Hej allesammen, Jeg skal til at importere varer fra USA, og i den forbindelse hører jeg lidt nogen scenarier som jeg godt kunne tænke mig at stille et par spørgsmål til. Jeg er en enkeltmandsvirksomhed, er importørregistreret og i direkte kontakt med sælgeren. Det jeg hører er at andre der importerer fra USA (og andre lande udenfor EU) nogengange oplever at speditøren registrerer importen som en privat forsendelse, og derefter sender en faktura for det hele inkl. momsen. Jeg skal lave en ret stor ordre, og det er min første her i min lille virksomhed uden det helt store start-budget, og vil selvfølgelig gerne undgå at skulle punge ud med et kæmpe moms beløb. nu hvor jeg er moms registreret og importørregistreret. Så mine spørgsmål, til dem som importerer fra USA og er importørregistreret, er: 1. Hvor ofte har du/I oplevet at jeres forsendelse er blevet registreret som privat import? 2. I tilfælde af at det sker, kan man så kontakte speditøren (Om det er Fedex, DHL eller PostDK) og få dem til at lave det om? 3. Har i nogen tips og tricks til hvordan man kan undgå at det sker? Har noteret mig at man skal skrive CVR nummer og firmanavn, og undgå at skrive sit eget navn. Er der andre? Bør man skrive "VAT No" istedet for CVR? Sådan nogen ting..? Håber at nogen an svare på disse spørgsmål! :) På forhånd tak! Vh. Kenneth |
Hej Kenneth
Der er altså ikke noget at være bange for, fejlen kan rettes. Mig bekendt er det kun kost Danmark hvor der sker smuttere. Alle andre kurerfirmaer DHL, FedEx, UPS - osv. infortolder på en lidt anden måde, så de vil normalt have en kopi af fakturaen fra afsender. Det eneste du skal kuske er at afsender sætter dit firmanavn på pakken og vedlægger en faktura kopi.
2) Har speditøren lavet en fejl kan den altså rettes.
3) glem alt om at skrive CVR. nr. osv. for varen er allerede registreret i SKATs toldsystemet før ankomst (dog ikke post DK).
Det som mange glemmer er at ofte bruger speditøren en forkert varekode, så det bedste du kan gøre er at finde og få bekræftet at den/de anvendte varekode(r) er rigtige. Når pakken afgår fra afsender, sender du en mail til speditørens toldafdeling (i Danmark) med oplysninger om track nr. og den varekode der skal anvendes. At bruge en forkert varekode kan blive en rigtigt dyr fornøjelse.
PS: Du bør huske at tegne en transportforsikring, hvis der er tale om store værdier af godset.
Mvh
Ravn