Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Mangler din virksomhed IT-understøttelse? (universitetsprojekt)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Mar 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 15:39
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Goddag 

Ejer du/leder du en virksomhed, som kunne nyde gavn af IT-understøttelse af f.eks. kundekontakt, lagerstyring, vidensdeling eller noget helt fjerde?

Vi er fire studerende på 22-24 år, der er i gang med det sidste halve år af vores bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet i henholdsvis datalogi og IT. Den sidste del af uddannelsen involverer et projekt, som har til formål at lære om brugerundersøgelser og i forlængelse deraf udvikling af et IT-system på baggrund af brugernes ønsker og behov. I den forbindelse søger vi en virksomhed, der kunne være interesseret i et samarbejde med henblik på identifikation af områder i virksomheden, som kan optimeres gennem introduktionen af et IT-system. 

 

Dit bidrag: For at opnå et dybdegående kendskab til din virksomhed, er det nødvendigt at give os adgang til information omkring arbejdsgange, forretningsmodel etc. igennem interviews med nøglepersoner, observationer på arbejdspladsen mm.- naturligvis under hensynstagen til de af jer opstillede krav omkring fortrolighed, sikkerhed og diskretion. I praksis kræver projektet minimum tre møder mellem jer som virksomhed og os som IT-udviklere. 

Vores bidrag: Vi udarbejder en detaljeret analyse af en udvalgt del af virksomheden og identificerer områder, som kan optimeres gennem introduktionen af et IT-system. Med udgangspunkt i denne analyse udvikler vi en videoprototype af et IT-system, som løser de identificerede problemstillinger. Bemærk venligst, at der IKKE leveres et færdigt IT-system, men kun en kørende prototype. Er virksomheden interesseret i at udvikle og implementere et IT-system på basis af vores prototype, hjælper vi gerne med at overdrage viden fra projektet.

Praktiske oplysninger:

Tid: Den del af projektet, der involverer kommunikation med brugere (dig/jer), løber i perioden 13/4-1/6 og det vil således være inden for dette tidsrum, at de (mindst) tre møder vil finde sted. 

Geografi: Da vi læser i Aarhus foretrækkes det, at din virksomhed er placeret i køreafstand fra Aarhus. 

 

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis projektet vækker din interesse. 

 

 

Eventuelle spørgsmål og kommentarer er mere end velkomne - vi vil svare efter bedste evne.

 

 

Venlig hilsen

Frederik, Mathias, Søren og Benjamin

 

PS. vi var meget i tvivl om, hvilken kategori dette opslag hører under, og det er derfor måske fejlplaceret. Beklager.

Tilmeldt 2. Mar 15
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 12:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der virkelig ikke så meget som én eneste virksomhed, der kunne være interesseret?

Tilmeldt 18. Apr 07
Indlæg ialt: 1508
Fra  GrN.dk Skrevet kl. 18:32
Hvor mange stjerner giver du? :

I kunne vende spørgsmålet og spørge, hvad virksomhederne har behov for. Jeg har selv kørt projekter med studerende, som var tvunget ud i en retning på grund af "pensum", som gjorde, at vi ikke kunne bruge projektet til noget.

Mange virksomheder leder efter optimering af processer i modsætning til opsætning af specifikke IT-systemer. IT-systemet er efterhånden kun et værktøj, mens processerne og mennesker er den store udfordring.

I kunne spørge: er der en virksomhed, som kunne bruge IT-studerende til at undersøge en IT-relateret udfordring efter virksomhedens ønske?

VH. GrN.dk

IT ++ GrN.dk - Flutter Mobil-Apps, Linux Servere, Webservere Litespeed, Wordpress, Drupal, Laravel, Systemintegrationer, Datakonvertering, Datahentning, Prototypeudvikling, Bash, R-Script, Python.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)