Jeg håber, at nogen kan komme med forslag eller eventuelt sende mig videre til et andet forum, hvor jeg kan få forslagene.
Jeg arbejder i et mindre firma - 8 personer, og af forskellige grunde skal vi finde en anden leverandør til vores cloud-løsning.
Jeg ved ikke meget om det, jeg skriver nedenfor, så bær over med mig.
Vi har i dag en Citrix-løsning. Når vi er på arbejde, kommer vi automatisk på clouden, når vi sætter den bærbare i dockingstationen. På computeren har vi så adgang til vores drev på clouden, hvor alle vores filer ligger, foruden adgang til Word, Excel m.v.
Er vi ikke på arbejdspladsen, kommer vi på clouden ved at logge ind via en hjemmeside i browseren.
Nogle få af os har lejlighedsvis nogle data, som skal behandles af specialprogrammer. Disse er så installeret lokalt, men vi kan tilgå vores filer på clouden, idet vores clouddrev også er et drev i stifinderen på Windows. Men hovedparten af tiden arbejder vi alle udelukkende i Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter, hvor både Office og dokumenterne ligger på clouden.
Jeg søger nu en anden leverandør, som kan levere noget tilsvarende. Om det er Citrix eller noget andet er for os ligegyldigt - blot det virker.
Samtidig vil jeg gerne have en leverandør, som geografisk ikke ligger for langt væk. Lejlighedsvis kan der jo være behov for on-site support, og så bliver det rigtig dyrt, hvis supporteren skal fra København til Midtjylland blot for en halv times arbejde.
Derfor søger jeg en seriøs leverandør beliggende i f.eks. Viborg, Silkeborg, Holstebro, Skive, Herning, Århus, Aalborg eller noget i den dur.
Kom gerne med mange forslag.
På forhånd tak.
|
Jeg ville tage fat i Brian fra www.solutio.dk til sådan en opgave.
De holder til i Silkeborg, så nærmere på Midtjylland kommer du ikke.
Og kvalitet og sikkerhed er i top.
Han er meget aktiv her på Amino og stikker mig sikker fem stjerner om lidt.
Hans