Jobansøgning og sociale medier

Er det okay, at en chef frasorterer en ansøger grundet personens privatliv på de sociale medier? Hvor meget tænker du selv over dette?

"En undersøgelse viser at over 77% af alle chefer/HR chefer søger på nettet efter yderligere information om en kandidat, inden de tager dem til interview. Så der sker da helt klart en scanning af de unge. Og mange unge frasorteres også ud fra deres “privatliv,” og ikke kun grundet deres faglige bedrifter.

Personligt har jeg ikke søgt på Facebook eller andre sociale platforme på nogen af mine medarbejdere. Det jeg ved om dem, er via dem der har anbefalet dem til mig. At vi så senere i processen linker op til hinanden og bliver “venner” ser jeg kun som noget hyggeligt. Men jeg snerrer på ingen måde i deres private liv."

- I kan læse hele Soulaimas indlæg her

Er det okay, at en kvalificeret kandidat, måske langt mere kvalificeret end de andre, bliver frasorteret, fordi personen bruger de sociale medier som en billedbog til at vise sine venner hvor fedt han/hun har det, og ikke lige tænker over, at det faktisk er tilgængeligt for en kommende arbejdsgiver?

Hvad din/jeres holdning til dette? Vi vil meget gerne høre jeres forskellige tanker og holdninger til denne forholdsvis nye side af jobsøgning/ansættelsesprocess.

Man skal helt klart tænke over, hvad man lægger ud af billeder osv. på de sociale medier og nettet generelt.

Jeg har også været med til at ansætte folk, og det er ikke min første indskydelse at tjekke folk på Facebook, men det er det til gengæld for nogle af mine kollegaer. Jeg synes, det er en farlig vej at gå ad, fordi man ikke får hele sandheden om en person, men kun brudstykker. Det kan fx være svært at tolke stemninger, ironi osv. i kommentarer, når man ikke kender folk.

luibrandstrup:

Er det okay, at en kvalificeret kandidat, måske langt mere kvalificeret end de andre, bliver frasorteret, fordi personen bruger de sociale medier som en billedbog til at vise sine venner hvor fedt han/hun har det, og ikke lige tænker over, at det faktisk er tilgængeligt for en kommende arbejdsgiver?

Man lægger jo sine billeder og tekster ud for at andre skal se det. Så er det da noget dobbeltmoralsk bagefter at pive over at det rent faktisk bliver set og læst. Sviner man sviner sin arbejdsgiver til offentligt, så må man også forvente at arbejdsgiveren har en mening om det - og især en kommende arbejdsgiver.

At nogen så synes det er fint at flashe mere eller mindre passende billeder offentligt, er en anden historie. Igen afhænger det af sammenhængen, og de fleste mennesker kan sagtens se om det er ungdommens overmod eller et problem for en kommende virksomhed. Det samme gælder de glansbilleder, som nogle tegner af deres liv, eller de mennesker, der kan finde på at tage billeder af mad og den slags. Det siger noget om dem, men ikke alt, og vælger man at lægge det ud, så må man også leve med at det bliver læst og tolket.

Mvh Maria

Kim Toft:

Det, der er vigtigt er imidlertid, at man forstår at sortere og evaluere den information man får til sin rådighed. Moderate festbilleder i et fornuftigt omfang vil ikke afskrække mig. Det siger jo også noget om, at vi har at gøre med et socialt og udadvendt menneske. Til gengæld vil racistiske og hadefulde kommentarer helt klart diskvalificere en kandidat i min verden. 

Jeg kunne ikke være mere enig - fest og humør billeder er intet problem når jeg ansætter, jeg har jo også været ung engang (selvom det er mange år siden). Det der er vigtigt er at den jeg ansætter har hvad jeg vurderer som ordentlige sociale kompetencer - og de er mindst lige så vigtige som de faglige.

Så det man skal passe på med på de sociale medier, og andre steder iøvrigt, det er at hælde sin "galde" ud over andre mennesker. Du kan selvfølgelig have dine holdninger, det er jo et frit land, men inden du skriver noget på Facebook eller Linkedin så overvej om det ok eller ej. Og vær klar til at stå på mål for dine holdninger.

//Morten

Jeg synes lidt det er samme debat som den her om at "når du har lagt dine billeder ud på Facebook så kan alle hente dem og bruge dem til hvad de vil". Det var vildt oppe i medierne på et tidspunkt og mange var meget forargede over at andre kunne finde på at "misbruge" deres private billeder.

Ligesom i den debat er kardinalpunktet her vel, forståelsen af at internettet ikke er privat. Hvis du offentliggøre noget på internettet så er det fordi det er noget du gerne vil vise frem, noget som ikke er privat. Så dermed bør man også tænke på at arbejdsgiveren giver dine profiler et kig.

Hvis du ikke bliver ansat på grund af det, er det dermed ene og alene din egen skyld og man kan ikke bebrejde arbejdsgivere for at vælge personer fra på baggrund af billeder på sociale medier. Du har jo åbenbart valgt at give et billede af dig selv som arbejdsgiveren ikke brød sig om. Ligesom hvis du har lavet en dårlig jobsamtale eller ansøgning.

Så, ris til egen røv siger jeg. Det er helt okay at arbejdsgivere vælger folk fra på baggrund af deres billeder eller andre opslag på sociale medier!