Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Krænkelse af varemærke??

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Fra Børkop
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 21:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa derude.

Jeg har startet virksomhed og altid er gået super godt. 

Dog har jeg lige fået et brev fra en advokat, der mener at vi krænker hans klients navn som er varemærkeregisteret.

Vi er ikke konkurrenter, sælger ikke samme produkter eller er på samme marked.

Han giver som begrundelse at vi ligger indenfor samme "geografiske område"

Ifl. markedsføringensloven 18 og varemærke loven § 4, stk. 1 mener jeg ikke at vi er identiske.

I brevet står der at de vil have vores virksomhedsnavn ændret, da de mener at vi krænker deres brand.
Derudover truer han med et fogedforbud.

Det skal lige siges at vores navn er en sammensætning af min kærestes to for bogstaver med fornavn og efternavn.

Hvordan skal jeg forholde mig til det?  

Håber nogle kan hjælpe :-)

Fra Faxe
Tilmeldt 7. Apr 15
Indlæg ialt: 161
Fra  hyggebox.dk Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er svært uden at kende mere til produktet og sagen? Men mon ikke en advokat kan hjælpe jer der? 

Mange hyggelige hilsner

Jimmy

hyggebox.dk - Danmarks hyggeligste! Hygge leveret med posten - hver måned!

Fra Børkop
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 21:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ved ikke om det er en god ide at nævne produktet / virksomhederne?

Fra Faxe
Tilmeldt 7. Apr 15
Indlæg ialt: 161
Fra  hyggebox.dk Skrevet kl. 21:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Jens:

Jeg ved ikke om det er en god ide at nævne produktet / virksomhederne?

Så find en god advokat der kan se på det ... mit bedste forslag :) 

hyggebox.dk - Danmarks hyggeligste! Hygge leveret med posten - hver måned!

Fra Altea (Alicante)
Tilmeldt 23. Jul 07
Indlæg ialt: 2665
Fra  scanboat.com Skrevet kl. 21:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Først skal du lige tjekke at navnet er varemærke registreret. Hvis ja - så er jeg bange for at jeg ville forsøge at rette ind.

Tænkt ex - fordi jeg hedder Anders P. Pedersen og min kone hedder LEne - giver mig ikke ret til at benytte Apple

PS - Det allerbedste (hvis du vil bruge nogle penge på det) er at få en advokat til at kigge på det - da jeg fik registreret scanboat - brugte jeg Nemadvokat - dem kunne du evt. kontakte

Brugte både - joller, sejlbåde eller motorbåde - køb, salg og bytte.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 23:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Jens:

Vi er ikke konkurrenter, sælger ikke samme produkter eller er på samme marked.


Han giver som begrundelse at vi ligger indenfor samme "geografiske område"




Umiddelbart lyder din forklaring meget som sagen "Louise LEGO mod LEGO", begrundelserne i den dom var netop at de ikke henvendte sig til de samme kunder med de samme produkter. Men selv med en nogenlunde lignende sag er det jo desværre langt fra sikkert en retssag i dit tilfælde ville falde ud på samme måde.
Det eneste som er sikkert uanset hvem af jer der ville få ret, er at det vil koste begge parter en masse tid og ressourcer.

Jeg ville nok overveje, at ændre mit navn og spare besværet med juridisk tovtrækkeri. Selvom man som udgangspunkt er tilbøjelig til at "holde på sin ret", så vil det uden tvivl fjerne dit fokus fra det vigtigste, nemlig at drive din virksomhed og servicere dine kunder.
Og hvis dit navn på nuværende tidspunkt er sammensat af nogle forbogstaver og efternavne, så burde lidt kreativ "ordleg" også kunne skabe et nyt navn.
Fra Søborg
Tilmeldt 8. Aug 14
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jens.

Jeg har netop skrevet bachelor om velkendte varemærkers beskyttelse. Jeg skal se, om jeg kan hjælpe dig, selvom det er sparsomt med oplysninger fra dig.

Spørgsmålet kan enten vedrøre varemærkelovens § 4, stk. 1 eller varemærkelovens § 4, stk. 2 (Kodakreglen). Hvis I ikke sælger de samme varer/lignende varer, er der ikke vareartslighed, og derfor kan advokaten/det ældre varemærke kun eventuelt påberåbe sig varemærkelovens § 4, stk. 2. Du skal dog være helt sikker på, at der slet ikke er nogen vareartslighed mellem de varer/tjenesteydelser du sælger, og det ældre varemærkes varer/tjenesteydelser. Hvad skriver advokaten mere specifikt i brevet?

Varemærkelovens § 4, stk. 2 er nemlig en undtagelse til § 4, stk. 1, da der ikke er noget krav om vareartslighed i stk. 2 (som det lyder at være tilfældet i denne situation). Dog er der en række andre kriterier, der skal være opfyldt. Er disse opfyldt, kan de forbyde dig brugen af dit varemærke. Det er altid en konkret vurdering, og den er svær at lave, når der ikke er flere oplysninger. 

De tre kriterier, for at kunne påberåbe sig varemærkelovens § 4, stk. 2 og dermed forbyde dig brugen af dit varemærke, er overordnet:

1) Der skal være en lighed mellem det ældre varemærke og dit varemærke. Det vil sige de to omtalte varemærker skal være identiske eller lignende. Fx hvis man har et varemærke ved navn Coca Cala eller lignende, vil der være en lighed mellem varemærket Coca Cola og Coca Cala. 

2) Det ældre varemærke skal være velkendtDette vil sige, at det ikke behøves at være velkendt i hele verden eller hele Danmark. Det skal bare være velkendt for den relevante del af offentligheden. Fx er "DeWalt" velkendt inden for håndværkerbranchen, men nok ikke inden for IT-branchen. Der er desuden adskillige domme for, hvornår varemærket er velkendt, fx Jensen's Bøfhus-dommen med en markedsundersøgelse, der var afgørende for udfaldet af sagen.

3) Brugen ville medføre utilbørlig udnyttelse eller skade på særpræget/renommeet. Dette er en konkret vurdering. Dette betegnes fx også som kølvandsreglen, hvor der efter en konkret vurdering vil være tale om, at et yngre varemærke ligger sig i 'kølvandet'/'slipstrømmen' af det ældre velkendte varemærke og dermed opnår en fordel fx på grund af lettere bekendthed og positive associationer. Det kan også blot være, hvis det ældre varemærke 'nedslides'/'udvaskes', det vil sige mister særpræget, og det pludselig bliver mere normalt med dette varemærke. 

Til illustration vil Coca Cola kunne forbyde en cykelproducent at lave cykler med navnet "Coca Cola", da der dermed er lighed mellem tegnene, Coca Cola er velkendt i hele verden, og det vil klart medføre en utilbørlig udnyttelse. 

Men det er som sagt en konkret vurdering, og når du ikke har oplyst nærmere om varernes/tjenesteydelsernes art for begge omtalte firmaer og heller ikke har oplyst nærmere om varemærkernes udformning, er det svært for mig at vurdere. 

Hvis det vurderes at advokaten/det ældre varemærke kan påberåbe sig § 4, stk. 2 er din eneste redning § 5, nr. 1 om retten til at gøre erhvervsmæssig brug af eget navn. Efter denne bestemmelse har man ret til at gøre brug af eget navn som varemærke i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Dette er dog tvivlsomt eftersom der ikke er tale om dig eget navn som fx "Jens Jensen Cykler", men blot nogle bogstaver mellem fornavn og efternavn. Men igen, det afhænger af en konkret vurdering, og sammensætningen vil højt sandsynlig tale imod forbud af dit varemærke, da det højst sandsynligt har et højere særpræg i og med det er en sammensætning af relevante personnavne. Se også McAllan-dommen om McDonald's, der ikke kan forbyde pølsemanden Allan Pedersen at drive virksomhed med navnet McAllan, selvom der er tale om en lille grad af vareartslighed (fastfood). Dog kan det udstrækkes til at omfatte forbogstaver i et så almindeligt anvendt personnavn som "Mc". 

Skriv endelig, hvis du har flere spørgsmål. :-)

Jurist og tekstforfatter. Skriver bl.a. juridiske artikler på eJura.dk

Fra Børkop
Tilmeldt 19. Mar 13
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 08:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alexander.

Tak for et uddybet svar.

Nu ved jeg ikke lige hvordan jeg kan skrive til dig privat herinde??
Men vil gerne fortælle dig mere om sagen i en privat besked.

Deres brand er ikke særlig kendt i DK eller ret stor.

Fra Søborg
Tilmeldt 8. Aug 14
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 19:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jens.

Som sagt handler det ikke om, hvorvidt deres varemærke er kendt i Danmark eller ret stor. Det er en vurdering ud fra, om det er kendt af den relevante kundekreds. 

Men du kan skrive til mig på ab@sportsbenzin.dk, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre. 

Jurist og tekstforfatter. Skriver bl.a. juridiske artikler på eJura.dk

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)