Hej Amino. Vi er 3 ægte kammerater, alle i starten af 30'erne, som vil starte en IT virksomhed sammen. Man kan roligt sige at det er verden ingen af os har begået os i før, og det er grunden til, at vi nu opretter et indlæg her på Amino, da det ladder til at der er folk med solid erfaring herinde. Vi har et indekseringsprogram, som er bygget på vores egen unikke 'engine'. Meget kort fortalt er det et program, som hjælper virksomheder med at holde styr på alt i virksomheden, nemt og overskueligt, uanset størrelse. Rent faktisk, jo større jo bedre! En af hovedfunktionerne er netop at hjælpe større virksomheder med at holde styr på hele koncernen, og ikke 'bare' en enkelt fabrik/ -kontor/ -etc. Vi vil dog udvikle flere forskellige udgaver af programmet, så det kommer til at passe til forskellige virksomhedstyper/-størrelser. Til de helt store virksomheder, er det planen at vi vil sælge 'skræddersyede' udgaver af programmet, da vi vil mene at vi kan efterkomme ethvert krav til yderligere funktioner, som en hvilken som helst virksomhed kunne ønske. Igen til de helt store, er det meningen at vi vil sælge som abonnement med serviceaftale om driveropdateringer og direkte it-hjælp. En del af programmet har igennem de sidste 3 år været i brug i et stort verdensomspændende firma, som vi dog ikke kan oplyse navnet på. Firmaet har ingen rettigheder over programmet, det er vores 100%. Firmaet er kun blevet brugt til troubleshooting. Programmet har været 5 år under udvikling, men på nuværende tidspunkt, er det stort set kun brugeroverfladen der mangler færdiggørelse. Den engine, som programmet er bygget over, er skrevet i en unik kode, der blev udviklet umiddelbart inden selve programmet. Programmet kan søge i store indekserede databaser lynhurtigt, og kan arbejde sikkert sammen med alm. PC'er, smartphones og tablets. Vi er igang med at udfærdige en liste over alle programmets funktioner. Det var lidt om hvad vi har med at gøre. Hvor er vi så nu? Ja vi er lidt i vildrede over hvor vi skal sætte fødderne henne! Vi har for så vidt ikke engang et CVR. nummer til virksomheden endnu, så vi er ikke ret langt i processen. Det er dog mere de lidt større spørgsmål som er presserende. Hvordan tager vi patent på koden uden at risikere at den bliver stjålet? Skal vi have fat i en software jurist inden vi foretager os noget for at undgå patent-trolde? Hvordan sælger vi vores produkt? Vi er ikke sælgere, så skal vi selv ud og sælge produktet, eller få nogen til at gøre det for os? Hvem skal vi sælge til? Skyder man med spredehagl, eller opsøger man specifikke virksomheder? Prissætning? Igen, er det noget vi skal få nogen til at klare for os, eller skal vi selv prissætte efter markedet? Hvor skal vi oprette firmaet? 2 af os har dansk statsborgerskab, den sidste har både dansk og amerikansk. Så DK eller USA? Skal vi starte stort eller småt? Økonomi? Der er ingen af os der rent økonomisk har råd til at sparke gang i forretningen, så skal vi finde en investor til at hjælpe os igang, eller er det for risikabelt? Er det banken man går til? Så ja, Amino, som i ser er vi ikke helt i vildrede, men det er nu, at vi skal til at tage nogle afgørende skridt, så hvis der er nogen der har et råd til os baseret på de informationer vi her har givet, så er vi meget interesserede i at høre det! Ligeledes, er der nogle spørgsmål til os, er vi klar til at svare på dem. På forhånd tak. Med venlig hilsen Steffen Bryde |
Patent kan man mig bekendt ikke tage på software - men check om der er om/udveje
CVR lyder som om det kommer at være behov - se her OVERVEJ PERSONLIG VIRKSOMHED ELLER SELSKAB og NU NU NU sæt jer ned, gerne med en jurist og lav en fuld ejeraftale mellem jer - i kan meget nemt fortryde hvis I ikke har en sådan - se EJERAFTALE LINK Den behøver ikke NU at være tilknyttet til et firma, bare i mellem jer har jeres aftaler klart - hvem gør hvad, hvem må hvad - og hvad hvis en af jer vil ud af projektet osv
Hvis i bor i DK og vil drive det fra DK ville jeg oprette i DK i første omgang i alle fald - men tal med jurister og evt USA kyndige
Investor? Ja en sådan vil jo måske ha del i kagen må i forvente, og ellers være lidt dyr rentemæssigt, så hvis I KAN få banken med ind over, så er det godt. Hold omk. så langt nede i kan så lånebehovet begrænses det det nu en gang kan. Se lidt her om hvad INVESTOR FORVENTER I LINK ikke en facitliste men dog et ind/overblik
god vind med det lyder spændende vh John Hannover