Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Vi nakker dig, Kloge Aage

Side 2 ud af 3 (24 indlæg)
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 07:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil lige sige, at jeg kender en del "klogeåger" der har gjort det super godt, men flere der ikke har den akademiske baggrund, så der er ingen der siger det ikke kan lade sig gøre.

Det er mere tænkt til en hyldest til os "skæve" eksistenser, der kæmper imod en verden af kloge folk :-)

Så jeg prøver at give mod til dem, for de fortjener det big time.

De bedste hilsner

Martin

Fra Nysted
Tilmeldt 21. Sep 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 07:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Nu hvor flere andre har valgt at stå frem, og erkende at de har taget uddannelse, vil jeg også tone rent flag.  Hvis man skjuler det for længe, ender man jo med at male sig selv op i et hjørne, ligesom Bjarne Riis. Så jeg indrømmer; ”jeg har taget uddannelse”. Faktisk har jeg været så afhængig af det, at det har præget det meste af mit liv. Og når jeg nu er sprunget ud af skabet, så vil jeg også indrømme, at jeg faktisk brugte min uddannelse til at skaffe mig et ”fint” lederjob i en bank. Problemet var bare, at ingen fortalte mig, at jeg ikke måtte arbejde om natten – så det gjorde jeg ofte, i de næsten 30 år, det varede. Og det er ikke det værste. Det værste er nok, at jeg nød det. Når det så er sagt, så vil jeg gerne tilføje, at jeg har stor stor respekt for Martin Thorborgs rebelske gadedrengeagtige gå-på-mod. Ham har vi brug for i dansk erhvervsliv, men vi har altså også brug for de kloge hoveder. Når jeg fx skal opereres i mit slidte knæ, så skal kirurgen sgu ikke være en selvlært, kreativ iværksættertype, som lige inden jeg får bedøvelsen udtaler: ”jeg nakker dig, når du sover”.

Tilmeldt 22. Dec 10
Indlæg ialt: 2
Fra  Mønsterbrydning.dk Skrevet kl. 08:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Kære Martin.

Jeg ved ikke rigtig, hvor smart det er, at dele verden op i "dem og os": Kloge-Aagerne og de "skæve eksistenser". Og så samtidig hævde, at der er en kamp imellem disse to grupper...???? En kamp hvor du gerne vil give mod til kampen til den ene gruppe??

Jeg tror ligesom Kim Toft på, at de to grupper nok får mest ud af deres anstrengelser ved at arbejde sammen.

Du antyder ofte, at iværksættere skaber en masse værdi gennem nye arbejdspladser, og at folk i faste jobs bare passer deres arbejde til 35.000 om måneden (sagt i en Youtube-video). Langt de fleste af de ca. 25-30.000 virksomheder der starter hvert år er 1-mands forretninger, der aldrig bliver andet en 1-mandsforretninger, der hutler sig igennem livet på et eksistensminimum. Respekt for det! Men meget værdi skaber det ikke i samfundet. Heldigvis vokser nogle sig større (Amino f.eks.;-)), men det er de færreste. 

De fleste af os med et fast job skaber faktisk en del værdi for samfundet. F.eks ved at uddanne iværksættere, der bliver endnu dygtigere og skaber endnu bedre forretninger - eller ved at servicere iværksættere som underleverandører, som revisorer, som bankrådgivere, som læger der holder iværksætteren rask, som medarbejder i Rema så iværksætteren kan få mad på bordet - osv, osv. 

Kan vi ikke bare konkludere, at der er temmelig meget brug for både iværksættere og lønmodtagere? Og at der ikke er nogen grund til at kæmpe mod hinanden;-)

Tilmeldt 11. Jan 12
Indlæg ialt: 834
Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Jeg kan ikke lade være med at tænke på 9x mod Kina.

den udsendelse hvor danske børn blev klædt af af kinesiske skolebørn.

I det ene fag efter det andet, fik de danske børn røvfuld, undskyldningen var hele tiden ja ja men vi er mere kreative når det kommer til stykket.

så fik eleverne en kreativ opgave, og de danske børn fik endnu en røvfuld.

For som en forsker sagde, det kræver viden at tænke kreativt.

undervurder ikke viden Martin, og din tese med at du arbejder hårdere end dem der har gode karakterer og lang uddannelse tror jeg ikke holder.

det kræver hårdt arbejde og disciplin at få høje karakterer og lang uddannelse, evner som også vil komme dig til gode i arbejdslivet.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 09:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Jo der er en "Os" og "Dem":
De kloge har adgang til alle de gode jobs, det er dem der bestemmer i vores samfund og tjener flest penge.
"Vi" skal skabe det hele selv, da vi er for dumme til en uddannelse.
Og endelig har "vi" fundet noget vi er pisse gode til og hvor vi kan få noget succes :-)
Og derfor er der noget at fejre, for "Os" :-)))

De bedste hilsner

Martin

Fra Aalborg
Tilmeldt 3. Aug 12
Indlæg ialt: 306
Fra  Zeezit Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Martin Thorborg:

Jo der er en "Os" og "Dem":
De kloge har adgang til alle de gode jobs, det er dem der bestemmer i vores samfund og tjener flest penge.
"Vi" skal skabe det hele selv, da vi er for dumme til en uddannelse.
Og endelig har "vi" fundet noget vi er pisse gode til og hvor vi kan få noget succes :-)
Og derfor er der noget at fejre, for "Os" :-)))

De bedste hilsner

Martin

 

Det der giver lige så lidt mening, som alle dem der febrilsk råber "banditter i habitter" og "DJØF-vældet er over os". Hvorfor ikke bare acceptere, at man i et velfungerende samfund har brug for alle typer, i stedet for at male sig op i et hjørne, og stå og pege af "modstanderen"?

Zeezit - specialister i økonomisk rapportering og dataanalyse

Tilmeldt 6. May 09
Indlæg ialt: 29
Skrevet kl. 13:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

BRAVO Martin! Cool

Kan vi ikke bare fastslå, at succesfuld iværksætteri (de kloge kalder det 'entrepreneurship') drejer sig om at tænke og handle på en helt anderledes (faktisk inverteret) måde, end den der undervises i, på handelsgymnasier, -skoler og -universiteter. Kan være at 'vi' er 'for dumme' til al den akademiske snak. Men det viser sig jo faktisk, at 'vi' skaber markant større og revolutionerende resultater. (læg mærke til ordet 'skabe').

'Kloge Aage' er ekspert i at vide, hvad han ved - Iværksætteren er ekspert i at vide, hvad han ikke ved.

'Kloge Aage' siger: "I det omfang vi kan forudsige fremtiden, kan vi kontrollere den." - Iværksætteren siger: "I det omfang vi kan kontrollere fremtiden, behøver vi ikke forudsige den."

'Kloge Aage' anvender sine midler til at opnå et forudbestemt mål, indenfor et eksisterende marked - Iværksætteren anvender sine midler til at skabe helt nye mål, på ikke-eksisterende markeder.

Hvis du mistænker dig selv for at være i 'Kloge Aage' klassen, kan du prøve at spørge dig selv, hvornår du sidst startede noget som helst op uden først at have forsøgt at analysere et defineret et marked (målgruppen) og forsøgt at forudsige den forventede fortjeneste m.v.?

Tro det eller lad være: Succesfuld iværksætteri starter IKKE med en Business Plan.

Så mens 'Kloge Aage' (mis)bruger læssevis af kostbare ressourcer til analyser, research, segmenteringer, Cost-Benefit, ROI og hvad ved jeg, dér overhaler iværksætteren ('Os') ligeså stille indenom . . . med overlydshastighed Wink

Al det bedste,

Rogert

Tilmeldt 16. Sep 09
Indlæg ialt: 2209
Fra  Tekstfokus Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Huh? Hvad går den mission ud på? Er der nogen, der tror, at man får et topjob i en bank uden fokus og hårdt arbejde? Er der nogen, der ikke er klar over, at iværksættere med uddannelse og erfaring på deres felt klarer sig bedre end de andre statistisk set? (Javel - der er undtagelser - men alligevel!)

Er der nogen, der ligefrem tror, at fokus og uddannelse er to modsætninger - eller at uddannelse og iværksætteri er modsætninger? For så er der jo faktisk tale om en grov undervurdering af både bankchefer og iværksættere. ;)

Og nej, hvor tager du dog fejl, hvis du tror, man kommer let til alt, bare fordi man har en lang uddannelse. NOT so :)

Tekstforfatter, korrekturlæser, cand.mag., specialist i Emotionelle Kundetyper

Få en rådgivning for 0 kroner her.

Tilmeldt 20. Nov 12
Indlæg ialt: 36
Fra  Green Harmony Skrevet kl. 11:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hårdt arbejde giver altid gode resultater i den sidste ende Big Smile Godt sagt Martin. Alle har sin berettigelse i samfundet og kan gøre en forskel, lad os alle arbejde sammen istedet. 

 

Mette Eriksen

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 16:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Martin Thorborg:
Mens du sover nakker vi dig Kloge Aage

Shit. Jeg troede lige, det gik godt.
Tak for advarslen - jeg har en dolk under puden, når du kommer - og jeg har læst manualen.

Men kom hellere ved kaffetid. Det vil være mere produktivt for os begge.

Tillykke med fødselsdagen.

Hans

Side 2 ud af 3 (24 indlæg)