Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ophavsret

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 22. Aug 13
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg er igang med at undersøge om jeg må re-producere en lampe fra 1950erne. Har undersøgt design og patent beskyttelse og der er den ikke registreret. Nu kommer vi så til ophavsretten... Lampens designer er død for nogle år siden og lampen har ikke været i produktion siden 1950erne-60erne. Vi ville selvfølgelig gerne sikre os at vi ikke begynder at producere noget der har en "ejermand"/efterkommere. Er en dyr advokat undersøgelse den eneste måde vi kan finde ud af om der er ophavsret på produktet?

Lampen vi tænker at sætte i produktion vil ikke være en tro kopi mod originalen, men har en klar inspiration fra den. 

Gode ideer modtages med kyshånd

MVH Metnoe

Tilmeldt 24. Jun 07
Indlæg ialt: 14994
Fra  Cosmos Co Customfit.eu Skrevet kl. 02:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Lampens design er med sikkerhed beskyttet på en eller anden måde, og så hedder loven, at du først må kopierer den 70 år efter designerens død, dvs om længe...

I kunne prøve at kontakte dem, som lavede lampen oprindeligt, hvis firmaet stadig eksisterer. Ellers er en advokat nok den eneste vej...

Billige designer Solbriller hos Customfit.eu

Tom Ford Solbriller -- Lacoste -- Carrera - Oakley - Chloe mm. Alt er på lager! Leveringstid 1-3 dage til DK.

Naturprodukter fra Cosmos Co. Argan olie - Kaktus olie - Grønt ler mm.

Link til Amino ekspertbloggen, hvor jeg skriver om lidt af hvert...

Fra Bedsted
Tilmeldt 20. Jan 10
Indlæg ialt: 207
Fra  TP CON Skrevet kl. 18:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal i hvert fald vide, i givet hvem der kan tænkes at have rettighederne og om det er en kendt designer, der stod for den oprindeligt. (F.eks PH).
For hvis det er en virksomhed og denne virksomhed ejer ALLE rettigheder til en afdød kendt designers produkter og design, så kan du være helt sikker på at de kommer efter dig med den helt store skovl! Berettiget eller uberettiget, hvis modparten er tilstrækkeligt stor og kan slæbe dig gennem retssystemet fra Herodes til Pilatus, så bliver det en kamp!.
Der er jo den mulighed at finde ud af hvem der har evt. rettigheder til den originale lampe. Og for tilfældet nogen har, men ikke lige er interesseret i at producere og sælge, så få en licens på det. Det giver dig en eneret og du kan producere præcist som den gamle lampe, med samme navn og det hele. Det kunne jo osse tænkes at have en markedsførings værdi.

 

Fra Århus
Tilmeldt 23. Jun 14
Indlæg ialt: 168
Fra  Paragraf Advokaterne Skrevet kl. 08:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal holde ophavsretsloven og patentloven adskilt fra hinanden, da beskyttelsen er meget forskellig (se nederst)

Jeg er ikke ekspert på området, men mener ikke at designet af en lampe er omfattet af ophavsretsloven. Et patent er beskyttet i max. 20 år fra ansøgningen indleveres. 

Du er nødt til at bruge lidt penge på en advokat eller patentagent, som har helt styr på reglerne, for at sikre at du ikke overtræder andres rettigheder.

Ophavsretsloven § 1

Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.

Patentlovens § 1

Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.

Stk. 2. Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør

1) opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder,

2) kunstneriske frembringelser,

3) planer, regler eller metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed eller programmer for datamaskiner,

4) fremlæggelse af information.


Advokatfirmaet Paragrafadvokaterne

Advokatbistand - Selskabsret - Ophavsret - Lejeret - Erstatningssager - Inkasso

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)