Jeg skal starte en lille internetshop, hvor der skal sælges 8-10 produkter i første omgang. Det drejer sig om eget design i en niche. Tegninger og ideer til de første 8-10 varenumre er på plads, og vinteren skal bruges til produktion af udstillingsmodeller og lidt lager, hvorefter salget helst skulle være klar til foråret.
Det er i første omgang hobby, og den primære del af kostprisen er tid. Varerne skal sælges via internet, og jeg ønsker en nem og brugervenlig side, som enten er helt gratis eller meget billig.
Jeg har prøvet det og tænkte, at Prestashop er lidt besværligt for en amatør som mig og håbede derfor, at der fandtes noget simplere.
Du kan evt. også prøve WooCommerce til Wordpress. Især når du ikke har flere produkter, burde det ikke være det store problem. Ellers findes der også webshops som er lettere at arbejde med som Shopify, eller det danske ShopOrama. Men når du efterspørger noget billigt, ville jeg nok kigge på WooCommerce. Jeg har skrevet en dansk guide til WooCommerce her, hvor jeg går helt i dybden med de forskellige ting. Min idé er, at den skal forstås af alle, så det er måske ret oplagt for dig. Du er i hvert fald mere end velkommen til tjekke guiden ud eller skrive til mig.