Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal dit liv blomstre i 2015?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 18. Jan 10
Indlæg ialt: 87
Fra  Mandeterapeut.dk Skrevet kl. 00:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Skal dit liv blomstre i 2015?

Hør hvor lang tid det tog Jonas at beslutte sig for at få sit liv til at blomstre:


I dag havde jeg en session med Jonas på 35 år.

Det første han fortalte var, at han stødte på min bog Fra mand til menneske og læst den for fire år siden, da han havde problemer i sit daværende forhold.
 
Nu fire år senere er han i et andet parforhold, gift og har en lille datter på tre år og en søn på vej.
 
Desværre er livet ikke blevet nemmere for Jonas, da han ikke har gjort noget ved de ting, han tydeligt mærkede ikke virkede for ham allerede dengang.
 
Det blir sjældent nemmere, når du skaber familie og hverdagen ikke længere handler om dig og dine behov, men om at få alle elementer til at passe sammen.

At kommunikere, afstemme beslutninger og behov med sin partner. Og at være nærværende, grænsesættende og rummelig på en og samme tid i forholdet til børn og partner. 
 
Jonas beskriver det meget klart sådan:
- Henover julen er det kulmineret i nogle heftige skænderier, som stort set har det forløb, at min kone bliver vred over noget jeg har sagt eller gjort.

Jeg forsøger at forklare mine handlinger. Hun opfatter det som bortforklaringer og lukker af, da hun føler sig svigtet. Det er meget ubehageligt med den kolde luft.
 
Hvis jeg undskylder, bløder hun op, og jeg mister respekten for mig selv, fordi jeg synes, at hun er urimelig. Vælger jeg omvendt at stå fast, kan det ende med gråd, skrig og skrål.

Derfor sker det oftest, at jeg undskylder for noget, jeg ved ikke er forkert, hvilket gør mig utrolig vred på både hende og mig selv.
 
Og da jeg ikke lukker vreden ud af hensyn til husfreden, ender jeg med at trække mig ind i mig selv, hvilket forværrer situationen.....
 
.... og nu er det på et niveau, hvor jeg har brug for at få luft, for ellers knækker jeg, eller også eksploderer jeg.
 
***
Ønsker du forandringer i 2015?

Jonas gør!
 
Han bestilte tid hos mig, da han vil mærke og stå ved sine følelser i 2015.
Det er hans beslutning at handle, når han mærker, at noget ikke er rart. Han vil styrke troen på sig selv og sine følelser.
 
Det personlige arbejde er i gang og vil få ham til at stå bedre ved den, han er. Og sige de ting, der irriterer ham til sin kone.

Slut med at æde vreden og trække sig ind i sig selv, fordi han lader sig stoppe af sine fantasier om, hvor galt det går, hvis han siger fra.
 
Jonas er en ud af mange, der går i årevis og tror, at de selv kan klare de temmelig hårde bump på vejen, der opstår i mange parforhold.
 
Særligt mænd er opdraget til at klare tingene selv og komme igennem svære perioder på egen hånd. De tror, at når de beder om hjælp, vil de blive opfattet som svage og dermed ikke maskuline.
 
Utrolig ødelæggende for et parforhold, da manden på den måde ikke er sig selv og ikke deltager følelses-mæssigt på lige fod med kvinden. En ubalance der skaber nærmest umulige vilkår for kærligheden og nærværet.
 
7 tips til nærvær og kærlighed i dit liv:
  • Tag dig selv og dine reaktioner alvorligt
  • Tilgiv dig selv og andre - giv slip
  • Fokuser på det gode og kig fremad
  • Søg ro, mediter og træk vejret dybt ned i maven
  • Mærk dig selv og din krop
  • Tal med din partner om dine følelser og tanker, når der er ro på
  • Vis dine følelser også din vrede 
PS: 
Vil du skabe din forandring i et netværk sammen med andre mænd, er dette måske lige det rette for dig.
 
NETVÆRK FOR MÆND - NU MED TEMA:
SKILSMISSE - FØR, UNDER OG EFTER
 
Der er stadig to pladser tilbage, så du skal skynde dig…..
Vi mødes første gang d. 21. januar.

Vi skal bl.a. arbejde med:
  • Hvordan du kommer videre efter en skilsmisse?
  • Hvad du kan gøre for at acceptere og sige farvel.
  • Hvad du kan gøre for IKKE at blive skilt, når forholdet halter.
  • Alt det, du selv kommer på banen med og har lyst til at dele med de andre.
Jeg har mange års erfaring med at facilitere netværksgrupper for mænd og sætter nye tanker og oplevelser i spil til det månedlige møde. 10 møder á 3 timer hver måned i 2015 undtagen juli og december. Din pris: kr. 6.000.

Du kan læse mere her: 
http://www.mandeterapeut.dk/mande-netvaerk/
 
***

Beslut dig for et forløb:
Du kan også vælge at stykke din egen udviklingspakke sammen i et individuelt forløb. Sparring, rådgivning og træning i at mærke, hvor dine grænser går og hvad du vil være med til i dit liv, så det kommer til at blomstre her i 2015.
Kig priser og pakker her: www.mandeterapeut.dk/priser/
 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og følg med - næste gang er på tirsdag:

www.mandeterapeut.dk

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)