Hej Alle,
Jeg har en mandlig medarbejder, hvis kone føder til Januar. Jeg skal derfor nu til at sætte mig ind i tingene. Han har allerede meddelt at han ønsker at holde sine 14 dages barsel umiddelbart efter fødslen. Han er ansat som månedslønnet funktionær, UDEN overenskomst, med en løn på 29.000,- + pension og ferie mm. Jeg har ingen anden barselsordning, så det må være barsel.dk der dækker. Mine spørgsmål vil jeg prøve at holde så konkrete som muligt; Er det korrekt at jeg blot skal herind og trave igennem, og huske at overholde tidsfristen ? Eller glemmer jeg noget andet?; https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/Udbetaling_Danmark/Refusion_af_Barseldagpenge_for_virksomheder Har medarbejderen ret til fuld løn under sine 2 ugers Orlov ? Eller har han kun ret til det der kommer i refusion ? For selve refusionen, vil såvidt jeg kan beregne komme op på lige omkring 26.500,- / mdr. |
Hej Kenneth,
Din medarbejder har ret til at holde 2 ugers fædreorlov. Men ret til frihed er ikke det samme som ret til løn under frihed.
Medmindre der er overenskomst, som du skriver, der ikke er - eller det særskilt er aftalt med medarbejderen enten i form af vilkår i ansættelsesaftalen eller det fremgår af en personalepolitik, så behøver du ikke udbetale løn under de to ugers fædreorlov.
Når det bliver aktuelt, så skal du anmelde orloven på virk.dk - og samtidig angive, at du ikke udbetaler løn under orloven.
Din medarbejder vil herefter automatisk modtage dagpenge for de 2 uger.