Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Når den lille købmand lukker ...

Side 2 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 12. Aug 11
Indlæg ialt: 372
Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan muligvis hente lidt inspiration fra The Peoples Supermarket som er rigtigt smart tænkt. 

Kort resumé: Her tegner man et medlemskab, og skal så være ulønnet arbejdskraft 4 timer om måneden. Til gengæld får man 20% på indkøbene.

Det er smart på den måde, at man an koble det frivillige arbejde på mange ting. Lige fra omdeling af reklamemateriale, til socialt samvær for børn/ældre. Mange familier har en travl hverdag, men hvis man får noget feel-good er det utroligt hvad man kan få folk til.

Rabatten på de 20% gør priserne mere spiselige. Men netop fordi man har gjort sig fortjent til rabatten, smager den af mere.

Peoples Supermarket (PS) har også markedsføring af lokale produkter, og her er der megen goodwill at hente i forhold til Bilka/Føtexs slagtilbud m.v. 

Der er også opskrifter på hvordan man sparer penge, laver lækker mad osv. i PS - altsammen noget der kan bygges på i dansk regi. Mette Blomsterberg (hende med kagerne) gør jo ikke noget særligt, - det er begejstringen der gør forskellen. 

Der bliver også spurgt til finansieringen, og her kan der nok hentes lidt hos lokale producenter, men hovedparten er nok egenfinansiering. Til gengæld er kontantbehovet jo ikke vildt, så en 4-5 kreditværdige borgere burde kunne gøre det, hvis viljen er der.

Men tag et kig på The Peoples Supermarket og lad jer inspirere. Jeg så en TV udsendelse med stifteren da han startede det, - og det var tæt på døden flere gange, men han startede det for få penge og nu kører det fint. Han skulle endda skaffe lokaler og inventar og få de lokale bønder til selv at lave arbejdet med at sælge produkterne, - så hatten af for det - men brug lige tiden på at researche lidt omkring den idé.

Tilmeldt 25. Apr 15
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 23:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg bor i et lille lokalsamfund, som for lidt over et år siden mistede købmandsbutikken (den lukkede pludselig pga. manglende omsætning mv) - borgerne tog sagen i egen hånd (lokalråd og borgerforening tog initiativet) - der blev holdt stormøder - etableret en projektgruppe, sammensat så mange brugbare kompetencer kom i spil. - der blev lavet 2 aps'er - en til køb af bygninger, og en til varelager og drift - derefter blev der solgt anparter i lokalområdet for i alt 2,7 millioner på lidt over 14 dage, og købmandsbutikken kunne genåbnes.

Der blev søgt en købmand, som er ansat, og ikke har penge i klemme - det har alle borgere (dem der har anparter) - der blev lagt rigtig mange frivillige timer i opgradering af butikken, som i dag fremstår lys og imødekommende.

Omsætning mv. synliggøres i butikken hver måned - vi holder budgetterne rigtig fint - så det kan godt lade sig gøre.

Butikken genåbnede d. 29. august 2014 - og er et samlingspunkt for vores lille lokalsamfund, som vi ikke vil miste igen - vi er alle meget opmærksomme på dette, for vi har prøvet at køre forbi en lukket butik - sidste år fra 1. april til 29. august - ikke nogen udpræget fornøjelse.

Vil du vide mere om Vonge-modellen, som nogen kalder den - så skriv til osternykirkeweb@gmail.com - jeg giver gerne yderligere input.

Side 2 ud af 2 (12 indlæg)