Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Regulering af kapitalandele samt bogføring af datterselskabs resultat

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Jul 13
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey... Jeg sidder og prøver at forstå nogle detaljer.

Jeg har et holdingselskab der ejer 45% af et driftsselskab. Jeg har valgt at måle disse kapitalandele efter indre værdi. Hvordan regulerer man det rent praktisk i holdingselskabets regnskab i slutningen af regnskabsåret? Skal det bogføres ind? Jeg benytter pt. Dinero og har kapitalandelene liggende under "Værdipapirer og kapitalandele" til kostpris.

Ligeledes laves der ikke koncernregnskab efter ÅRLs § 110, stk. 1. Hvad skal der så bogføres fra datterselskabet?

Der plejer altid at være fantastiske svar herinde, så jeg takker på forhånd for at I overhovedet gider :)

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

TheCokeGuy:

Hey... Jeg sidder og prøver at forstå nogle detaljer.

Jeg har et holdingselskab der ejer 45% af et driftsselskab. Jeg har valgt at måle disse kapitalandele efter indre værdi. Hvordan regulerer man det rent praktisk i holdingselskabets regnskab i slutningen af regnskabsåret? Skal det bogføres ind? Jeg benytter pt. Dinero og har kapitalandelene liggende under "Værdipapirer og kapitalandele" til kostpris.

Ligeledes laves der ikke koncernregnskab efter ÅRLs § 110, stk. 1. Hvad skal der så bogføres fra datterselskabet?

Der plejer altid at være fantastiske svar herinde, så jeg takker på forhånd for at I overhovedet gider :)

 

En hurtig overordnet gennemgang:
Som udgangspunkt, skal du tage 45 % af årets resultat og indtægtsføre (kredit) i resultatopgørelsen, samt modpostere på kapitalandelene (debet). Når du anvender indre værdis metode skal du i din resultatdisponering overføre en tilsvarende saldo til en særlig reserve på egenkapitalen "Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode", hvilket er en bunden reserve. Overskud fra kapitalandele bliver derfor IKKE til overført resultat og kan derfor ikke udnyttes til udbytte udlodning.

Udgangspunktet ovenfor er, at der er tale om helt standard datterselskab med overskud. Ved underskud gælder der særlige metoder, men som udgangspunkt skal modregnning fortsat ske på kapitalandelene og negativ udvikling på reserven på EK. Dog hvis reserven rammer 0, skal resten skal øvrig andel modregnes i overført resultat.

Når du modtager udbytte, fra datterselskabet, skal denne andel krediteres på dine kapitalandele og modpost som tilgodehavende eller bank. En særskilt regulering skal posteres fra "reserve for IV metode" og til "overført resultat", således denne del af kapitalen bliver fri til udbytte.

Hvis datterselskabet anvender særlige regnskabspraksis som fx. dagsværdimetode (ÅRL § 38/41) til opgørelse af enkelte aktiver, skal der som udgangpunkt overvejes hvorvidt holdingselskabet tilsvarende kan kvalificere sig til anvendelse heraf, alternativt skal den indregnede værdi korrigeres. Ved opgørelse af indre værdi skal man indregne andelen af IV efter den regnskabspraksis, som holdingselskabet anvender. I langt de fleste tilfælde giver dette ikke problemer.

Endeligt skal der overvejes hvorvidt, der foreligger særlige rettigheder på aktier/anparter i datterselskabet. Fx. vil forlods ret til udbytter (A/B - aktier) gøre, at der skal indregnes i henhold til dette - men det kan vi tage hvis det er aktuelt !

Statsautoriseret revisor - København

Tilmeldt 31. Jan 09
Indlæg ialt: 171
Fra  Redmark Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Fin beskrivelse af problemstillingen cef Smile

32 års erfaring indenfor revision, regnskab, skat, IT, rådgivning mv.
Partner i www.redmark.dk

Tilmeldt 24. Jul 13
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 21:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Først... Fantastisk detaljeret svar, tusinde tak :)

Ok… Er dette korrekt forstået (Parenteserne vil jeg meget gerne have udfyldt hvis muligt):

 

Ved overskud på 10.000:

X = 0,45 * 10.000 = 4.500

X krediteres en konto ”Indtægter af andre kapitalandele” og debiteres en konto ”Værdipapirer og kapitalandele”

X krediteres (hvilken konto?) og debiteres en konto ”Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode”

 

Ved underskud på 10.000:

X  = 0,45 * 10.000 = 4.500

X krediteres en konto ”Værdipapirer og kapitalandele” og debiteres en konto (hvilken konto?)

X krediteres ”Reserve for nettoopskrivninger…” og debiteres en konto (hvilken konto?) op til første kontos saldo, resten er Y

Y krediteres ”Overført resultat” og debiteres (hvilken konto?)

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 22:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Korrekt, men resultatdisponeringen er den process når du afslutter dit regnskabsår. I dit regnskab skal du vise dette sidst i resultatopgørelsen (se evt. Et par regnskaber på cvr.dk). Dit regnskabsprogram vil ved årsafslutning som udgangspunkt nok overføre alt til "overført resultat". Derfor skal der laves en korrektion pr 1/1 i nyt år hvor der overføres fra ovf resultat til reserven.

Statsautoriseret revisor - København

Tilmeldt 24. Jul 13
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 22:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Endnu engang tak for svar... Ja, så gav den del jo meget mere mening. Ville jeg evt. kunne få dig til at skrive nogle eksempel konto på (hvilken konto?), i mit foregående svar? Så tror jeg nemlig at der er styr på det.

Tak, tak

Tilmeldt 24. Jul 13
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 23:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Ahhhhhhh... Der tror jeg 10 øren faldt...

1. Før man lukker regnskabet bogfører man "Indtægter af kapitalandele" (de 45% af drift resultat), hvilket giver en anden omsætning og højner "Kapitalandele"

2. Man lukker regnskabet og resultatet bliver som standard overført til "Overført resultat", men dette indeholder indtægterne fra kapitalandele

3. Indtægter af kapitalandele fra året før føres fra "Overført resultat" til "Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode"

...så ser alt pænt ud, korrekt?

...Jeg har den dybeste respekt for alle Jer regnskabsnørder ;) ...Og kan endelig relatere til når mine klienter siger "Hvis jeg dog bare kunne programmere" :D

Fra Birkerød
Tilmeldt 29. Apr 11
Indlæg ialt: 1202
Skrevet kl. 07:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Præcis. Når man opstiller sit regnskab, skal man dog netop vise denne overskudsdisponering i resultatopgørelsen. Tilsvarende havde der skulle været hensat til udbytte havde det også skulle stå s en del af resultatdisponeringen.

Statsautoriseret revisor - København

Tilmeldt 24. Jul 13
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Fantastisk! Skal man så ved underskud bare bogføre disse indtægter negativt? Så man på det nye årsregnskab regulerer ved at trække fra hhv. reserven og/eller kapitalandelene alt efter saldo på reserven?

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)