Hej Jens.
Jeg har netop skrevet bachelor om velkendte varemærkers beskyttelse. Jeg skal se, om jeg kan hjælpe dig, selvom det er sparsomt med oplysninger fra dig.
Spørgsmålet kan enten vedrøre varemærkelovens § 4, stk. 1 eller varemærkelovens § 4, stk. 2 (Kodakreglen). Hvis I ikke sælger de samme varer/lignende varer, er der ikke vareartslighed, og derfor kan advokaten/det ældre varemærke kun eventuelt påberåbe sig varemærkelovens § 4, stk. 2. Du skal dog være helt sikker på, at der slet ikke er nogen vareartslighed mellem de varer/tjenesteydelser du sælger, og det ældre varemærkes varer/tjenesteydelser. Hvad skriver advokaten mere specifikt i brevet?
Varemærkelovens § 4, stk. 2 er nemlig en undtagelse til § 4, stk. 1, da der ikke er noget krav om vareartslighed i stk. 2 (som det lyder at være tilfældet i denne situation). Dog er der en række andre kriterier, der skal være opfyldt. Er disse opfyldt, kan de forbyde dig brugen af dit varemærke. Det er altid en konkret vurdering, og den er svær at lave, når der ikke er flere oplysninger.
De tre kriterier, for at kunne påberåbe sig varemærkelovens § 4, stk. 2 og dermed forbyde dig brugen af dit varemærke, er overordnet:
1) Der skal være en lighed mellem det ældre varemærke og dit varemærke. Det vil sige de to omtalte varemærker skal være identiske eller lignende. Fx hvis man har et varemærke ved navn Coca Cala eller lignende, vil der være en lighed mellem varemærket Coca Cola og Coca Cala.
2) Det ældre varemærke skal være velkendt. Dette vil sige, at det ikke behøves at være velkendt i hele verden eller hele Danmark. Det skal bare være velkendt for den relevante del af offentligheden. Fx er "DeWalt" velkendt inden for håndværkerbranchen, men nok ikke inden for IT-branchen. Der er desuden adskillige domme for, hvornår varemærket er velkendt, fx Jensen's Bøfhus-dommen med en markedsundersøgelse, der var afgørende for udfaldet af sagen.
3) Brugen ville medføre utilbørlig udnyttelse eller skade på særpræget/renommeet. Dette er en konkret vurdering. Dette betegnes fx også som kølvandsreglen, hvor der efter en konkret vurdering vil være tale om, at et yngre varemærke ligger sig i 'kølvandet'/'slipstrømmen' af det ældre velkendte varemærke og dermed opnår en fordel fx på grund af lettere bekendthed og positive associationer. Det kan også blot være, hvis det ældre varemærke 'nedslides'/'udvaskes', det vil sige mister særpræget, og det pludselig bliver mere normalt med dette varemærke.
Til illustration vil Coca Cola kunne forbyde en cykelproducent at lave cykler med navnet "Coca Cola", da der dermed er lighed mellem tegnene, Coca Cola er velkendt i hele verden, og det vil klart medføre en utilbørlig udnyttelse.
Men det er som sagt en konkret vurdering, og når du ikke har oplyst nærmere om varernes/tjenesteydelsernes art for begge omtalte firmaer og heller ikke har oplyst nærmere om varemærkernes udformning, er det svært for mig at vurdere.
Hvis det vurderes at advokaten/det ældre varemærke kan påberåbe sig § 4, stk. 2 er din eneste redning § 5, nr. 1 om retten til at gøre erhvervsmæssig brug af eget navn. Efter denne bestemmelse har man ret til at gøre brug af eget navn som varemærke i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Dette er dog tvivlsomt eftersom der ikke er tale om dig eget navn som fx "Jens Jensen Cykler", men blot nogle bogstaver mellem fornavn og efternavn. Men igen, det afhænger af en konkret vurdering, og sammensætningen vil højt sandsynlig tale imod forbud af dit varemærke, da det højst sandsynligt har et højere særpræg i og med det er en sammensætning af relevante personnavne. Se også McAllan-dommen om McDonald's, der ikke kan forbyde pølsemanden Allan Pedersen at drive virksomhed med navnet McAllan, selvom der er tale om en lille grad af vareartslighed (fastfood). Dog kan det udstrækkes til at omfatte forbogstaver i et så almindeligt anvendt personnavn som "Mc".
Skriv endelig, hvis du har flere spørgsmål. :-)
Bliv gratis medlem
Opret bruger