Jeg håber virkelig at nogen kan hjælpe mig!!! |
Hej Gess,
Man skal prøve at forudse, hvad folk vil søge på for at finde frem til din hjemmeside. Det kan f.eks. være "kuffertteater", "kuffert teater", "eventyr teater" osv osv.
Når man har fundet ud af, hvad de bedste ord vil være, så begynder man at kigge på, hvem der ligger i Top 10 på disse søgeord. Hvis det er nogle meget store og kendte sider (som har hvad vi kalder "god autoritet"), så kan det være svært at bide skeer med som en mindre side. Altså at komme op og ligge foran dem på Google.
Men man begynder med at få skrevet disse ord ind i sine tekster i en passende mængde (man skal ikke bare spamme søgeordene ind i sine tekster og nævne dem så meget som muligt). Så vil Google automatisk begynde at linke disse ord til din side. Altså forstå at din side handler om disse emner. Så vil den begynde at vise din side, når folk søger på disse ord. Men det er meget sjældent nok til at få sin side vist på side 1 og får man ikke det, så er det meget få søgende, som finder din side nede på side 2 eller længere nede, da meget få kommer forbi side 1 i søgningen.
Dette kan man så hjælpe med "linkbuilding". Altså hvor man bygger links andre steder til ens side, hvor man - blandt andet - benytter sine søgeord som linkteksten. Ligesom du har gjort i dit indlæg med "kuffert-teater og eventyrfortælling". Dette vil også fortælle Google, at den side der linkes til handler om "kuffert-teater og eventyrfortælling".
Men nu skal du ikke ud og lave 100 links, som har den samme link tekst, da dette ikke er naturligt i Googles øjne og blot vil skade mere end det gavner. En naturlig link profil vil have mange forskellige søgeord samt brand navne (din URL og side titel f.eks.) samt generic ord som "klik her", "læs mere", "tryk her" osv osv.
Det at lave SEO - som det hedder (Search Engine Optimization) - er en stor verden at sætte sig ind i. Så det kan være en fordel at teame op med en, som har en solid viden på området, selvom det vil komme til at koste. Men det skal jo gerne ende ud i en større indtjening til dig end omkostningen lyder på.
Det var sådan lidt grundlæggende om det. Jeg håber, at det kan hjælpe dig lidt videre. Hvis det er noget, du gerne selv vil lære mere om og kaste dig ud i, så kan du søge på f.eks. SEO LEX som eftersigende skulle være en god startbog om emnet.
Held og lykke med dit projekt.
// Martin