Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af butik, hvad mangler jeg?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 25. Jul 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 15:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej allesammen :)

Vil lige starte med at sige, at jeg er helt ny her på siden, men har hørt en masse god omtale om sitet, så har en store forventninger :)

Nu skal i høre. Jeg har længe gået med tanken om at starte en butik, og er igang med de indledende øvelser. Planen er, at jeg vil starte en butik med gamle danske arkitektmøbler, samt en lille afdeling med livsstil så som go kaffe, lidt lokalt øl, lækkert chokolade, nødder osv (you name it) 

Jeg har allerede fundet lokalerne, og er næsten også blevet enig med ejeren om en retfærdig husleje. Det med at starte butik er helt nyt for mig, og er desværre i tvivl om en hel del (føler jeg) her er spørgsmålene jeg håber i ka hjælpe mig med:

Hvordan er det klogest at starte?

Ka/må jeg ha det samtidig med andet arbejde? (Arbejder nemlig 3 dage i ugen et andet sted, men vil gerne lige ha etableret butikken ordentlig, inden jeg siger det op)

Hvor læser jeg om regleren mht til at have fødevarer (i form af nødder, chokolade, kaffe og øl) i butikken?

Må jeg købe møbler privat på f.eks DBA.dk og sælge dem i butikken?

Er det nødvendigt med revisor i starten, eller er det ikke mere omstændig end at man selv ka ordne det?

Vil lige slutte af med at fortælle, at jeg er en ung mand (på 26 :)) som har meget stor energi og gåpåmod :) 

Håber meget i ka hjælpe, så jeg ka realisere min drøm :)

På forhånd tak - Joakim

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 15:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Joakim

Det er super fornuftigt at have en lønindtægt samtidig med, at man etablerer sig som selvstændig. Du skal dog lige tjekke din ansættelseskontrakt, om der skulle være anført noget heri - Det tyder der dog ikke på, da du vist kun er deltidsansat. Men i nogle ansættelseskontrakter står der, at man ikke må have anden beskæftigelse uden arbejdsgivers tilladelse osv. Jeg forudsætter, at din fremtidige virksomhed ikke er konkurrerende med din arbejdsgivers virksomhed for så handler du illoyalt og kan bortvises. Dvs. det må man ikke.

Vedrørende lejekontrakten skal du lige sikre dig, at du må drive den ønskede virksomhed for udlejer og jf. de krav, som nu gælder for området, hvor butikken ligger - Vedrørende sidstnævnte kan du eksempelvis tage fat i kommunen og høre, hvad der er anført i lokalplanen. Hvis udlejer har flere lejemål i ejendommen, kan det også være en god ide at aftale med udlejer, at han ikke må udleje andre lokaler i ejendommen til konkurrerende virksomhed uden din tilladelse.

Der er ingen tvivl om, at der gælder omfattende regler for salg af fødevarer og alkohol. Prøve at tage fat i fødevarestyrelsen for vejledning herom, og prøv også at teste dit koncept af her http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Skal-min-foedevarevirksomhed-registreres-hos-Foedevarestyrelsen.aspx

Du kan godt købe møbler af private og sælge dem i din butik. Husk endelig at have styr på bilagene, således at du får fradragsret for dine udgifter til køb osv. Når private sælger deres private ejendele sker salget til dig uden moms. Dvs. du har ikke momsfradragsret af nogen del af købesummen. Når du sælger effekterne videre, skal du imidlertid opkræve salgsmoms.

Om man kan undvære revisor / bogholder i begyndelsen afhænger jo af ens evner til bogføring, momsafregning m.v. Jeg vil nok anbefale dig at få tilknyttet en freelance bogholder, men der er ikke noget lovkrav herom.

Tilmeldt 25. Jul 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rikke ..

Mange tak for hjælpen. Mht mit nuværende job er jeg ansat 37 timer, men vil lige undersøge min kontrakt, og se hvad der står. Mit nuværende job har intet med min butik at gøre, så ingen ko på isen mht til det :)

Tilmeldt 25. Jul 15
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 09:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Slet ikke andre der vil komme med deres viden/erfaring? :/

Fra Aarhus
Tilmeldt 15. Feb 10
Indlæg ialt: 23
Fra  René Blidegaard Kommunikation Skrevet kl. 13:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Joakim 

Du har fået svar på stort set alle spørgsmål, også længe du ikke fortæller mere om dit koncept eller dig og din baggrund, er det svært at gøre det mere uddybende. 

Har du en forretningsplan
Uden at kende meget til branchen, så bliver arkitektmøbler vel forholdsvis tit handlet på auktioner og visse kræmmermarkeder, hvor folk ved meget om tingene. 
At købe dem privat på Den Blå Avis, bruge tid på at hente dem og samtidig tjene på dem, kan være svært, når du også skal have moms på dem, når du sælger dem. Hvorfor skal kunderne købee dem hos dig, og ikke inde på DBA? Jeg er overbevist om, at der sidder en del amatørkræmmere og finkæmmer DBA og diverse andre sider for kvalitetsmøbler, enten til dem selv eller til videresalg. Det er med til at holde priserne oppe. Og det leder mig hen til næste spørgsmål; Hvor er butikken geografisk placeret? Og har du tænkt på levering af møblerne? 

For hvis du skal ramme en målgruppe, som ikke selv kigger på DBA, så skal det kaffe og chokolade du vil sælge, vist hellere serveres som en del af oplevelsen, når kunderne kommer i butikken. 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)