Hejsa, I forbindelse med jeg i marts flyttede hjem til danmark fra sverige er jeg kommet i en tvist som jeg nu ønsker hjælp til. I august måned modtager jeg en stævning fra et parkeringsselskab. De har givet mig en afgift/bøde for at parkere ulovligt, jeg har bestridt kravet tilbage dengang jeg boede i sverige, idet jeg gjorde gældende at i og med de først gav mig en bøde, og samme parkeringsvagt derefter kom og sagde jeg skulle flytte bilen, så mener jeg ikke at bøden er gyldig - jeg mener det er enten eller, og hvis man har fået bøden, ja så må man holde der. Parkeringsfirmaet nægtede dette og jeg bestridede derfor kravet. Da jeg modtog stævningen - på min danske adresse - var jeg indstævnet ved den svenske domstol "Malmo Tingsratt" og skulle sende svarskrift hertil. Jeg skrev til dem at jeg beder dem afvise sagen, idet at jeg bor i Danmark, og jeg er af den overbevisning at sagen derfor skal anlægges ved nærmeste domstol ved min bopæl. Retten svarede tilbage at i følge svensk lov er Malmö Tingsratt bemyndiget til at tage sig af en sådan sag, og derfor kan sagen ikke afvises. Første spørgsmål til jer er så; Kan det virkelig passe at svensk ret er højere end EU-regler o.lign.? Jeg mener helt bestemt at jeg tidligere har læst et sted at en sag altid skal anlægges ved nærmeste domstol ved sagsøgers bopæl - også selvom der er flere lande imellem. Jeg mener også dette er det mest fair, for jeg bliver jo pålagt uforholdsmæssigt store omkostninger, bare ved at skulle frem og tilbage til Sverige, for at svarer i en sag hvor jeg selv mener jeg "ikke er skyldig". Anyways - jeg svarede retten tilbage at jeg fandt dette meget mærkeligt, og jeg er overbevist om der er regler i øresundsforordningen og EU der siger noget andet, så at jeg sender mit svarskrift med forbehold. Jeg sendte herefter mit svarskrift til dem, og har i dag modtaget et brev om at jeg skal møde i retten d. 1. december, for at drøfte sagen. Der står at jeg skal møde, eller kan sende en i stedet for mig. Det vil sige at jeg nu - på grund af en sag om 750 kr + sagsomkostninger - bliver pålagt benzin, bro (i alt omkring 1500 kr) for ikke at tale om 1 hel dags fri fra arbejde. Jeg føler mig et eller andet sted i en rigtig afpresnings situation, og tror ikke på at lovgivningen virkelig er så urimelig, for hvis den er sådan, kan alle virksomheder jo bare sagsøge folk uden for landet for små beløb - og de fleste vil blot vælge at betale, for at slippe for at skulle tage til et andet land for at forsvare deres uskyld. Personligt har jeg da også tænkt mig, hvis det virkelig passer at lovgivningen er som den er - at jeg bare betaler, for ikke at bruge mere tid og penge på denne sag. Jeg håber derfor der er nogen eksperter her på Amino der kan fortælle mig hvordan jeg skal forholde mig, og om jeg har ret i jeg kan kræve sagen skal anlægges i Odense - hvor jeg bor. Hvis jeg har ret, vil jeg meget gerne bede om specifikke henvisninger til lovstof, som jeg kan henvise til, og hvordan jeg skal forholde mig hvis retten stadig nægter. |
ingen der ved lidt om dette?