Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skatteregler og personalegoder til virksomheder med mere

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 30. Mar 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 19:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle!

Jeg er ny herinde og håber at stille mit spørgsmål her, det rigtige sted ... Jeg er fysioterapeut og har fået den ide' at opsøge virksomheder og lave forebyggende og sundhedsfremme aftaler med dem. Jeg har tænkt på en sundhedsordning, hvor jeg tager ud til dem efter aftale og giver massage, øvelser, ergonomisk vejledning, hold undervisning osv for at øge sundhed og trivsel på arbejdspladsen hvilken sænker fravær, sygdom og øger arbejdsglæde og effektvitet på arbejdspladsen .... Jeg har været i gang med at udforme et "tilbudsbrev" men mangler i den 3 punkter at have styr på:

1. - Hvordan kan en virksomhed få fratrukket under personalegoder min sundhedsordning? Og hvordan fungerer det i det praktiske?

Jeg har undersøgt lidt min ide' og ser at ofte har virksomhed en massør ansat og at der er forskellige måder virksomheder kører sådan en aftale på: enten betaler virksomhed det hele eller medarbejdere betaler en del for den.   Jeg har forsøgt at finde svar hos nogle revisorer men bliver henvist til SKAT fordi ingen af dem j er kommet i kontakt med har svaret. Jeg synes det er ret relevant, jeg har styr på hvordan det forholder sig sådan at hvis jeg har en potentiel kunde, denne kan få formidlet af mig viden omkring det økonomiske del af min sundhedsordning ....

2 - Skal prisen på en aftale om sundhedsordning stå med eller uden moms? - Jeg regner med at få mit cvr nr så snart jeg har den første aftale i huset ...

3- Hvor får jeg fat i en kontrakt som beskriver de regler med mere som kunden og jeg indgår i sådan aftale?   - Jeg tænker på, at lave en aftale bindende i 6 måneder og derefter er opsigelsen 1 måned + 30 dage, + hvad med aflysninger, sygdom og alle mulige forholde der måtte gøre sig gældende??....

Tak for jeres svar og kommentarer :-)

SaraFys

 

 

 

 

 

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 09:01
Hvor mange stjerner giver du? :

SaraFys:

1. - Hvordan kan en virksomhed få fratrukket under personalegoder min sundhedsordning? Og hvordan fungerer det i det praktiske?

Jeg går ud fra det er dine potentielle kunder vi snakker om? (det er i hvert fald hvad jeg baserer mit svar på)

Umiddelbart som du beskriver det er de tilbud du ønsker at udbyde skattefri for modtagerne, under visse forudsætninger.

Først og fremmest er sundhedsudgifter noget der skal tilbydes til alle medarbejdere i virksomheden, som et led i deres generelle personaleretningslinjer, for at man kan opnå fradrag. Hvorvidt den enkelte medarbejder gør brug af tilbuddet er ikke så afgørende, men alle skal have tilbuddet.

Dernæst skal der være en sammenhæng mellem det arbejde den ansatte udfører og den behandling som du tilbyder. 

 

Hvis ovennævnte betingelser er plads, så bliver den ansatte ikke beskattet for den del arbejdsgiveren betaler for.

SaraFys:

2 - Skal prisen på en aftale om sundhedsordning stå med eller uden moms? - Jeg regner med at få mit cvr nr så snart jeg har den første aftale i huset ...

Som jeg læser det er du undtaget fra momspligten efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. 

Der er dog et par betingelser herfor; du skal være uddannet fysioterapeut, massør eller lign. fra en anderkendt uddannelse (det går jeg ud fra er opfyldt, når du skriver du er fysioterapeut!)

Dernæst er det vigtigt om dine ydelser er velvære eller behandling/forebyggelse. Velvære er med moms modsat behandling/forebyggelse er uden moms. Så lidt i forlængelse af svaret i spg. 1, er der sammenhæng mellem det arbejde den ansatte udfører og den behandling som du tilbyder så mener jeg at det kan karakteriseres som behandling og dermed uden moms.

Det skal lige bemærkes, at når du er fritaget fra moms bliver du lønsumspligtig. hvor du betaler lidt over 3 % af dit overskud (uden at indregne egen løn). NB. pligten er først fra et årligt overskud på 80.000 kr.

SaraFys:

3- Hvor får jeg fat i en kontrakt som beskriver de regler med mere som kunden og jeg indgår i sådan aftale?   - Jeg tænker på, at lave en aftale bindende i 6 måneder og derefter er opsigelsen 1 måned + 30 dage, + hvad med aflysninger, sygdom og alle mulige forholde der måtte gøre sig gældende??....

Få fat i en jurist/advokat som kan hjælpe dig med en standardkontrakt som du kan tilbyde dine kunder. Måske har du i form at et medlemskab til en fagforening/interesseorganisation allerede adgang til en jurist som kan hjælpe dig?

 

Helt til sidst vil jeg bare lige bemærke til det med oprettelse af CVR, i starten før omsætning når en højde hvor du kan leve fast af det, er det min holdning at du skal oprette dig som en PMV-virksomhed (uden moms- eller lønsumsregistrering) da der ikke er nogen grund til at betale denne udgift før du som følge af loven er pligtig hertil. (Pligten til lønsum indtråder først ved et overskud på 80.000 kr. og moms ved en omsætning på 50.000 kr.)

Tilmeldt 30. Mar 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper !

1000 tak for dine svar. Der er noget, jeg stadig skal have belyst mht mit punkt 1:

hvor stor en fradrag (ca.) kan en  virksomhed og dens medarbejdere opnå når de siger ja til min sundhedsordning?

jeg forestiller mig en situation, hvor en virksomhed har interesse at sige ja men ikke ved reelt hvor meget de selv kommer til at betale for det og jeg gerne vil oplyse dem om det.

Eksempel: en virksomhed ønsker min sundhedsordning 8 timer 1 gang om ugen og jeg afgiver et tilbud på 4.000 kr (uden moms - fordi mine behandlinger er forebyggende og jeg har min bevis som fysioterapeut).

Hvor meget betaler virksomheden/medarbejdere for det?

Er der nogle regler skattemæssigt til fordel for virksomheden og medarbejdere?     Tak kh. Sara 

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 22:24
Hvor mange stjerner giver du? :
For virksomheden så kan de få fradrag i deres skattepligtige indkomst for den del af omkostningerne de betaler. Så hvis virksomheden vælger at betale det hele, så har de fradrag for hele udgiften, hvis de vælger at betale halvdelen så har de fradrag for halvdelen.
Medarbejderen har ingen fradrag i deres indkomst for den del de evt skal betale.

Umiddelbart ville jeg (hvis jeg skulle sælge ideen til en virksomhed) vælge at fokusere på at det er virksomheden der skal dække udgiften, og det sund/god personalepleje. Personligt var det da i hvert fald et tiltag jeg som medarbejder ville værdsætte meget hvis min arbejdsgiver tilbød det, og jeg tror da der er mange medarbejdere som ville sætte pris på det. (Husk; det skal altid tilbydes til alle medarbejdere for at fradraget er ok)
Men man kan jo vælge at udregne en pris pr. Medarbejder og hvis virksomheden eksempelvis kun vil betale 50 % og derefter tilbyde det til alle medarbejderne med en egenbetaling på resten.
Tilmeldt 30. Mar 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 22:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper!

kan du anbefale mig nogen fra amino af de kompetente mennesker som dig og dine kollega som kan mod betalingen tage en snak med mig omkring alle de de 3 punkter fordi jeg ved alt for lidt ift skat, moms regler med mere og tænker jeg har brug for noget rådgivning for alle de forholde der måtte gøre sig gældende ....

mvh.

sara

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46436
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:34
Hvor mange stjerner giver du? :

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 30. Mar 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 22:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak John :-)

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 22:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg ville finde en revisor i dit nærområde, og personligt ville jeg nok gå efter en lidt mindre revisionsvirksomhed eller i hvert fald en der arbejder med små virksomheder, mere i forhold til at de forstår problemstillingerne omkring en enkeltmandsvirksomhed.

Alternativt kunne du prøve agera.dk (tilbyder at skabe kontakt mellem kunde og revisor)
Tilmeldt 30. Mar 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 23:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak igen for dit svar Jesper. 

Jeg har forsøgt gennem mit netværk at få svar på mine spørgsmål via nogle revisorer men dette er ikke lykkedes og er ved at blive frustreret fordi jeg ved alt for lidt omkring regler, virksomhed, skat med mere .. Jeg vil undersøge imorgen mulighederne og håber på at finde nogen der har erfaring med fysioterapeuter som er startet op med lignende ide'/koncept ... Skriver nok igen :-) sara

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46436
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:12
Hvor mange stjerner giver du? :

klogt - skat skriver om det her http://www.skat.dk/skat.aspx?oId=1646261&vId=0

. Jesper - ER du stensikker på, at der er fuldt fradrag for sundhedsordning - ex fysioterapi - så længe det tilbydes til alle som "personalegode" uanset bagatel grænse - uden det udløser skattepligt for modtager (personale)?

Jeg spørger ikke inkvisatorisk, men troede der var ændringer som gjorde at det ikke var fuldt fradrag for arbejdsgiveren med mindre det var specielle forhold (og ex lægeordineret) og ikke bare generelt - alle man har tilbud om at gå til fysioterapeut (og måske ½del vælger at gøre det). Er det ikke en forudsætning i alle fald, at man kan referere det til noget der bruges for at undgå arbejdsrelaterede skader (som man måske altid vil kunne argumentere for eller over for SKAT noget man altid kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der er et konkret behov for forebyggelse/behandling af arbejdsskadefor?)

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)