Er jeg mon på den rette hylde?

Jeg ved ikke om dette er det rigtige sted at vende spørgsmålet, men sådan en lørdag aften virker det som en uskyldige tidsfordrev at poste her.

Jeg er 31 år gift med to børn, hus, to biler uden at vi ”sidder for hårdt i det”. Jeg dimitterede som diplomingeniør for snart syv siden, og har siden haft beskæftigelse i to store internationale fremstillingsvirksomheder, 5 år det første sted, inden jeg skiftede til min nuværende arbejdsplads.

Jeg tjener i mine øjne en god løn, og jeg er også i stand til at sige fra, så jeg ikke slæber afsted med at for mange interessetimer. Jeg har det som sådan meget godt.

Min udfordring er dog at jeg er ved at køre træt i optimeringsprojekter, bureaukratiske alfahanner/hunner, Lean møder og generelt management speak uden større virkelighedssans.

Hvad så – er det ikke min opgave at melde fra over for overstående? Jo, måske. Jeg tager kampe fra tid til anden, men skulle bruge alle mine kræfter melde konstruktivt tilbage på det hele, havde jeg dårligt nok til at passe de projekter jeg sidder med.

Hvad skal jeg så gøre? Med mindre der sker noget helt vildt, så kunne jeg vel bare passe mit og ellers ride med på bølgen, skift stationcar’en ud hver tredje år til en dyrere model, slæbe familien afsted på dyrere ferier et par gange om året og sige det var det.

Men materielle goder har jeg sjældent gået meget op i, så det store trøst finder jeg ikke nødvendigvis ved at ride med på bølgen år efter år.

Inden jeg lige lister ”mulighederne” op giver jeg lidt bonus info:

1. Jeg er ikke den ”fødte ingeniør”, og startede egentlig med humaniora på universitet (sprogligt). Jeg stoppede efter to semester, pga. manglende interesse i enkelte/flere fag, umotiverede medstuderende, og ringe(?) beskæftigelsesmuligheder indenfor netop det område.

2. Jeg er lidt af en ”tænker”, og vil meget tæt på at skifteover til civilingeniøruddannelsen, med henblik på en mulig P.hd

Mulighed 1.     Give det et år eller to i nuværende virksomhed, forsøge at præge udviklingen, få det bedst ud af det.

Mulighed 2.     Overvej et skift af arbejdsplads, men forbehold for at de samme forhold også gælder dér.

Mulighed 3.     Træk stikket ud på at et (planlagt) tidspunkt, tage kandidatuddannelse snarest med henblik på en mulig P.hd. Men selv om et akademisk miljø måske kan være meget inspirerende, så er der ikke tvivl om at med mine uddannelse i betragtning, så vil P.hd’en i et eller andet omfang komme til at omhandle det optimering og management speak jeg i forvejen er ved at køre træt i.

Mulighed 4.     Overveje en anden kandidatuddannelse som kan rumme egne faglige interesser bedre (her tænker jeg specifik på en cand.it uddannelse). Nu skal man passe på at græsset ikke er bare er grønnere på den anden side, og for mig er det heller ikke nogen god idé nu at tage en uddannelse hvor jeg f.eks. skal til hovedstadsområdet for at finde et job bagefter.

Mulighed 5.     Go blue collar! Ja, der må være en grund til at der stort set aldrig sker skift i denne retning. Der var en artikel i Politikken engang om akademiker der gik voksenlære som møbelsnedker. Men reality check – er det muligt, giver det mening, kan jeg det?

Kald det bare midtvejskrise, men jeg vil egentlig bare høre om der var andre der tidligere har haft samme tanker?

Minimér din økonomiske risiko. Sælg skrammel du ikke behøver.

Derefter kan du gå efter, det du brænder for. Det er vigtigt tror jeg.

VH. GrN.dk

Serie:"Hvis du vil have respons af kvalitet, bør du nok koge din lange tekst ned". Nu er vi altså nogen, som kan mere end at læse tresætningers statusopdateringer, se 12 sekunders videoklip og svare med en like og småkzak...

Begbie:

Jeg synes, du skal fornemme i maven, hvad du brænder for. Hvis det ikke kun er fordi, du har penge nok, at penge ikke rigtig betyder noget, er der jo masser af muligheder.

Mange i netop dette forum, herunder undertegnede, vil nok anbefale dig at blive selvstændig og udbyde de tjenester, du har lyst til at beskæftige dig med. Og/eller tage en uddannelse indenfor det, du har lyst til.

Det er trods alt lysten, der driver værket. Held og lykke med at komme over midtvejen.

Jeg gav mig selv et halvt år til at mærke efter, om jeg bare havde "blues", eller om jeg skulle bryde op og lave noget helt andet.

Valgte i første omgang en ny arbejdsplads som ansat og det var ikke mig, men gav mig værdifuld viden og indsigt. Og ikke mindt penge, så vi havde en buffer, da vi sprang ud som selvstændige.

Jeg tror ikke på at skift til en lignende virksomhed kan gøre en masse for dig. Gør noget, du brænder for. Enten i dit job eller i din fritid.

Ellers går årene bare....

Jørgen Kirkegaard (DataKons ApS - 5054 3971):

Serie:"Hvis du vil have respons af kvalitet, bør du nok koge din lange tekst ned". Nu er vi altså nogen, som kan mere end at læse tresætningers statusopdateringer, se 12 sekunders videoklip og svare med en like og småkzak...

Og det mener jeg stadig