Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fortrydelsesret hvad er det nu lige det handler om??

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 12. Feb 13
Indlæg ialt: 316
Fra  Genius WebDesign Skrevet kl. 19:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonas,

Lige i dette tilfælde bør du sådan set bare kopiere hvad de andre gør, altså de etablerede danske webshops som sælger til private.

Gå ind i deres salgsbetingelser og kopiér afsnittet der vedrører Fortrydelsesret.

Fortrydelsesretten er ligesom reklamationsretten ufravigelig, når det er tale om Forbrugerkøb.
Derfor gælder præcis samme krav hvad angår ansvar og oplysningspligt for alle danske webshop-ejere. 

Returforsendelser skal kunden selv dække i tilfælde af fortrydelse.

Hvis der er tale om en reklamation, altså ved fejl eller mangler, skal du som forhandler godtgøre returfragten, typisk ved at fremsende et returfragtbrev til kunden med posten.

Du kan dog i dine salgsbetingelser skrive et afsnit med særlige forbehold for erhvervskunder, altså kunder som handler i din shop og angiver en firma-adresse som faktureringsadresse.

Disse særlige forbehold for erhvervskunder kan du frit formulere som du ønsker.
Du kan f.eks. skrive at der for firmakunder ikke gælder fortrydelsesret og at reklamationsretten er begrænset til 6 måneder.

Du må under ingen omstændigheder angive forbehold i betingelserne overfor private kunder, som konflikter med Fortrydelsesretten eller Reklamationsretten, da disse som forklaret er ufravigelige ved Forbrugerkøb.

Side 2 ud af 2 (11 indlæg)