Jeg er bekendt med en højesteretsdom fra 2009, men den omhandler et boliglejemål, så det vil være spændende hvis der også er en om et erhvervslejemål.
Fuldstændig rigtig, den kan ikke bruges. Et godt bevis på forskellen mellem at have tingene til rådighed og klare det med hukommelsen.
Det er ikke lykkedes mig at finde nogen dom som går direkte på forbrug af vand og evt. afledningsafgift, så tager min besvarelse fra et lidt andet udgangspunkt. Først og fremmest er det et krav at i erhvervslejelovens § 5, stk. 2 og 3, at et evt. krav om lejers betaling af såvel vand samt enhver anden udgift skal specificeres i lejekontrakten. Ligeledes er det et krav at en eventuel fordeling skal specificeres. En dom i forhold til specifikationskravet er GD.2010.36.Ø, så hvis det ikke er anført i lejekontrakten er det ikke aftalt og må dermed ikke opkræves. Det følger endvidere af denne dom, at man ikke må blande forskellige udgifter sammen og anvende de samme fordelingsskøn ukritisk.
Dernæst i forhold til selve forbruget af vand, så fandt jeg ikke noget domsmateriale på det med måler/ikke måler. Men i kommentarerne fra karnov til erhvervslejeloven fremgår, at for de vandudgifter som falder under begrebet "brugsvand", skal der særskilt måler såfremt lejeren ikke har lejet hele den ejendom som hovedmåleren dækker.
Umiddelbart må det betyde der ikke kan opkræves for koldt vand med mindre der er separate målere, dog undtaget hvis hele lejemålet dækkes af hovedmåleren.
Men uanset ovenstående, er der en slags bøjning af reglerne alligevel. Bl.a. iflg. 2005.217.Ø, hvis udlejer kan bevise, at den manglende overholdelse ikke har medført en forringelse af lejerens retsstilling. Dette har 2 aspekter, enten kan udlejer på anden hvis sandsynliggøre forbruget ved måske at have målere andetsteds i ejendommen som dermed kan fastsætte forbruget ud fra udelukkelsesmetode. Derudover ved passivitet, så hvis udlejer har opkrævet for brugsvand i flere år uden indsigelser kan fordelingen dermed blive anderkendt alligevel uden måler.