Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En måske tosset tanke, eller? Vedrørende butiksdød i landområder

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 21:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Jeg får jo altid en række tossede ideer og undersøger jævnligt diverse brancher, bor selv på landet i Østsjælland, og tænker nogle gange over hvilke butikker der ligger hvor, og hvilke der måske er potentiale for osv. En ting jeg har bemærket gennem de sidste 20-30 år, er antallet af legetøjsbutikker. De er jo faldet i mange byer og langsomt forsvundet. Da jeg var barn var der i hvert fald i Haslev, Præstø, Faxe og St. Heddinge. Ingen af disse byer har nu en egentlig legetøjsbutik. Boghandleren eller nogle supermarkeder har måske lidt større udvalg end ellers, men der er ikke en rigtig legetøjsbutik. Og ja, jeg ved godt nethandel osv er der. Men der er jo også tit at den gamle bedstemor vil købe en gave til barnebarnet, og de er vel ikke altid den oplagte netshopper, med mindre de får hjælp. Og det at børnene kan se legetøjet mere end bare billeder må vi jo heller ikke glemme. Det gjorde man da selv som barn. Men børn er selvfølgelig anderledes i dag.

Så kom jeg til at tænke på at der jo er fiskebiler og ostebiler der kommer og holder foran et supermarked. De helt små steder er der også en rullende købmand, eller har i hvert fald været ifølge en artikel jeg har googlet mig til. Men hvad med en rullende legetøjsbutik? Man kunne sige at den kom i nogle byer hver uge og andre hver 2. uge på en fast ugedag (alt afhængig af byens størrelse). Det helt optimale kunne jo være at kalde den: BR-Bussen... (synes selv navnet klinger godt) Men det vil selvfølgelig kræve det er BR der står bag den. Men alternativt kunne man jo selv finde på et navn. Men braningmæssigt kunne det lyde godt med BR kommer til byen. Jeg synes bare det er utroligt at der ikke er en legetøjsbutik i en by som Haslev med 11.000 indbyggere eksempelvis.

Ligeledes Maribo og Sakskøbing med 5-6000 indbyggere, uden at være stedkendt, skal jeg ikke kunne sige om der er en lille lokal, men der er ingen kæder der har butikker der af dem jeg kender. Stege er også en mulighed for hele møn, udover de tidligere nævnte handelsbyer, Præstø, Faxe, St. Heddinge, og der er sikkert også nogle byer på Vestsjælland og resten af landet. Jeg aner ikke hvordan man skal bygge det op, det skal jo være tæt på en hel lastbil, ligesom de store Coca Cola lastbiler der kører rundt til jul, med indretning hvor man går ind i den ende, og ud i den anden, og kommer ned igennem det hele. Ja, selv synes jeg det lyder som en interessant iværksætteride. Men hvad siger i øvrige? Det er kun nogle hurtige løse tanker jeg har gået med i dag, og har ikke begyndt at regne på det. Man kunne jo så også tage imod bestillinger på specielle ting man måske ikke lige har med, og tage med næste gang.

Nå, mange løse tanker, som kunne være sjovt at høre andres mening om?

MVH
Hans

Tilmeldt 5. Sep 12
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 00:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Smiler..

En fremtidsforsker sagde engang til mig, for at kunne se ind i fremtiden, skulle man kigge på fortiden.

"Se 10 år tilbage, se den udvikling, og gang den med 10, så har du den fremtidige udvikling."

Børnetallet er dalende, flere kommuner nedlægger børnehaver, de fleste kommuner udleverer Ipads til vores børn, og legetøjet i fremtiden...

Skylanders m.m "IRL legettøj" der bliver kombineret til den elektroniske verden.

De store har kvalt de små, "Fætteren og ToyRsUs er de samme" ligesom "Føtex og BILKA"

De sidste overlevende legetøjsbutikker, har det vel som IS kiosken, på en velbesøgt strand, om sommeren i denne tid, og ellers er de næsten lukket, indtil det igen bliver jul..

Den økonomiske krise, har givet endnu et "booom" til discount butikkerne, som med "bakeoff" dræber bageren.

Kunne bliver ved......

Så ideen eller tanken med en rullende legetøjsbutik ala fiskebil.... Ville kun overleve hvis det var håndlavet trædukker, hvor 80% af overskuddet gik til  kræftens bekæmpelse.

Bare lidt volapyk fra min side..

Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Ja, min sædvanlige nysgerrighed har medført jeg er gået videre med en masse udregninger og mere praktiske ting, så her følger en endnu længere udredning af mine tanker. Måske for mange detaljer, men jeg er god til at tænke detaljer (og sikkert glemme andre ting).


Jeg er helt med på at byerne i udkantsdanmark er faldende i indbyggertal (i nogle byer der er også byer der er stabile eller voksende, men hvor flere småbyer omkring dem dør endnu mere ud til gengæld). Og jeg er med på der lukkes børnehaver skoler osv. Og det giver jo så også god mening at en butik ikke kan leve fast i nogle af de byer (selvom jeg også undres over nogle af byerne ikke kan). Men det er jo netop derfor jeg foreslår at butikken kun er der 1 dag om ugen og i nogle måske kun 1 dag hver 2. uge. Og jeg forestiller mig ikke at vi snakker en trailer som fiskebiler eller lille varevogn. Den skal have et rimeligt fyldigt sortiment og derfor fylde en lastbil/trækker. Helt optimalt kunne det være nogle af de lastbiler der kan skydes ud til siden (man har set billeder fra store tv-produktioner eksempelvis), men de koster jo nok en herregård, men så kunne man køre ud til siden og på den måde blev der åbnet for en gang ned gennem lastbilen. Men en normal lastbil har vel også plads, der kan være 3 paller i bredden, så kan der jo nok også være hylder i begge sider i en pallebredde, og en gang i midten.

Når det er sagt vil jeg godt gå tilbage til byerne. har for sjov (regner ikke med at have evner til dette) kigget lidt på byer og besøg, og forestiller mig følgende byer kunne besøges (nogle ugentligt, andre kun hver 2. uge) mandag til lørdag fra 10-18 (lørdag lidt før), og ved specielle events måske også holde et sted søndag. Nå jeg bliver hurtig for detaljeret. Men følgene byer (og alle disse byer har umiddelbart ikke en decideret legetøjsbutik, hvert fald ikke en af de store kæder, og en umiddelbart hurtig Google søgning giver ikke noget):

Korsør (14.369 indbyggere)
Haslev (11.376 indbyggere)
Sorø (7.845 indbyggere)
Skælskør (6.550 indbyggere)
Maribo (5.923 indbyggere)
Sakskøbing (4.539 indbyggere)
Faxe (3.886 indbyggere)
Stege (3.830 indbyggere)
Præstø (3.808 indbyggere)

Totalt ca. 62.000 indbyggere. Denne total er stadig uden opland omkring byerne. Hele Møn, mange turister om sommeren, omkring Faxe er der flere byer med et par tusinde indbyggere hver hvor Faxe er handelscentrum osv osv. Men altså ca. 62.000 indbyggere, det er lige en anelse større end Randers (61.000). Og svarer dermed til Danmarks 6. største by. Jeg ved godt man ikke er der så tit i hver by, men det kan jo også være med til at gøre det til en happening. Og bemærk jeg tænker ikke på de helt små byer omkring 1500-2000 indbyggere.

Jeg mener jo at det faktisk er et pænt stor kunde grundlag, hvis man kan få lov at holde nogle centrale steder. Og hvor meget salg skal der til? Jeg tænker 3 fuldtidsansatte, lastbil, og et lille lager et sted hvor man modtager varer, markedsføring osv. så tænker jeg 2 millioner i udgift om året, sådan ca. Meget afhænger jo af hvad lastbilen koster at lease/købe osv.

Hvor stort salg skal der til? Jeg kender ikke den præcise gennemsnitsavance hos en legetøjsbutik men efter diverse tråde og egne erfaringer osv. vil jeg mene den er på 40% og så har man også mulighed for nogle gode slagtilbud der sagtens matcher andre steder. Den er formentlig også højere, men lad os antage 40%. Så vil jeg spare jer for udregningen i detaljer, men det giver en omsætning på ca. 2600 kr. i timen... Hvad er et gennemsnitskøb så, ja jeg prøvede at tage Bilkas julekatalog med legetøj. Der er ca. 350 varer, og tilsammen er deres gennemsnits pris 287 kr. Her skal det så tages højde for at det meste er tilbud, og ikke normalpriser. Men lad os bare sige 250 kr. der er jo sikkert også småting som ikke finder vej i det katalog. Det giver ca. 10 kunder i timen, altså en kunde hver 6. minut når man holder. Er det urealistisk som den eneste legetøjsbutik i en "by" på over 60.000 indbyggere uden andre deciderede legetøjsbutikker? Ja jeg ved godt man ikke helt kan stille det sådan op. Men jeg synes altså ikke det lyder komplet umuligt.

Men nej, jeg har ikke evnerne. Selvom tanken lyder sjov.


Fra Solrød Strand
Tilmeldt 2. Nov 13
Indlæg ialt: 127
Skrevet kl. 20:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans, 

Det lyder som rimelig god fakta, og jeg tror sagtens det kunne blive en succes, hvis man samtidig ved at åbne en butik, også åbnede en internethandel. :) 

Det er god fakta, for den ihærdige iværksætter

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)