Hej Aminoer, |
Det vil være en god idé, hvis i begge får ejerskab af jeres projekter, så jeg vil anbefale jer at oprette en fælles virksomhed, så det er virksomheden, der får indkomsten fra jeres affiliatesider.
Den billigste løsning er et i/s, men i skal være opmærksom på at i så hæfter solidarisk for eventuel gæld.
Alternativt er der IVS, som i har kigget på, men der vil være en række omkostninger til forsikring m.m.
Med en virksomhed kan i trække jeres udgifter til webhoteller, domænenavn, internet, computer m.m. fra, så i kommer til at betale mindre skat. Har i flere udgifter end indtægter de første år i i/s, kan det negative resultat trækkes fra i jeres personlige skat.
Det er en rigtigt god idé af lave en ejeraftale, hvor i på forhånd aftaler hvordan tvister m.m. skal afgøres. Husk at lave en aftale omkring eventuelle forkøbsret eller andre vilkår, hvis den ene af jer vælger at stoppe eller sælge sin part.
Alt dette lyder omfattende, men hvis i begynder at tjene penge, er det rart at have på plads. I kan også lære meget om iværksætteri, love, regler, bogføring etc., som kan gavne jer senere.
Husk at få jeres arbejdsgiveres samtykke til at i driver virksomhed i fritiden, så i undgår problemer fra den front. Dette er normalt ikke et problem, når der ikke er tale om konkurrerende virksomhed.