Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vil gerne starte webbureau, men...

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Apr 15
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 22:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino´er 

Jeg er en 18 årig studerende med et glødende iværksætter hjerte. Jeg har længe gået med idéen om at starte mit eget "webbureau", og har en relativ god forståelse for SEO, Adwords, analytics, wordpress osv. men uden decideret at være en IT-nørd. Jeg mener derfor også jeg har forudsætningerne for at starte, men er det en håbløs mission? Ved godt, at med den rette passion og vilje kan man komme langt, men der synes bare så mange lignende webburea´er, så hvordan angriber man et marked der er så besat? og hvordan får jeg i så fald kunder?

Fortsat god dag

-Frederik Jørgensen 

Tilmeldt 28. Mar 14
Indlæg ialt: 110
Skrevet kl. 00:13
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Frederik

Sæt dig ordentligt ind i de ting, som du føler du kun er "relativ" god til. Man lærer meget og bliver bedre, når man arbejder og fordyber sig med tingene. Du har ret i, at der er rigtig mange webbureauer, så du skal have noget at konkurrere med. Det kan være, at du er billigere end de andre, at du er hurtigere til at levere produktet, at du har den vildeste kundeservice, at du kan mere end bare at lave en 1-klik Wordpress installation eller på en eller anden måde skille dig ud fra den service, som konkurrenterne leverer. Det er de færreste som er de bedste når de starter og noget af glæden er, at man (heldigvis) bliver bedre når man arbejder med noget.

Mange tilbyder at lave de første opgaver meget billigt (eller gratis) for at få referencer. Referencer er vigtige, da det viser dine potentielle kunder, hvad du kan. Man kan få kunder på mange forskellige måder: gennem sit network, via Google (enten organisk eller AdWords), her på Amino i debatten eller på freelancer ol.

Jeg vil anbefale dig at komme igang. Du har længe gået med idéen og om ikke andet får du noget erfaring ud af det. Hvis du bliver ved med at vente på the million dollar idea og at den skal komme under de rigtige omstændigheder, vil du aldrig komme igang.

Modtager ikke mails fra debatten - send PB for opfølgning

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 02:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Frederik Joergensen:
... har en relativ god forståelse for SEO, Adwords, analytics, wordpress osv. ... men er det en håbløs mission?

Ja, det er en håbløs mission...       Altså medmindre du forstår at skille dig ud.

Du bliver nødt til at kunne levere mere end bare det basale, som eks. installation af WordPress, template, plugins etc. Dine konkurrenter forærer nærmest deres tid væk, så at konkurrere på pris er efterhånden ikke en mulighed længere. Tænk derfor på hvad du kan tilbyde ud over alm. opsætning, som kunder vil være villige til at betale for. 

Hvis du ser her på Amino, er der som regel mange der byder ind når en vil have lavet et website/webshop. Men der er langt færre når det er mere komplicerede løsninger der ønskes. Udnyt det, tilegn dig de kompetencer der skal til for at lave noget størstedelen af webdesignerne ikke kan. 

Frederik Joergensen:
Ved godt, at med den rette passion og vilje kan man komme langt ...

Alle iværksættere har passion og vilje. Jeg ser det ikke som noget der differentierer, det er nærmest en forudsætning. Min erfaring er, at kompetencer og viden er der hvor man kan differentiere sig.

Mvh Carsten

Tilmeldt 9. Apr 15
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 09:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sebastian

Tak for svaret! 

Kan godt se det fornuftige i at finpudse mine kompetencer, og finde et specifikt element jeg kan konkurrere på. Min formulering har nok ikke været tilstrækkelig, men ønsker men jeg ønsker ikke at udbyde hjemmesider som sådan men SEO, og google analytics "løsninger". Men der er det vel stadig fornuftigt at have referencer? 

Tak for det, sparker projekt igang så snart det er muligt! :) 

Tilmeldt 9. Apr 15
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 09:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Carsten! 

Tak for svaret! 

Carsten Jacobsen:

Frederik Joergensen:
... har en relativ god forståelse for SEO, Adwords, analytics, wordpress osv. ... men er det en håbløs mission?

Ja, det er en håbløs mission...       Altså medmindre du forstår at skille dig ud.

Rigtig fin pointe og helt sikkert også noget, jeg ser som en nødvendighed. Jeg tænker at jeg vil fokusere mere på konsulentydelser end at lave hjemmesider. Så hvodan tænker du man angriber det? Stadig efter samme koncept med at skille sig ud, eller hvad tænker du? 

Tak for det, det var bestemt brugbart! :) 

Fra Yogyakarta
Tilmeldt 16. May 09
Indlæg ialt: 2842
Fra  WebCoders.dk Skrevet kl. 11:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Frederik Joergensen:
Jeg tænker at jeg vil fokusere mere på konsulentydelser end at lave hjemmesider. Så hvodan tænker du man angriber det? Stadig efter samme koncept med at skille sig ud, eller hvad tænker du?

Det du skal overveje er hvor meget bedre du er end gennemsnittet i den branche du vil konkurrere i.

Jeg plejer at sige at indenfor den branche WebCoders befinder sig i (hovedsageligt), der er det kun de 5-10 % bedste der tjener penge og har det sjovt. Resten åbner og lukker konstant og skal altid jagte næste salg.

Og her kommer vi så til det med hvor meget bedre du er end gennemsnittet, for min erfaring siger at de kunder der anbefaler en, er dem der er 110 % tilfredse. Hvis man hver gang kun lige kommer i mål, og der var et par småting man ikke kunne finde ud af, så får man bare ikke anbefalinger i særlig høj grad.

Uden anbefalinger skal man hele tiden jagte næste salg, og det tager potentielt utrolig meget af ens tid. Hvis du hører til i toppen af branchen indenfor dit felt, skal du stort set ikke lave salg, for jo længere tid du har været i gang, jo flere kender dig og anbefaler dig til andre, og så skal man egenlig bare skrive nogle tilbud en gang imellem, men man jagter aldrig næste salg, for de kommer nærmest af sig selv.

Og så er vi fremme ved om du skal starte som konsulent. Du behøver ikke være verdensmester fra start, overhovedet ikke. Men hvis dit mål er at prøve at tjene lidt penge på nogle ting du er rimeligt inde i, så bliver det aldrig en god forretning.

Hvis dit mål er at lære hver dag, og blive en af dem man kommer til, når 90-95 % af konkurrenterne siger at de ikke kan løse en opgave, så har du en lys fremtid.

Forskellen på dem der kan tilfredsstille kunderne 110 % og 80 %, er at dem der kommer helt i mål, dem arbejder tiden for. Jo længere tid du er i gang jo større bliver det netværk af mennesker og virksomheder der kan kaste anbefalinger af sig, så det bliver lettere og lettere at drive forretning jo længere tid der går.

Men er du den bløde mellemvare, et sted midt i branchen, så arbejder tiden ikke rigtigt for dig på samme måde. Anbefalingerne kommer ikke i en lind strøm og du kommer aldrig rigtigt væk fra den med at skulle jagte næste salg.

Så om missionen er umulig eller ej, kommer helt an på din indstilling til konstant at blive bedre til dine kernekompetencer.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)