timer på administration fremfor webudvikling. 

Så; kend din målgruppe, lav dine udregninger og test det af.

Held og lykke :)

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Håkansson

Yes. Og nøjagtig det samme gælder for advokatydelser. Alle tror, at opgaven kun lige tager et par timer... Advokater bliver ofte kritiseret for ikke at give en fast pris - I ejendomshandler er der kommet en praksis med fast pris. Her kan jeg konstatere, at jeg har de nemme handler og de nemme kunder og andre gange ente de vanskelige handler og/eller vanskelige kunder. Så det er lidt hvad man taber på gyngerne, vinderne man på karrusellerne.

Mange - herunder også nyetablerede iværksættere - har også behov for tryghed for, hvad prisen bliver. Derfor tror jeg ikke, at man helt skal afvise faste priser. Man må så i aftalen - evt. i sine salgs- og leveringsbetingelser - forsøge at begrænse sin ydelse i tilfælde af en vanskelig kunde eller en opstilling eller andet, som er mere vanskelig end det man kunne påregne, da man tog opgaven.

Tilmeldt 22. Mar 12
Indlæg ialt: 132
Skrevet kl. 20:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar. De kan helt sikkert bruges. Overvejer at skrive en opstartspris for hver ydelse - nogle der har nogle råd til, om det er en god idé?

Digital Markedsføring | kontakt@frederikbaastrup.dk

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)