Kære Amino brugere, iværksættere og andet godt-folk :) Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at jeg er ny herinde og dette derved er mit første debat-indlæg (nogensinde). Derfor vil jeg i denne sammenhæng også beklage, hvis indlægget ikke er oprettet under korrekte kategori eller hvis emnet for længst er uddebateret. Sagen er den at jeg for et år siden, besluttede mig for at åbne en web-shop og derved har brugt, de seneste mange måneder på at undersøge markedet, lægge forretningsplaner og strategier, designe logo og andet grafisk, læse SKAT's regler, oprette CVR og finde et virtuelt kontor, indhente leverandører, købe rettigheder til domænet og lignende navne, undersøgt faldgrupper og oprettet virksomheden på de sociale medier. Jeg ér faktisk, hvor jeg gerne vil være og er mere end rustet/klar til at prøve lykken, som iværksætter. Forleden kom dødsstødet, da en god kammerat spurgte; Jan, hvor skal du egentlig have din webshop? Øh .. Jeg har undersøgt lidt omkring netop webshop-løsninger og en freelancer tager omkring 5000,- for en webshop-løsning, hvor større firmaer udbyder deres webshop-løsninger i prisklassen 15.000 og op til 150.000. Men idet min virksomhed blot er et fritidsprojekt og kapitalen ikke tillader så massive udgifter til webshoppen, så jeg skal undersøge alternativer og muligheder. Min kammerat fortsatte i hans "computer-nørde-einstein-ved-du-ikke-det" tempo og det eneste jeg hørte var; Bla bla bla... Magento! Bla bla... Han rundede hans glimrende "Martin-Luther-tale" af med ordene; Jan, du er idiot og har ikke forstand på computer, så du SKAL have Shopify!! Nu er mit spørgsmål så; Har nogle erfaringer med Shopify? Hvordan fungerer det? Er der problematikker ifbm. denne webshop-løsning? Findes der bedre alternativer? Hvor har i Jeres domæne/webshop henne? Jeg har så mange spørgsmål og generelt meget forvirret omkring dette emne, så jeg håber af hele mit hjerte at dette indlæg kan indlede til en større debat, hvor forskellige alternativer og løsninger til webshops, kan diskuteres. Jeg håber derfor på nogle gode og brugbarer svar :) Ha' en rigtig god weekend alle sammen, også til dem som ikke gider bruge deres tid, på min idioti. Mange hilsner fra Jan |
Du må gerne bruge "søge" feltet her på Amino, så får du 162 svar, samt du bliver meget klogere.
Se også tråden fra i går: http://www.amino.dk/forums/t/246380.aspx