Sam, du gør det forkert at du inddrager moms i din udregning af hvad du tjener på at sælge varen.
Moms er blot et beløb til SKAT som sælgeren af en vare opkræver fra køber på vegne af SKAT.
Der er faktisk to separate pengestrømme i dit firma. Dine penge og momspengene som tilhører SKAT.
SKAT har bare sat dig til at inddrive 25% skat på alt hvad folk køber, da det er det nemmeste for dem at du gør det. :-)
Når du kigger på hvad du skal sælge en vare for skal du ALTID regne alle priser uden moms.
Eks:
Du køber en vare for 100,- kr. EX MOMS.
Du sælger varen for 200,- kr. EX MOMS.
Du har tjent 100,- kr!
Hvad moms angår skal din leverandør opkræve moms fra dig, hvis han ligger i Danmark.
Du skal altså betale 100,- kr. + moms 25,- for varen. Men de 25,- får du tilbage igen fra SKAT, for det er egentlig kun privatpersoner der skal betale moms.
Ligeledes når du sælger varen for 200,- skal du opkræve 50,- kr. moms fra din kunde. Dette beløb skal du give videre til SKAT, det er ikke dine penge!
Så uanset om du har betalt moms ved indkøb af varen eller ej skal du opkræve moms når du sælger.
Når du nu ser på udregningen vil det stå klart at din fortjeneste er den samme uanset om du har købt dine varer i udlandet eller i Danmark, forudsat at prisen UDEN MOMS er den samme.
Købt i udlandet for 100,- UDEN MOMS
Solgt i Danmark for 200,- PLUS MOMS 50,-
Du har selv tjent 100,- og afregner 50,- til SKAT
-
Købt i Danmark for 100,- PLUS MOMS 25,-
Solgt i Danmark for 200,- PLUS MOMS 50,-
Du har selv tjent 100,- og afregner 25,- til SKAT
-
Købt i Danmark for 100,- PLUS MOMS 25,-
Solgt til udlandet for 200,- UDEN MOMS
Du har selv tjent 100,- og får 25,- fra SKAT
.
Du har hele tiden to kolonner i denne opstilling.
Varepris og moms
Dit momsregnskab har intet med din fortjeneste at gøre.
Med venlig hilsen
Jens Larsson