Man kan jo købe næsten alt online, så jeg har besluttet mig for at lave et lille eksperiment. Jeg vil prøve om jeg kan handle 100% online i en hel måned, uden at gå i alm. butikker overhovedet. Jeg har lyst til at prøve det af to grunde. For det første fordi jeg tror at jeg kan spare en masse tid (og lidt penge), og for det andet fordi jeg er nysgerrig - hvor godt fungerer det, og kommer jeg til at savne supermarkederne og andre butikker? Jeg regner med at jeg kommer til at bruge Amazon (alm. + Fresh), Google Shopping Express og Safeway (svarer til SuperBrugsen) mest, som alle har enten levering samme dag eller næste dag, de kan levere fra de butikker jeg normalt handler i, og jeg betaler ikke direkte noget for levering/fragt. Dvs. jeg har fri fragt ved Amazon fordi jeg betaler $99/året, men det inkluderer også streaming af film. Google har fri fragt de første 3 mdr. og derefter er det $99 om året uanset hvor ofte jeg bruger det. I dag fik jeg de første poser dagligvarer, og de frostvarer der var i poserne var de stadig dybfrosne da jeg fik dem (trods der var knap 30 grader udenfor). Tror du at du kunne vænne dig til at købe fødevarer, toiletpapir, tøj, medicin, og hvad man ellers normalt går i butikkerne efter, online? Eller vil det bare være et bekvemt supplement til at gå i butikkerne? Mvh Carsten |
Lyder godt nok som om de er noget længere fremme end vi er her i DK:)
Med hensyn til dit spørgsmål, så er jeg personligt selv i tvivl om jeg vil kunne handle alting online. Synes det er hyggeligt at handle i traditionelle butikker (Selv om at jeg handler en del online), så det vil for mig mere blive et spørgsmål om tid (Når jeg engang får børn og mindre tid til indkøb, eller hvis jeg på et tidspunkt ikke længere vil bo i en større by - så er der jo lidt længere til de enkelte shopping muligheder:)
Held og lykke med projektet, ser frem til at høre konklusionen:)