Hej Amino! Jeg leder efter én eller flere der har erfaring med produktion af glas i udlandet. I øjeblikket er jeg ved at tage de første spæde skridt i retningen af at starte egen virksomhed. Tanken er at jeg selv designer, pakker og sælger (B2B + B2C), mens produktionen outsources. Mit første produkt er et whiskyglas, som jeg indtil videre har fået fremstillet hos en lokal glaspuster. Jeg vil dog gerne finde en anden leverandør der er lidt mere konkurrencevenlig på pris og kvalitet. Gennem Alibaba har jeg fundet nogle glasværksteder i Tjekkiet, hvor de jo er kendt for at fremstille glas af høj kvalitet. Det er første gang at jeg tager kontakt til udenlandske leverandører, så hvad skal jeg være opmærksom på? Griber jeg det rigtigt an? Er der en løsning jeg har overset? Det skal måske siges at jeg ville foretrække at glassene mundblæses, men det er ikke et endeligt krav. Hvis der er nogle Aminoer der har erfaringer med produktion af glas, eller andre tips jeg måske kan bruge, vil jeg meget gerne høre det. Alt er velkomment! |
Det er desværre ikke svar på det du spørger om, men jeg har en hjemmeside, hvor jeg skriver om whisky. Hvis du kan se en idé i at der også lå en beskrive at whiskyglas, fremstilling af whiskyglas eller andet, så sig til.
Jeg opretter gerne en side om det og linker evt. til din hjemmeside, hvis det har interesse.
Mvh
Mads