Jeg har brug for nogle gode input til produktion af et større plastemne - en kasse på ca. 70h x 120l x 80b (der er også nogle løsdele, men lad os starte med hoveddelen). Den skal være vejrbestandig og kunne tåle frost og en hård behandling, da den skal bruges til heste. Jeg kan vælge enten at få den lavet i 4 dele, for at lette transport, eller få en i ét stykke, hvilket sikkert giver en bedre produktionspris og måske også holdbarhed? Jeg forestiller mig at få fremstillet 50-100 stk. i første kørsel.
Kom glad med forslag til producenter og produktionsmetoder.
Hvilket materiale skal den laves i? Lyder ikke som om du ved dette endnu?
Mit bedste bud er at kontakte Induflex.dk. Om ikke andet kan det være i sammen bliver lidt klogere på materialer, og så bliver det nok lettere at finde en producent.
Når det er så små serier kan det ikke betale sig at få den støbt i plast. Støbeforme koster uhyrlige summer at få lavet. Og ønsker du at lave den i 4 dele skal der i bedste fald laves to støbeforme.
Er der mulighed for at lave den i Alu eller rustfast og så eventuelt plastic coate den ?
Du er velkommen til at kontakte mig, jeg kan godt hjælpe med både design og produktion i metal. ruben@daltek.dk
Tilsvarende produkter er lavet af polyethylen, så det er mit udgangspunkt. Der er som sagt store krav til holdbarhed i alt slags vejr - og den skal kunne tåle at blive "spillet bold med" af en hest. Jeg er ikke umiddelbart villig til at gå meget kompromis med materiale. Der findes danske produkter i metal og hjemmelavede i træ. Mit produkt skal være plast - det er en stor del af formsproget (designet og produktionsfilerne er lavet). Enkeltkomponenter kan evt. være af andre materialer.
Alle fortæller, hvor dyrt det er, men jeg har aldrig fået nogle konkrete priser på bordet. Jeg forventer ikke at skulle tjene det store - markedsprisen på tilsvarende produkter er kr. 3000-5000. Jeg har forespørgsel hos rotationsplastproducenter, men ville gerne høre andre bud.
Nåja styktal - håber at kunne afsætte 50-100 første år og så 150 de følgende. Mit marked er det meste af Nordeuropa (hestemesser er ret udbredt). Det er et marked i vækst.
Jeg kan fortælle dig at den sidste pris jeg fik på at få støbt i plast omhandlede en cykelholder i brudsikker og metalforstærket plast (sådan en til at spænde bag på bilen). Materialet er i denne sammenhæng ligegyldigt da støbeformen er den samme. Prisen var dengang 650.000.- kr pr støbeform (jeg skulle bruge 2).
Jeg kan anbefale dig at overveje en anden produktionsmetode end støbning, eventuelt få ekstruderet en profil som så danner bund og to sider, herefter skæres til på længde. Du kunne også få ekstruderet de sidste to sider (de er i så fald ens) og der ville være tale om at få lavet værktøj til ekstrudering som er noget billigere. Dette koster kun omkring 200.000 pr matrice. Ulempen er så at disse skal skrues eller svejses sammen.
Problemet er at du har valgt et materiale i thermoplast familien og her er støbeforme temmelig dyre da de gnistes ud af en blok alu eller lign.
Har du overvejet at få støbt i Alu ? Formgivningen vil i så fald være den samme og holdbarheden lige så god. Igen den kan coates med plast efterfølgende.