Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Stærkt pitch desk og koncept.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. May 09
Indlæg ialt: 112
Skrevet kl. 18:32
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej netværk.

Efter 2-3 år med et tidskrævende jurastudie på siden, har jeg arbejdet på et nyt online koncept og nu er jeg endelig ved at nærme mig en startdato. 

Kort sagt drejer det sig om en social markedsplatform i form af applikation og web, hvor alle slags virksomheder vha. særligt designede features, der tilsammen udgør hele konceptet, kan få afsat deres produkter på en attraktiv og social måde - både for virksomhed og forbruger. Der er ingen grænser for, hvilken slags virksomhed der kan drage stor nytte af konceptet og heller ingen grænse for, hvor i verden. Sagt med andre ord er visionen på sigt at gå internationalt. 

Jeg har et færdigt pitch desk og om et par uger er showcase/betaweb færdigt. Dette bliver professionelt og nøje udviklet og denne vil indeholde den nødvendige information om konceptet samt tilmeldingsformular online. Når det går i luften, skal jeg hente firmaer ind og sørge for medieomtale. Dette bliver en udfordrende, spændende og vigtig proces, men ikke desto mindre har jeg rigtig gode forudsætninger for at hente en masse firmaer og jeg forventer at få gode resultater. Såfremt det går efter målene, vil udviklingen af den konkrete platform udfolde sig i takt hermed.

Jeg arbejder pt. på alt dette i samarbejde med et rigtig godt udviklingshus og pris på den færdige platform afhænger af, hvor mange firmaer der bliver hentet ind i løbet af introduceringsperioden, da virksomheden er interesseret i andel, men kan ikke overstige 140.000 kr. 

Jeg er interesseret i, at dele kagen med dette udviklingshus 50/50 imod at de udvikler alt. Sagen er nemlig den, at jeg ikke selv har kapitalen. Udviklingshuset er interesseret afhængigt af resultater, som nævnt før. Alternativt, skal jeg finde en partner/investor, som har mulighed for at lægge op til og max 140.000 kr. Ved denne konstellation skal der ikke udloddes andel til udviklingshuset. 

Hvis du er på et seriøst udkig efter at investere i et unikt koncept med rigtig store og profitable udsigter, vil jeg gerne høre fra dig. Ved henvendelse vil jeg gerne høre, hvad din baggrund er og hvordan du har mulighed for, at investere. Grunden til dette er, at jeg har fået for mange useriøse henvendelser fra folk som jeg mistænker for, blot vil snuse og "lege" forretningsorienterede. Herefter vil jeg gerne indgå i en dialog og fremvise pitch desk.

Konceptet har i øvrigt profit fra start af og med ydmyge finansielle mål, kan virksomheden genvinde investeringen i løbet af 3 mdr. Jeg tror ekstremt meget på dette projekt og jeg er sikker på, at når du ser pitch desken og forstår potentialet, vil du også gøre det.

Kort om mig: Bosat i København, 27 år, jurastuderende, stor interesse for obligationsret, aftaleret og inden længe arbejder jeg fuldtid og dedikerer alt til det omtalte koncept. 

Jeg takker for jeres opmærksomhed.

Mvh

VJM

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)