Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kender du en advokat med viden inden for virksomhedsstiftelse, ansvar og køb/salg af ejendomme?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Feb 14
Indlæg ialt: 128
Skrevet kl. 18:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Goddag,

Jeg vil gerne starte en virksomhed, der opkøber en-families ejendomme (villaer, rækkehuse og lejligheder) og derefter sætter dem i stand (ved brug af håndværkere) med videresalg for øje.
Jeg har kapital til at starte denne type af virksomhed.

Virksomheden er endnu ikke stiftet, og jeg søger derfor en advokat med viden om virksomhedsstiftelse, ansvar og ejendomme samt efterfølgende advokatrådgivning i forbindelse med virksomheden.

Kender du mon en advokat, der har erfaring med ovenstående?

Med venlig hilsen
Mikkel

PS Jeg har allerede oprettet en annonce på Agera, men alle input bliver modtaget med Kys-hånd!

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:32
Hvor mange stjerner giver du? :

af hensyn til det komplekse i om evt renovering er vedligehold, eller som ventet - forbedring uden alm fradrag og de skattemæssige aspekter i det og meget andet ved at istandsætte ejendomme, som jo påvirker hele projektet, bør du søge advokat/REVISOR til gennemgang

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 17. Feb 14
Indlæg ialt: 128
Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John,
Jeg havde tænkt mig at finde en advokat først for at få styr på, hvordan virksomhedsstrukturen skal oprettes. Herefter havde jeg tænkt mig at finde en revisor.
Grunden til denne rækkefølge er, at jeg tænker, at der kan være nogle skattemæssige forhold, som revisoren skal tage med i sin vurdering af virksomheden og det aktuelle projekt.
Mvh
Mikkel

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 23:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Som altid enig med John:)

Jeg vil dog også lige tilføje, at du tillige skal være obs på, at salg af ejendomme efter en væsentlig renovering eventuel bliver momspligtig - Det er jo ikke sikkert, at du er konkurrencedygtig, hvis prisen pludselig stiger med 25 pct. moms.

Da der så vil være en række poster man får momsfradragsret for, når salget er momspligtig, så er det dog ikke et simpelt regnestykke - Her må man have en revisor ind over.

Tilmeldt 17. Feb 14
Indlæg ialt: 128
Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rikke,
Mange tak for dit input!
Jeg har faktisk allerede stillet et spørgsmål vedrørende moms og ejendomme:
http://m.amino.dk/forums/t/253770.aspx

Her lød det til, at der ikke var moms ved køb og salg af ejendommen. Det skal selvfølgelig verificeres af min kommende revisor.

Når jeg tænker istandsættelse, så tænker jeg generelt nyt køkken, badeværelse, tapet/filt på vægge og efterfølgende maling og slibning af gulve. Så er der selvfølgelig projektspecifikke ting som nyt tag og vinduer.
Jeg har ingen planer om at lave tilbygninger eller lignende.
Ved du mon om ovenstående er momspligtig ved salg?

Mvh
Mikkel

Fra Silkeborg
Tilmeldt 6. Aug 14
Indlæg ialt: 360
Fra  Advokatkontoret Rikke Wagenblast Sørensen Skrevet kl. 15:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Mikkel

Erhvervsmæssigt salg af byggegrunde samt nye bygninger er momspligtige jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9. 

Under nye bygninger omfattes også væsentlig renoverede bygninger. Om renoveringen i det konkrete tilfælde er væsentlige er ikke helt lige til. Du kan eksempelvis se Skats vejledning her http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947134&lang=DA.

Se også momsbekendtgørelsen § 55 - som har følgende ordlyd

§ 55. En bygning, hvorpå der i væsentligt omfang er udført til-/ombygningsarbejde, anses for at være en ny bygning, inden første indflytning. En bygning omfattet af 1. pkt., er også ny på dagen for første levering af bygningen efter indflytning, når leveringen sker mindre end 5 år efter dagen for til-/ombygningens færdiggørelse. Ved anden og efterfølgende leveringer, der sker inden for 5 år fra bygningens færdiggørelse, er bygningen også ny, hvis leveringen sker inden bygningen har været i brug ved indflytning i en periode på 2 år, og første levering er omfattet af momslovens § 29.

Stk. 2. Der er i væsentligt omfang udført til-/ombygningsarbejde på en bygning, når værdien ekskl. afgift heraf overstiger 50 pct. eller 25 pct. af beregningsgrundlaget, jf. stk. 4, ved første levering af bygningen som henholdsvis ny bygning og ny bygning med tilhørende jord.

Stk. 3. Værdien af til-/ombygningsarbejdet opgøres som summen af en normalværdi af virksomhedens eget arbejde og materialerne vedrørende ombygningen, inkl. almindelig avance, jf. momslovens § 28, stk. 3, og værdien ekskl. afgift af det håndværksarbejde m.v., som virksomheden har fået leveret af andre leverandører.

Stk. 4. Beregningsgrundlaget efter stk. 2 er ejendommens værdi som fastsat af SKAT ved den seneste ejendomsvurdering før til-/ombygningen, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme, med tillæg af værdien af udført til-/ombygningsarbejde som opgjort efter stk. 3.

Stk. 5. Hvis beregningsgrundlaget efter stk. 4 er mindre end den opnåede salgspris ved leveringen af ejendommen, jf. stk. 1, kan salgsprisen anvendes som beregningsgrundlag, jf. stk. 2. Det er en betingelse, at salget er sket til en med sælger uafhængig tredjepart, jf. momslovens § 29, stk. 3.

Det bemærkes at det i nogle tilfælde kan være en fordel, at et salg bliver momspligtig, da man så også opnår momsfradragsret for udgifter - Se eks. det, som jeg har skrevet på min hjemmeside http://www.advokatkontoretrws.dk/index.php/info-og-nyheder/12-moms-pa-fast-ejendom. Om det konkret er en fordel er et vanskeligt regnestykke, som henhører til din revisor.

Held og lykke:o)

Tilmeldt 17. Feb 14
Indlæg ialt: 128
Skrevet kl. 08:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Beklager at jeg først kommenterer nu. Mange tak for dit udførlige indlæg. Det sætter jeg stor pris på! Også selvom jeg synes, at det er svært at tolke, hvad en større ombygningsarbejder indeholder.

Skat skriver blandt andet følgende:
"Som til- eller ombygningsarbejde anses alle arbejder, der ikke kan karakteriseres som normal bygningsvedligeholdelse."

Jeg tolker det som om, at man gerne må skifte køkken og badeværelse (renovering), men ændrer man væsentligt på rummene og f.eks. udnytter et loftsrum (ombygning) til beboelse eller laver en tilbygning (tilbygning), så er det at betragte som en "ny" bolig ifht. moms.

Men det skal jeg selvfølgelig have bekræftet af en revisor på de aktuelle projekter.

Med venlig hilsen
Mikkel H

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 14:05
Hvor mange stjerner giver du? :

du skal regne med at nyt køkken og badeværelse i min erfaring vil være forbedring og ikke vedligeholdelse, med mindre du maler de gamle låger osv

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 17. Feb 14
Indlæg ialt: 128
Skrevet kl. 14:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for input John!

Tilmeldt 3. Aug 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 15:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel,

Kontakt khh@advokat-khh.dk hun er dygtig og rimelig med pris.

Mvh

Michael

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)