Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Det bedste udgangspunkt for at prissætte mit arbejde?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. May 15
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 21:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino folk

Jeg er på tærsklen til at starte op som freelancer, men er i tvivl om det bedste udgangspunkt for at prissætte mit arbejde. 

Min baggrund er kommunikationsfaglig: En kandidatgrad i international virksomheds kommunikation og ca. 3 års erfaring med national og international PR, markedsføring og generelle kommunikationsopgaver på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Mine opgaver kan derfor spænde over alt fra tekstforfatning til planlægning af indsatser til strategiarbejde, og mit spørgsmål har derfor også flere niveauer i sig:

1) HVILKEN PRISSTRUKTUR ER MEST OPTIMAL: TIMELØN ELLER PRIS PR. OPGAVE?

Fordele og ulemper er meget velkomne. Jeg har vendt og drejet det adskillige gange, og kører fast på spørgsmålet om det mon er lettere at bestride at en opgave burde koste mindre end det er at bestride at "jeg" burde koste mindre? 

2) HVOR SKAL JEG PLACERE MIG MHT. PRISNIVEAU?

Jeg tror på, at kvalitet og pris hænger sammen. Ganske vist er jeg rookie mht. freelance konstellationen, men jeg har dokumenterbare resultater med i bagagen. Med dét sagt, er jeg naturligvis også klar over, at jeg ikke kan tilbyde den brede vifte af tværfaglige kompetencer, som bureauerne kan, og derfor søger jeg et realistisk niveau, som tager højde for det. 

Jeg har fundet forskellige udregninger/anbefalinger, som tager højde for de omkostninger og risici mv., man selv bærer som freelancer, men de giver ret forskellige resultater: Kommunikation og Sprog anbefaler (http://www.kommunikationogsprog.dk/prisfastsaettelsen): løn/160+100% (dog min. 550 kr/t.), men en entreprenør fra mit netværk anbefaler: løn/160x1,3x1,3

3) DET ER SIKKERT ET LONG SHOT, MEN FINDES DER STATISTIKKER MED PRISER/ LØN FOR FREELANCEARBEJDE FORDELT PÅ BRANCHER? 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)