Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er sikkerheden OK hos Unoeuro ?

Side 5 ud af 5 (43 indlæg)
Fra København
Tilmeldt 22. Jan 09
Indlæg ialt: 1760
Fra  Buehøjgård Møbler Skrevet kl. 02:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Supertankeren:

Det er sgu jer der vrøvler og ikke reelt har arbejdet med store installationer, i har ganske enkelt ikke mødt "muren"...

Man flytter ikke en wordpress på 27.527 filer og 2106 mapper fordelt på 6.725.068.890 bytes med en standard ftp forbindelse!

Hvis det er ovenstående du kalder for "store installationer", så har du aldrig rigtig arbejdet med større webløsninger. Når det så er sagt, så er det helt sikkert mere end gennemsnittet hos UnoEuro, men jeg har da for nogen år tilbage (omkring 2010) haft en cms portal-løsning hos unoeuro med 40.000+ filer. (dog med lidt færre gigabyte pladsbrug, men det er antallet af filer der har været dit problem, så derfor sammenligneligt)

Dem uploadede jeg selv dertil via ftp, og jeg har sørme også haft det hele downloadet derfra igen - uden problemer (via en helt almindelig adsl-forbindelse).

Jeg tror ikke man finder et bedre webhotel end UnoEuro i det prisleje. Jeg mener heller ikke der er noget stort behov blandt kunderne for en zip/backup funktion som den du beskriver hos Unoeuro. Sidder man med millioner af filer og en kæmpe database, bør man nok uanset overveje en lidt større hosting løsning :)

Tilmeldt 18. Nov 14
Indlæg ialt: 201
Fra  Billig-Webhosting.dk Skrevet kl. 16:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Har aldrig haft problemer med sikkerheden hos UnoEuro - og tror ærlig talt at det kunne have sket hos hvilken som helst host. Hvis en hacker kan stæle dankort oplysninger hos nets, jamen så kan UnoEuro og alle andre webhosting firmaer også blive hacket.

Hjælp til webhoteller og rabatkoder til hosting: Billig Webhosting 

Fra Københavnsområdet
Tilmeldt 16. Mar 11
Indlæg ialt: 712
Skrevet kl. 19:09
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Fakta: alle hjemmesider/servere/webhosts kan hackes, og intet system er 100% sikkert. Sådan er det bare.

Min holdning til emnet: Det største problem ift. "hacking" af hjemmesider (herunder af især Wordpress-sites), som jeg ser det, er de mange "gør-det-selv'ere" - dvs. folk, som starter en hjemmeside ofte uden at ane en dyt om, hvad de foretager sig og hvad de skal være opmærksomme på (do's and don'ts).

Det er bestemt godt og fint, at der findes open source-løsninger, som f.eks. Wordpress, da det gør det muligt for flere at starte en hjemmeside uden et forudgående kendskab til webudvikling (trut i trompeten og frem med dannebrogsflagene for det).

Der hvor musikken og flagvifteriet stopper for mit vedkommende, er når de samme folk glemmer at holde system og plugins opdaterede (eller ikke aner, hvad det installerede plugin gør og ikke gør), og derefter undrer sig over, at "de" er blevet hacket - en hjemmeside skal vedligeholdes og opdateres, da den ellers vil gå i forfald. I mangel på bedre viden om årsagen, er det let og naturligt at kaste skylden over på webhosten, "da det jo er webhosten, som har ansvaret for sikkerheden på hjemmesiden".

- Forkert. Webhosten har som udgangspunkt ansvaret for sikkerheden på serveren, mens hjemmesideejeren har ansvaret for sikkerheden på... (ja, det er rigtigt) hjemmesiden. Hvis ikke man, som hjemmesideejer, kan løfte sin del af ansvaret, bør man overlade det til nogen, der kan gøre det for en - eller leve med, at hjemmesiden bliver kompromitteret fra tid til anden (hvilket jeg ikke vil anbefale).

Jeg benytter selv UnoEuro, og er af den opfattelse, at de har et stort fokus på det sikkerhedsmæssige (bevares - jeg har da et punkt eller to, som jeg gerne så var anderledes ;-), men i det store hele er jeg godt tilfreds med at kunne sætte hak ved sikkerhedsmæssige punkter hos UnoEuro, som jeg ikke har kunne ved andre webhosts i samme prisklasse eller et par niveauer herover).

Min pointe med alt det her er, at hvis du som hjemmesideejer (Wordpress eller ej) ikke har styr på din del, så få styr på den, inden du hævder at din webhost ikke har styr på deres.

Din hjemmeside er nøjagtig lige så sikker (eller usikker), som vedkommende, der sidst har haft fingrene i den, har evnet at løfte dit ansvar.

Side 5 ud af 5 (43 indlæg)