Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback ønskes på ny handelsportal

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer.

Jeg er for nylig blevet færdig med mit lille projekt.. En ny handelsportal.

Jeg har brugt en del tid og energi på denne side, og vil gerne have lidt feedback herpå. Vi har været online nogle måneder nu, men på trods af en omfattende kampagne på Facebook med ca. 500 likes til følge + de mange tusinde personer vi er nået ud til, så har vi lidt svært ved at få folk til at bruge siden.

Det virker som om at folk ikke tør prøve noget nyt, men hænger fast i de traditionelle sider der findes, samt alle de Facebook salgsgrupper der hastigt popper frem.

Udover Facebook kampagnerne vi har kørt, har vi desuden lavet diverse opsøgende salg. Vi har fået en masse positiv respons på projektet undervejs, både af familie, venner og bekendte.. Men heller ikke nogen af dem har, udover at registrere sig på siden, gjort brug af den.
På trods af vores lange testperiode, hvor alt var 100% gratis, kunne vi heller ikke få nogen til at "prøve noget nyt"?!

Priser og betingelser fremgår tydeligt på siden.. Der er ikke noget skjult for brugeren og alt er opbygget på brugernes premisser. Idéen er at det skal være så brugervenligt som muligt.

En af mine egne tanker har været om blandt andet Facebooks eksisterende netværk og køb/salgs grupper er for stærk en konkurrent?!
Jeg er også allerede begyndt at tænke om man skal fokusere på èn bestemt type "varegruppe" til denne portal, og så ombygge den til det istedet for at favne så bredt..?

Jeg er klar over at rom ikke blev bygget på èn dag, men at der slet ikke sker noget på baggrund af en grundig markeds/brugeranalyse inden projekt start.. det havde jeg dog ikke regnet med!
Vi kan dog registrere en massiv trafik på siden, så folk er jo som sådan nysgerrige nok til at komme og se siden.

Jeg vil blive rigtig glad hvis I, kære Amino´er, ville tage jer tid til at se på siden, og komme med jeres vurdering af denne.

Jeg er ydermere klar over at dette meget vel kan aflede en masse øretæver, men jeg er klar til at modtage alt hvad i har.. Men prøv dog alligevel at holde tonen i tilfælde af at i mener min side er noget l...! Wink

På forhånd tak for jeres hjælp.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har besøgt din hjemmeside gennem mobilen og den ser temmelig rodet ud, mon ikke du lige skal køre din side gennem fra mobilen af? :-)

Fra København
Tilmeldt 17. Sep 08
Indlæg ialt: 207
Fra  TrustNorth Skrevet kl. 21:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Altså - jeg forstår ikke helt formålet med siden, tror jeg. Det er en ny QXL, korrekt?

Mit første indtryk, når jeg besøger siden, er at den er fuldstændig ufærdig. Jeg ser intet indhold og ingen igangværende auktioner/annoncer. Hvis der ikke er nogle besøgende til min kommende auktion, hvorfor skulle jeg så oprette den?

Her er den forside jeg ser:

Når det så er sagt, så mener jeg faktisk at konceptet skal gentænkes. Du er selv inde på det heldigvis. Det er alt alt alt for bredt at favne over samtlige varegrupper på B2C-markedet. Tænk på DBA; alle de varegrupper som findes der, forsøger I reelt set at omfavne. Det siger næsten sig selv, at der skal en virkelig massive volumen af besøgende til, før det bliver en succes. I vil få langt større succes med at få besøgende til at oprette auktioner hvis I benytter en niche, vil jeg mene.

Inden du gør mere, så stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad er det for et hul i markedet, som jeg forsøger at fylde ud? Hvilken merværdi skaber jeg for brugerne?

Venligst,
Kenneth

TrustNorth.org - dansk udvikling af danske ideer.

Fra Roskilde
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 422
Fra  LivetSomSenior ApS Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg må se mig enig med Kenneth - siden ligner noget, der stadig er under opbygning. Der er intet indhold (og her taler jeg ikke kun om manglende bruger-annoncer).

Derudover ser jeg heller ikke helt formålet med siden, og hvem du egentligt prøver at konkurrere med. Uanset hvad har jeg svært ved at se, at siden bidrager med noget nyskabende. Her er et par generelle kommentarer:

- Dine priser er langt højere end DBA (du tager 10% i salær)

- Dine tekster med vejledninger og beskrivelser er ikke eksisterende

- Din pris-side er svær at overskue.

- Din "Om os" er tom udover et firmanavn og et CVR-nummer

- Du har både "handelsregler" og "handelsbetingelser". Begge dele ligner tekst, der blot er kopieret ind, og hvor der intet er gjort for at gøre det læsevenligt. Indsæt nogle overskrifter, afsnit mm.

Det lyder måske hårdt - men du har meget lang vej igen. At lancere et site hvis succes i den grad afhænger af brugergenereret indhold er virkeligt svært. Nogle få lykkedes, og de bliver rigtigt store - og alle de andre fejler :).

Jeg ejer LivetSomSenior, som forhandler praktiske hjælpemidler til ældre og handicappede - se vores hjemmeside.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth.

Tak for svar.

Det er en blanding af flere eksisterende sider.
Fidusen med den var at gøre det mere enkelt og overskueligt end f.eks. DBA - Her tænker jeg at man bruger tid på at oprette en annonce, beskrive varen og prissætte den. Alligevel spørger folk ind til varen selvom den er godt beskrevet, samtidig med at de underbyder varen på det groveste.. Bl.a. disse ting ville jeg undgå med denne side. Samtidig med at man sagtens kan godkende et bud under mindsteprisen i tilfælde af at denne ikke blev opnået.

Disse features samt en del andre brugervenlige ting er meningen med siden.

Jeg forstår ikke hvorfor du ikke ser nogen annoncer.. godt nok er der ikke mange på siden lige nu, men der er flere på forsiden lige nu?!

Mvh. Jesper

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jeppe.
Tak for svar.
Igen.. forstår ikke at i ikke kan se annoncerne?!
Jeg har ikke fået noget feedback på at priserne er for høje.. men har overvejet at sætte dem ned.
Tag nu f.eks. Lauritz.com, de tager 12% i salgssalær og 20% i købssalær... af den samme vare!!
Vi tager kun salgssalær. Men kun hvis der er et salg.. ellers er det gratis.
Har ellers brugt en del tid under promoveringen på at beskrive hvilke features vi har og hvordan siden fungerer.. men kan godt se at der måske nok skal være et punkt der hedder: "Sådan gør du"
Tak for det.
Kan godt se at det kunne være lidt bedre inddelt mht priserne.. men jeg kunne desværre ikke få alle de fancy features i version 1 indenfor budgettet.
Mht. "Om os" siden.. Ja der mangler nok også nogle "værdier" - den havde jeg måske glemt i farten da jeg havde mere fokus på så meget andet.
Handelsbetingelser og regler er ikke "genopfundet" men tilrettet andetsteds fra så det passer til vores firma.
Opsætningen så også anderledes ud da jeg lavede det, men så igen.. de fancy features og budgettet!

Har desuden ikke nødvendigvis ambitioner om at blive rigtig stor.. Bare en nogenlunde medspiller på markedet.
Tak for dit input.
Mvh. Jesper

Fra Aarhus
Tilmeldt 7. May 13
Indlæg ialt: 967
Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Her er hvordan websitet ser ud for mig:

Årsagen er at jeg bruger AdBlock Plus til min browser og den fjerner jeres annoncer. Det skyldes garanteret at "ad-" indgår konceptuelt i måden jeres design er bygget op på både i billedestier og i HTML'en. (eksempelvis fjernes alle elementer med klassen "ad-wrapper").

Det er jo ikke længere unormalt at folk bruger diverse adblockere og på den måde virker jeres side meget tom og så er det ikke så tiltalende at lægge annoncer op på sitet.

Slår jeg min adblocker fra, virker siden upåklageligt.

De der store røde tal der tæller ned er forstyrrende og virker demotiverende for en handel (for mit vedkommende). Jeg ville værdsætte en mere diskret og statisk tekst om annoncens udløb.

Jeg bryder mig heller ikke meget om navnet "auktion danmark". Det lyder lidt som om et østeuropæisk firma har fundet på det (beklager, men det er trods alt en personlig holdning også).

Og så synes jeg det virker en smule amatør agtigt at jeg, fpr at oprette en privat profil, skal angive "0" i CVR nummeret. Det er ret simpelt at løse.

Til gengæld kan jeg godt lidt det minimalistiske design og det at man slipper for reklamer over det hele.

PHP Freelancer med speciale i Laravel og API integrationer

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Dan

Tak for svar.

Jeg kan godt se hvad du mener med AdBlock.. Det der lige undrer mig er når andre kommer med kritik her i tråden om hvad der er godt og mindre godt samt at de heller ikke kan se siden, ikke lige selv er obs på at de har AdBlock?!

Kan også godt forstå dit argument med nedtælleren.. især når der er mange annoncer på (hvilket der har været) så bliver man måske nok distraheret af alle de tællere på samme billede.

Navnet er tænkt sådan fordi det er hele landet der kan handle på sitet, og med stort set alt. Som så mange andre der skal finde et navn til deres firma, var dette heller ikke let, men vi syntes at dette var meget nationalt og samtidig neutralt.

Ang. 0 for CVR nummeret, så er det noget min programmør har lavet og så vidt jeg husker var det "løsningen"! Det har jeg ikke lige ekspertise nok til at vurdere.

Og til sidst.. Tak for rosen ang. designet. Det var sådan set også den røde tråd i projektet.. altså at det skal være simpelt og overskueligt.. og uden de irriterende reklamer. (har dog overvejet at smide nogen på alligevel.. der skal jo en eller anden form for indtægt til!) Nogen idé om hvad reklamer på siden kan indbringe?

Mvh. jesper

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Blerim

Tak for svar.

Siden er responsiv og den er tilpasset så godt som muligt (ifølge min programmør) og jeg fik at vide at denne opsætning var det bedste for at det ikke skulle blive for rodet.. hvilket det jo så er ifølge dig!

Mvh. Jesper

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)