Når der er tale om medarbejdere med lang anciennitet, skal man jo være forudseende, da der er tale om lange opsigelsesvarsler. I det aktuelle tilfælde vil det være en klog disposition at give alle medarbejdere en fyreseddel pr. 1. januar, da (jeg formoder at) alle har et varsel på 6 måneder. Ancienniteten er fra 6 år og op til 30 år. Opsigelserne er "præventive", forstået på den måde, at hvis det fortsætter med at gå ned ad bakke, så skal opsigelserne effektueres. Hvis situationen bedres og der bliver økonomisk mulighed for det, skal opsigelserne (nogle eller flere) trækkes tilbage inden de seks måneder udløber. Hvordan udformer man sådan en opsigelsesskrivelse? Det vides ikke hvor mange og hvem af de pågældende der er medlem af HK (der er tale om butiks- og kontoransatte), men praksis i fagforeningerne er jo, at hvis et ikke-medlem henvender sig om en sag, så tager de den gerne under forudsætning af at vedkommende melder sig ind og betaler 3 måneders kontingent forud. Det må derfor forudses, at sagen skal løses efter HK-overenskomsten. |
Forudseenhed er godt - men -
I Funktionærloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=123029 står opsigelsesvarslerne i §2 stk 1 – og fratrædelsesgodtgørelserne §2 stk 2.
I samme lov §1 står, hvem der er omfattet af loven.
Hvis du har anvendt HKs ansættelseskontrakter – og dermed tilkendegivet, at du følger pgl. HK overenskomst, så skal sagen naturligvis løses efter denne – dog kan ingen overenskomst eller anden aftale stille medarbejderen dårligere end vedkommende er stillet efter Funktionærloven.